Så blev soklen færdig

Så blev soklen færdigstøbt og står nu klart til at tørre de næste uger. Det har taget 2 arbejds uger alt-i-alt for at blive færdig med det hele, inkl. vand, dræn omkring grunden, afløb og kloakering.

Den første uge blev brugt på at grave ud og sætte sokkelkanten og isolering.
  

Anden uge blev brugt på slanger, isolering og blev afsluttet i dag med at det hele blev støbt.
 

Der er ikke blevet dækket af på nogen måde og enkelte rør står uden “prop” på. Så vi kommer til at holde ekstra øje når det bliver kritisk at der er ordentligt dækket af.

Vi spurgte HusCompagniet om det ikke var en idé at sætte et skilt op om at det lige var støbt. Men det er ikke noget de gør i – så vi må bare håbe at der ikke render nogen rundt de næste dage mens det tører.

Super service fra Power

Efter vores “knap så gode møde” med Skousen, har vi nu valgt at købe de første hvidevarer selv hos Power i Randers. Må sige at vi har sjældent oplevet så god service som Power i Randers og EL-Giganten i Viborg har givet i forhold til spørgsmål, løsninger og priser.

Vi kommer til at undvære hårde hvidevarer de første dage, da vi ikke må få adgang til at montere det før vi overtaget huset.

Grundet vores køkken har vi været nødsaget til at købe indbygnings skabe, da vi ikke stolede på det forslag som HTH kom frem til. Af selvsamme grund blev det Power der skulle levere, da EL-Giganten desværre ikke kunne levere ret meget til indbygning.

EL Giganten var super professionelle og sagde selv at Powers køl og frys var et super godt tilbud.

Vi endte med et AEG SKE81826ZC Køleskab og en mathcende AEG ABE81816NC Fryser. Begge dele integrerbart med en “fresh zone” og virkede til at være en god kvalitet.

Vi faldt for en  ASKO OVN (model OP8636S), som står rigtig pæn i design og skulle være en ret solid kvalitet, hvorfor vi gik en klasse op i forhold til hvad vi havde planlagt. Tilsvarende gjorde vi det samme med opvaskemaskinen, hvor vi endte i en lidt større maskine her også (ASKO D7300FI), men til en familie på 4, tænker vi det er givet godt ud.

Så graves der

Fik i dag en god fødselsdags gave fra HusCompagniet. De er kommet lidt foran, så de ville begynde at grave ud til soklen på huset.

Vi var forbi her til aften, hvor de netop var startet med at grave kanten af nordsiden.

Nu bliver det så spændende at se hvor hurtigt de får stablet jorden op, uden de kommer i plads problemer. Vi har på forhånd aftalt med dem, at de skulle flytte jorden så langt som muligt mod syd, hvor vores egen entreprenør ville tage sig af det.

Men der hvor han deponererede mens vi var der, var lige ved siden af ham selv, så jeg håber han blot stabler ovenpå så vi kan klare hele opgaven når vi skal i gang med at lave have og indkørsel.

HusCompagniet tilbage i kampen

Vi har siden mødet med Pro Elteknik, følt os mere og mere i sikre hænder hos HusCompagniet.

At vi har fået Michael tilbage til tegnebrættet og som backup koordinator for Kristian ved HusCompagniet har gjort en særdeles stor forskel. Tingene er nu færdigtegnet og fik endda lov til at få fjernet en detalje vi ikke skulle bruge på bagkant.

Vores Byggerådgiver Kristian har fulgt op på de ting der har været udfordringer med (endda i weekenden) og sammen med det tegne arbejde Michael har lavet begynder vi at føle os i trykke hænder igen.

Det var en turbulent start og der skal være både plads til RIS og ROS. De sidste 1½ uge vil ROSE  Michael og Kristian for deres arbejde/samarbejde for at få tingene til at spille max – det har det gjort!

Vi blev ved et tilfælde gjort opmærksomme på begrebet fritrumsspær, som lige nåede at komme med på tegningen – selvom den næsten var færdig. Det er vi super glade for og Michael var helt enig i at det var en superfed detalje. Vi kan nu gå starten af byggeriet i møde med fornyet energi og håber at de værste bump er ovre og vi kan komme godt i hus sammen med Michael og Kristian og resten af HusCompagniet.

Soklen skal støbes i løbet af de næste 14 dage og så skal vi til møde med vores byggeleder i starten af næste måned hvor soklen er tør og vi er klar til næste skridt.

Tak til Kristian fra HusCompagniet for en kreativ og smart løsning i forhold montering af vores emhætte. Det bliver nu alligevel muligt at montere den emhætte vi havde valgt – endda med en ganske pæn løsning.

Skousen fejler desværre igen.

Efter en længere dialog med Skousen, som ikke havde tid til at mødes med os, fik vi et  samlet tilbud som var godt 15.000kr dyrere end andre bud vi havde modtaget – så indtil videre må vi se hvor de andre budgetter lander før vi går videre.

Vi valgte i første omgang at købe induktionspladen (som var på tilbud), som var en del af den store pakke – men endte alligevel med at skulle betale for montering og levering!

Vi havde fundet en emhætte vi gerne ville have, men Skousen foreslog at vi skulle tage denne her Eico Classy 80 W ECO, som på daværende tidspunkt var nedsat med 1.000kr

Her til aften modtog jeg en email fra dem om, at de alligevel IKKE kunne levere emhætten, da den ikke ville kunne nå helt op til loftet!

Derudover går kontaktpersonen på ferie fra mandag den 3. Juli, til den 19. Juli.

Vi var færdige med planlægningen for de monterede dele ved Skousen – det gik vi i hvert fald ud fra, i form af vi havde underskrevet på leverancen OG montering på 1 stk induktionsplade og 1 stk emhætte.

Nu kan de så kun levere 50% af det vi skal bruge og vælger så at gå på ferie!

Heldigvis har vores kontaktpersoner ved HusCompagniet samlet op og er nu ved at hjælpe os med en løsning. Så forhåbentlig vi kan få en emhætte monteret sammen med de resterende ting alligevel.

Hvor vi skal købe de resterende hårde hvidevarer, må vi se til – men overvejer en alternativ løsning for resten.

Skjult omkostning hvis ikke du passer på

Så fik vi hul igennem til Pro Elteknik, samt en invitation til en samtale. Samtalen fandt sted 09:00 til 14.00 i Herning.

Sammen med indkaldelsen modtog vi et udkast til en elplan. Der var tale om et udkast, så vi havde noget at snakke udfra, hvor det helt basale er tegnet med på.

Vi havde efterfølgende et møde med dem, hvor der var afsat 2 timer. 2 timer, som blev til 5 timer alt i alt – men det var givet godt ud. De var super flinke og vi har nu en 95% færdig eltegning. Den bliver så helt færdig når de kommer tilbage fra ferie sidst på måneden.

Så tak for en god “kundedag” til Pro Elteknik. Det tog sin tid, men vi følte os i sikre hænder og fik godt med og modspil.

Så de 30.000kr vi har sat af til ektra spots, tomrør, samt PDS kabling, får meget hurtigt ben at gå på. Så vi var meget spændt på slut beløbet, som desværre ligger noget over.

Så husk at sætte ekstra-ekstra af til el – for tingene løber hurtigt op i forhold til det basale der ligger i et standard hus.

Overtagelsedag kort før jul

Kort før kl. 13, den 22. Juni, modtog jeg en mail fra vores Byggerådgiver som havde været i gang med at snakke med projektfolkene. Det var lykkedes ham at få en brugbar dato ud af dem og skriver nu følgende til os:

Jeg har snakket med vores projektering og vi kan fastsætte 14 december 2017 som overtagelsesdag.

Derudover har vi fået HusCompagniets dygtige tegner Michael tilbage på projektet. Han skrev til mig fra morgenstunden, at han har fået flyttet et projekt en uges tid frem og har nu tid til at færddiggøre vores tegninger, startende mandag morgen.

Kort efter mailen fra Michael, gik han selv i gang med at rykke i HTH og Pro Elteknik, så vi kunne komme i mål. Vel og mærke uden jeg gjorde noget – det er god stil!

Overtagelsesdag udebliver

Det har generelt været nogle skuffende dage i denne her uge. Vi var nede og sikre materiale i fredags hos HusCompagniet i Herning, og har lige siden stået med en følelse af, at vi selv skulle holde tingene i hånden.

HusCompagniet modtog godkendelsen fra Viborg Kommune tirsdag middag. Selvom ovenstående står i den kontrakt vi begge har underskrevet, vil HusCompagniet stadig ikke give os en dato.

En ting er at vi selv har tegnet huset og vores køkken. En anden ting er at vi selv har skullet rykke HusCompagniets underleverandører gentagne gange for at komme bare lidt videre i processen. Alt det, samtidig med at HusCompagniet siger, at vi skal kridte skoene hvis vi skal nå i mål til tiden!

Jeg havde nok forventet at de som ansvarlige for vores husbyggeri, tog sig lidt mere af tingene.

Skousen i Herning:

Efter gentagne rykkere fik jeg endelig svar fra Skousen, som så heller ikke stod på mål med deres løfter. De har sikkert luret, at vi overvejer alternative hvidvareleverandører – og nu der der slet ingen tvivl.

HTH i Holstebro:

HTH i Holstebro fik tilsendt tegninge,r der var tilretter så det hurtigt kunne laves rigtigt. De har læst mailen, men der har været radio stilhed i dag fra dem. Tilfældigvis går vores kontaktperson på ferie på fredag og hun har selv presset på for at vi skulle blive færdige – men vælger så ikke at svare!

HusCompagniet i Herning

Sidst står vi så med HusCompagniet i Herning. Sidste nyt fra dem (efter jeg klagede min nød en ekstra gang), er at de godt kan give os en ca. dato – men hellere vil vente for at være 100% sikker?! Det kan jeg sku godt forstå, i form af, at INGEN af deres leverandører indtil videre har vist at vi faktisk er kunder og i sidste ende betaler til dem igennem HusCompagniet.

Det kan godt være jeg overreager lige nu – men det er svært ikke at gøre det når alt er så tilfældigt som det er og alle siger vi skal skynde os for snart er de på ferie.

Byggetilladelse

Efter en større gang neglebideri og ringen på kryds og tværs i kommunen, lykkedes det mig at få vores byggetilladelse i hus, som blev modtaget lige før middag i dag.

Et salg med en halv sandhed

Det var så her vi ifølge vores byggerådgiver skulle få vores indflytningsdato, hvilket blev bekræftet på flere møder. Som I kan se til højre, var hans kollega endnu mere optimistisk i hans udmelding – det kan man vist kalde mistvisende markedsførring!

Stadig ukendt indflytningsdato

Ingen af delene stemmer overens med den email vi modtog i eftermiddag – her står der ordret: “Vi er pt. ikke nærmere en præcis indflytningsdato, denne haves når fundamentet er færdigstøbt”. Oven i det, skal HusCompagniet så bruge yderligere 14 dage til at tegne den tegning der skal bygges efter? Hvor kom den del nu fra? Om jeg fatter hvorfor ikke de gik i gang, efter huset og opbygningen blev sendt til godkendelse. Så var det trods alt kun var køkken og bad der manglede at blive finpudset på den endelige tegning.

Så når HusCompagniet har tid – kan vi få en indflytningsdato at sigte efter?

For mig at se, kan HusCompagninet selv 100% bestemme leverancen tiden på huset herfra, idet de selv bestemmer hvornår solken blive støbt! Det er ikke det man har lyst til at have i tankerne, når man i forvejen har en stram bagkant.

Individuel indretning, er kun at finde i bestemte pakker og ikke noget man bare får gratis!

Derudover skal vi have underskrevet på køkken designet fra HTH, så her skal vi lige checke at de reelt har alt med som vi har tegnet på vores oplæg. Det er jo ikke ligefrem fordi jeg stoler specielt på HTH ovenpå det forløb vi har været igennem – men vi må satse på det lykkedes. Tænker det vigtigste er hvor vand og el skal placeres, så må vi rette lidt til efterfølgende.

Vores byggerådgiver har dog lovet, at soklen bliver sat inden sommerferier, så den kan tørre stille og rolig ud. Hernæst er der en god sandsynlighed for, at der bliver rejst indervægge i Juli også – og så hænger det hele sammen igen.

Vores nuværende tekniske tegner Michael, vurderer p.t. at huset kan blive klar til november/december – så det håber vi selvfølgelig holder stik, men lige nu er det svært at forholde sig til hvad udmeldinger vi kan regne med.

Desværre er det ikke Michael der skal lave selve byggetegningen – ham har vi været yderst tilfreds med igennem hele det forløb han har været involveret i.

 

Materiale sikring hos HusCompagniet

Vi har løbende undret os over visse ting som ikke har været muligt. Heribland at få enten epoxy behandlet garagegulvet, eller få lagt fliser på – så vi ikke havde den ekstra opgave på programmet når vi flyttede ind.

På mødet i går har vores Byggerådgiver nu et tillæg hvor der står at vi godt kan få garagegulvet epoxy behandlet? En information der nu havde været rat at have haft med i vores låne budget ved banken, men trods alt en god ting at han havde husket på opgaven og fik den med da det blev muligt. Vi valgte nu også at takke ja til det, da prisen ikke var ret meget over det vi selv kunne få det gjort til – og så er det klappet og klart når vi ankommer.

Der blev dog “opdaget” en temmelig vigtig detajle. Vi har valgt side hængte vinduer, men på tegningen er det tegnet som topstyrede, selvom der står noget andet i teksten. Så her var vores rådgiver også lidt ekstra vågen.

Alt i alt en god oplevelse med vores Byggeleder. Vi satte/sætter især pris på at han gerne tør give hans egne holdninger, erfaringer og meninger til kende når vi spørger efter dem!

Udvendigt:

2.1.65 Antibes mursten, med rulleskift under vinduerne. Alle vinduer er 3 lags træ/alu og med solarglas på sydsiden. Farven på vinduer og døre er antracit grå på ydersiden og hvid på indersiden.

Murstenen havde en tillægspris på 3.600 for huset – men en “overraskelse” på yderligere 4.600 da vi har valgt murede endegavle. En af de steder hvor vi syntes man tager røven på os som køber,

Tillægsprisen for en hoveddør med sidestykke er ca. 4.500, men vi syntes ikke en dør uden sidestykke passede som hoveddør.

Garaporten er 2 delt som å billedet nedefor (nederste halvdel), med en difus overflade så småplatter m.v. ikke så nemt ses. Farven er antricit grå som på den øverste port, og ikke sort som porten vi skal have.

Døren til garagen bliver med satin glas og en enkelt sprods i antricit grå på ydersiden og hvid på indersiden.

Taget bliver med matte sorte tagsten og nedløbsrøret bliver den de har i deres standardpakke, da det er den som holder sig mest ens og kræver mindst vedligehold.

  
  

Indvendigt

Døre og vinduer mod facaden er hvide på indersiden og i træ på den del der er inde. De er alle (pånær dem der liger ned) med sidehængt vindue der kan låses i en fast position og har 3 lags thermo glas. Den franske dobbeltdør, samt døren fra Alrum til gang er med 3 glasfelter som nedenfor. De resterende døre er hvide og massiv. Det giver en god kvalitetets fornemmelse og kostede ikke det store ekstra.

Begge toiletter er væghængte og med skjult sisterne. Vi har valgt det hvide tryksystem, da det ikke efterlader fingeraftryk, med mindre man har været virkelige uheldig på toilettet.

Loftet bliver ultrifin hvid troldtek i hele huset. Det giver en uovertruffen akustik, men er selvfølgelig en smagssag. Vi syntes det er med til at bryde de hvide vægge i huset.

Gulvet på værelser og stue bliver et Vinyl komfort gulv som bliver gennemgående i rummene. Garantien bortfalder fra producenten ved at vi gør det, men da det kun er mellem stue og soveværelse skulle det ikke giver problemer.

I bad, gang, depot og alrum får vi en 60×60 lys klinke på gulvet og hvor de skal på væggen, bliver de 60×30 liggende som nedenfor. Det kommer til at gå godt i spænd med vores sorte køkken.

 Så nu skal der bare sættes i gang og bygges!