Skitseforslag 6

Så er vi virkelige nede i de små detaljer for at få kabelen til at gå op og for at få huset så funktionelt som muligt.

Michael fra HusCompagniet foreslog at vi flyttede teknikskabet til den brede side væk fra vinduet, så vi kunne få et større vindue i vores bryggers. Det valgte vi at gøre og så blev der plads til et smalt skab til støvsuger og kost.

  1. Manglede dobbelthylde i det store bad
  2. Dør til bad og walkin flyttet lidt mod syd, så den går fri af toilet
  3. Vinduer og vægge flugter og flyttes helt mod øst, sammen med væg i Walkin (giver ca. 10cm mere til Walkin)
  4. Alrum/Stue dør flyttes lidt ned for at gå fri når den åbnes helt
  5. Vaske-ø laves med fulde elementer på begge sider
  6. Komfur område laves som 2×80 i stedet for 2×60 elementer
  7. Glasdør fra gang til alrum
  8. Dør centreres ved depot for at få 20-25cm hylder på hver side
  9. Dobbeltdør ved stue, for at matche alrum
  10. Enkeltdør mod øst i alrum
  11. Gæstebad udvidet med 10cm mod nord for at undgå forhæng
  12. Stort vindue i bryggers med lille skab og teknik bag skydelåger

Det næsten færdige result kan ses her. Der er vist ikke plads til ret mange cm fejl når man går tegningen igennem. Så det bliver spændende om HTH er klar på en mm løsning, som passer 100% – for ellers kommer kabalen ikke til at gå op.

Skitseforslag #5

Så har vi modtaget den første “rigtige” skitse og må sige at det tegnede godt ved første øjekast. Der hvor det så ikke tegnede så godt var at blive spurgt om hvilke vinduer vi ville have solar glas i?

Sidenoten til tegningen, er så at tegneren går på ferie i næste uge, så vi skal reelt være færdig i denne uge for at nå det hele.

Følgende mangler i forhold til den tegning jeg fremsendte er bl.a

  • Døren i det store bad åbner modsat
  • Der er ikke dobbelte døre i alrum mod syd
  • Der er ikke solarglas påtegnet
  • Værelse 2 er er ikke 13m2 (fik dog en kort forklaring af tegneren, så den er fair nok – og nu rettet)
  • Dør fra gang til alrum er ikke i glas.

Derfor blev jeg så ringet op af HTH, der hurtigst muligt skulle have et møde med os – hvilket så er torsdag. Dagen før tegneren går på ferie! Vi har så fået 1 uge til at reagere på tegningen, hvilket er fair nok – men tænker hvad der sker, hvis ikke vi bliver færdig med køkkensnakken på torsdag.

Der bliver i hvert fald ikke mulighed for at gøre sig de store ændringer, hvis det kræver at en mur skal flyttes – dog mener de ikke det bør give problemer i forhold til lidt små justeringer.

Jeg fik så en snak sidst på dagen med Michael fra HusCompagniet, som var en yderst behagelig og hjælpsom ung mand. Fik snakket lidt i forhold til døre, solarglas og badeværelser og han rettede det meste og sendte mig en ny tegningen inden han lukkede ned.

Så den næsten færdige tegning må siges at være ret tæt på min oprindelige tegning og der mangler kun et par detaljer for at vi reelt kan godkende den. Og så selvfølgelig lige vores HTH møde på torsdag.

Underskrift på byggekontrakt

Så har vi været i vores nye bank, for at få godkendt vores kommende bygge projekt med HusCompagniet. De godkendte vores tegning og kiggede materiale listen igennem og syntes det så fornuftigt ud. Så vi har fået grønt lys til at fortsætte.

Så her til aften har vi underskrevet købsaftalen med HusCompagniet og de kan nu få lavet de tekniske tegninger der skal bruges for at få byggetilladelsen.

Så nu er alle dokumenter underskrevet og processen er sat i gang. Så nu er der ikke andet end at vente på den tekniske tegning så den kan godkendes, så vi kan få sat gang i selve bygge processen.

Alt er inkluderet i kontrakten nu, så der burde ikke komme nogen grumme uforudsete udgifter snigende. Den eneste er p.t. er en joker, er bortkørsel af jord, hvor HusCompagniet vil have knap 100kr per m3 jord der skulle fjernes fra grunden.

Vi har derfor lavet en aftale med en mere lokal entreprenør, som vi også skal bruge til fliselægning og han klarer det til en helt anden pris. Vi tænker dog at få spredt så meget af jorden som vi må på grunden og så fjerne det resterende til sidst.

 

Arkitekten og det oprindelige mål

Efter en længere dialog med tegninger frem og tilbage, er vi reelt endt med at have designet vores eget hus. Hvis vi gennemgår de ønsker og krav vi havde fra starten, må vi siges at være kommet godt på vej til det endelige mål.

  1. Stue på (22-24m2)
  2. Køkken alrum med koge/vaske ø (34-38m2)
  3. Walkin i forbindelse med soveværelse
  4. Stort badeværelse ved soveværelse (min 8m2)
  5. 2 store børneværelser (min 12m2)
  6. Kontor (min 10m2)
  7. Bryggers, evt. kombineret med entré
  8. Depot
  9. Teknik/Server rum
  10. Dobbelt garage med 2 porte (60m2)
  11. Gennemgående store klinker eller plankegulv i alle rum, med glidende overgang
  12. Loft i kip i alrum
  13. Støjabsorberende og ens lofter i hele huset

 Og kode ordet – MASSER AF LYS.

Vinkelhus skitse af René Vindum

For første gang i vores liv har vi fået 13 rigtige. Alle vores ønsker ser ud til at blive opfyldt, med det budget vi har at arbejde med (måske er vi gået lidt over). Men alt-i-alt, har vi fået tegnet os et rigtig funktionelt hus.

I forhold til HusCompagniets oprindelige tegning, har vi rent faktisk fået et større hus. Sådan virker det i hvert fald når man ser på de forskellige værelser og rum.

Så nu er det spændende om de rent faktisk kan tegne huset færdig og få det opført inden for den tidsramme vi har til rådighed. Men her må vi vente på at den tekniske tegning bliver færdig, så vi kan søge om byggetilladelsen.

Men her og nu vil jeg skrive arkitekt på mit visitkort!

Møde nr. 2 med HusCompagniet

Vi har igennem en længere periode haft et “hønen & æget” problem, i form af vi ikke kunne få lavet en tegning før vi skrev under. Men havde meget svært ved at skrive under før vi havde en skitse som var til at arbejde videre med.

I dag gik der delvis hul på bylden og vi fik snakket med en tegner som havde lavet et udkast til os. Det var vi nede for at kommentere på, så han kunne rette den til. Vi havde nok haft en forventning om at det var en proces det skulle foregå mellem os og ham mens vi var der, men det var ikke tilfældet, så vi tog hjem uden en ny skitse.

Derimod gennemgik vi materialer sammen med sælgeren. En lidt god detalje var at han selv er i gang med at bygge hus- Så var i gang med mange af de samme valg som dem vi står overfor og havde forholdt sig til det positive og negative for de forskellige typer af vinduer, døre m.v.

Vi får lagt lidt materiale billeder op senere…..

Da vi er på vej hjem, ringer sælgeren som aftalt for at fortælle at de har tegnet den ekstra m2 på og tegnet så vi fik det mere i den stil vi ønskede. Det var så knap så fedt at se på tegningen, som godtnok havde løst dele af problematikken, men blot tilført adskillelige nye.

Så vi måtte selv igen komme med et modbud og endte med at tegne det hele om fra bunden. Her kunne vi godt ønske os at HusCompagniet, kom med forslag og ideér i samme stil som sælgeren i forhold til valg af materialer.

Men når vi er færdige, så har vi fået en “tegnet” hus af os selv – så håber vi bare at det kan stå oprejst når vi kommer så langt.

Skitseforslag #2

Efter vi sendte rettelser retur til dem, sendte vi lidt flere forslag. Bla. at det kunne være en god idé at flytte entréen til nordsiden da den side af huset/grunden ellers ikke ville blive brugt.

Skitseforslag #2

HusCompagniets skitse 25-04-2017

Igen forstår jeg ikke hvor de 180m2 forsvinder hen, men åbenlyst ligger der ca 2 i området ved entréen som ikke har noget reelt formål. Endvidere er det blevet til 2 børneværelser som langt fra er de ønskede 12m2 stykket. Men depotet kan til gengæld bruges som gæsteværelse nu.

For os at se, var det næsten blevet til det værre nu, så jeg klippede lidt i deres tegning for at komme med et par ideér.

  1. Overdækningen er blevet inddraget
  2. Det har givet et større badeværelse (se bort fra de 2 toiletter, da det blot er klippe klistre der har efter det ekstra)
  3. Begge børneværelser burde kunne laves omkring den ønskede størelse, uden at de skulle gøres helt deforme
  4. Depotet er lavet mindre og en forskydning i den øverste del af huset skulle kunne give plads til en fornuftig størelse depot.

 

Forslag til ændringer af HusCompagniets Skitse 25-04-2017

Kommentarerne, sammen med skitsen ovenfor, blev sendt retur til HusCompagniet så de forhåbentlig kunne opfylde blot nogen af vores ønsker i forhold til værelserne til vores piger.

Skitseforslag #1

Det er næsten umuligt at få noget som helst ud af byggefirmaerne i form af en grovskitse, for den får man ikke før man går i gang. Så efter en længere snak frem og tilbage lykkes det os at få HusCompagniet til at tegne et skitse forslag til os.

Skitseforslag #1

Skitserettelse fra Huscompagniet 21-04-2017

Da jeg modtog forslaget, var jeg ikke imponeret over at der rent faktisk var tale om et hus på 181m2 og overdækket terasse.

Jeg sender dem så en række forslag til ændringer, samt makeringer på deres tegning, så de har mulighed for at komme med et bedre forslag.

Eks påpeger jeg følgende helt åbenlyse fejl:

  1. Ren spild plads med 2 entréer
  2. Døren til depotet går ind i rummet, så man reelt ikke kan have ret meget derinde
  3. I stedet for ét bredt vindue, vil vi gerne have 2 smalle på langsiden så man har en pæn tv væg
  4. For at få lidt ekstra lys ind i forhold til pkt.3, skal der så i stedet være en dobbeltdør på siden
  5. Dårlig indretning ved at placere døren i modsatte side af et allerede eksisterende gangareal. Dette skal flyttes til samme væg som den franske dør
  6. Masser af gulvplads til ingen nytte – kunne evt bruges til skabe på modsatte værelse
  7. Skabe under depot kunne laves til teknik rum, som var ét af de helt oprindelige krav
  8. Ved at dreje bryggers 90 grader er der ikke brug for den ekstra entré

Kommentarer til HusCompagniets skitse 21-04-2017

Dette var bl.a. en af grundene til at vi ikke ville skrive under på forkant. Vi ville sikre at de reelt kunne tegne og bygge det hus vi ville have.