Huscompagniet – for aflevering

Vi havde i dag et ret fornuftigt møde med vores byggeleder fra Huscompagniet. Han var kommet før os og havde allerede selv taget et par noget – men endnu bedre, havde han fået tørret op fra vandpjaskeriet fra i går.

Nedenstående er det skriv vi har sendt til Huscompagniet til aften, som beskriver en stor del af de fejl og mangler der desværre stadig er i huset.

Vi ved ikke hvor meget der bliver udbedret på listen, da de har en tendens til kun at medgive det mundtligt (som ved for afleveringen), hvilket betyder at vi ikke ved noget før til allersidst!

Gennemgang

Vedlagte oversigt beskriver, sammen med markeringer, de observationer der er gjort på Hedelyngen 105 i forhold til vores egen gennemgang af huset 26. november 2017 og fælles gennemgang 27. november med Huscompagniet.

Forklaring

Vægge tælles fra venstre side mod højre. Første væg er den på venstre hånd når man kommer ind og sidste er der hvor man starter. Der tages udgangspunkt fra hoveddøren. Udvendigt tælles der mod venstre hvor man starter udenfor hoveddøren med ansigtet med bygningen, så første væg er hvor garageportene er monteret.

Rumnavne er angivet så det stemmer overens med arbejdsskitsen.

Arbejdsskitse

Udvendigt

Rør til kamera træk, mangler at blive skåret til og lukkes med en prop.

   

Væg 1 (Garageporte)

  • Manglende fald på kanten ved garageport – væk fra huset
  • Manglende etablering af udsugning. Det blev aftalt på mødet i dag, at udsugningen skulle placeres tæt ved elstikket ved bryggers døren så der kunne monteres en fugtstyret udsugning.
  • Fiber kabel ligger midt i indkørsel og skal føres tilbage hvor det oprindeligt var placeret ved teknikkasserne
  • Andet sortkabel ligger midt i indkørsel og skal føres tilbage hvor det oprindeligt var palceret

Væg 7 (ved stuen mod vest)

  • Tagsten stikker ud over facadekant

Væg 10 (Hoveddør)

  • Rende bag tagrende ikke færdiggjort
  • Ridse på hoveddør øverst til højre
  • Mærker på gerigt venstre side

Indvendigt

Ingen top karme er monteret i vatter, hvorimod sidestykkerne er. Det betyder at samlingen der består af 2×45 grader skåret træ, er skæv i samtlige samlinger. Generelt sidder dørene skævt, hvor der er mere luft i siden i top, end i bund – dette grundet topkarmen og topgerigter begge er monteret skævt.

Flere døre går på kanten når døren skal lukkes – dette bemærkes når man forsigtigt lukker dørene i. Dette hænger givetvis sammen med de store mængder fugt/vand der er i huset – men viser også at de fleste døre er monteret med alt for knebent kant.

Troldtekt lofter ser ud som om det er blevet malet for at udbedre fejl, hvor strukturen er kommet til at se meget kompakt ud.

Den manglende afdækning af gulve og klinker har lavet mærker og ridser i stortset alle rum. Værst er det gået ud over soverværelse og stue som har fået en ret stor ekstra omgang og gulvene er nu ridsede og med mørtelpletter i overfladen. De resterende værelser er knap så medtagede og kan givetvis renses af. Flere klinker er blevet misfarvede af mørtel/cement klatter der er tabt – igen grundet den manglende afdækning.

Alle vindueskarme bærer præg af malerpletter og misfarvninger. Disse er ikke noteret for hvert enkelt værelse, men står som en generel anmærkning.

Huset er ekstremt fugtigt og der står nu vand i kanten ved samtlige vinduer. Mange steder er det rendt ud på gulv eller vindueskarme. Endvidere er der fugt i samlinger på indersiden ved bl.a. hoveddøren. Der skal snarest muligt sættes affugtere op, så huset kan tørre op, da det p.t. ikke selv kan komme af med den mængde fugt/vand der har hobet sig op over de sidste dage.

  

 Entré

  • Flere markerede klinker med misfarvninger.

Væg 1(til bryggers/værelse 3)

  • Skade ved topkarm
  • Topgerigt ikke i vatter

Væg 2 (til bad1)

  • Topkarm har skader

Væg 3 (til alrum)

  • Glasdør mod alrum
    • Skade på dør ved kanten
    • Topkarm er ikke i vatter
    • Dør går på karmen når den lukkes

Væg 6 (ved hoveddør)

  • Flækket træ i karmen ved ruden, hvor en skrue er skruet for hårdt i

Bryggers

  • Flere markerede klinker med misfarvninger.

Væg 1 (mod nord)

  • Bordplade flugter ikke med væggen
  • Misfarvninger i vindueskarmen
  • Malerpletter på bordpladen
  • Mærker på midterskab
  • Misfarvninger i håndvask
  • Manglende fæstning af ledning

Væg 2 (mod garagen)

  • Manglende skrue låsen i døren
  • Adskillige skrammer på karmen – hele vejen rundt
  • Ridser/mærker på fodpanel

Væg 3 (teknik væg)

  • Fejl på troldtekt plade i skabet
  • Plet på væg
  • Mørtel pletter på skinnesystem
  • Manglende tilkoblingsmuligheder til garage
  • Teknik området temmelig medtaget grundet manglende afdækning – hvordan bliver rengjort?

Væg 4 (mod entré)

  • Ridser i dørkarmen
  • Døren lukker ikke ordentligt

Garage

Garagen er IKKE gennemgået da den ikke er færdiggjort, men der er gjort enkelte bemærkninger. Der er INGEN aftræk i garagen, hvorfor fugt ikke kan forlade rummet på nogen måde.

Væg 2 (Garageporte mod øst)

  • Manglende fald fra garageporten og ud – tilbageløb af vand til garagen

Væg 3 (Garagedør mod syd)

  • Listen ved døren holder ikke tæt og der kommer vand ind

Garagedør mod syd går mod når den åbnes/lukkes

 

Værelse 3

  • Flere markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker eller ridser.
  • Fejl på troldtekt plade.

Væg 3 (mod syd)

  • Markant filtslip i hjørnet ved stikkontakt
  • Flere misfarvninger i vindueskarm

Bad 1 (Gæste bad)

  • Flere markerede klinker med misfarvninger.

Væg 1 (mod øst)

  • Manglende montering af støtter i øverste skuffe
  • Strømstik ikke fastmonteret i skabet
  • Armatur og push prop ikke monteret
  • Ridser på aluliste til bruser
  • Misfarvninger på væggen i bruseniche
  • Manglende fald mod afløb, da vandet står stille på klinkerne

Væg 2 (mod syd)

  • Misfarvninger på klinke i bruseniche
  • Misfarvning i vinduesramme i venstre hjørne
  • Vinduesliste skrammet i kanten
  • Flis gået af karmen under vindueskarm
  • Malerpletter på toiletskyl

Væg 3 (mod vest)

  • Højre hjørne ved gulv mangler finish
  • Plet på væg (Dør er gået imod væggen før den er blevet tør)

Væg 4 (Ved døren)

  • Meget ujævn væg omkring under og ved siden af stikkontakten

Serverrum

Væg 2 (mod syd)

  • Dårlig finish i hjørne stadig er skæv
  • Manglende finish omkring rørføring

 

Værelse 2

  • Flere markeringer på gulv med misfarvninger

Væg 2(mod nord)

  • Malerklatter i vindueskarmen

Væg 3 (mod øst)

  • Liste gaber en del langs gulvet

Alrum

Flere markerede klinker med misfarvninger, heriblandt klinke mod værelse 1 som er misfarvet efter mørtelklat.

Låger til køleskab, fryseskab og opvaskemaskine kan ikke checkes da de stadig er delvist pakket ind og de vil så stå helt blottede efterfølgende, hvilket vi ikke er interesserede i.

Der mangler montering af emhætte, samt indbygningsskjul til denne, induktionsplade og den endelige vandhane, hvorfor disse ikke kan vurderes.

Væg 1 (mod syd)

  • Større mængde vand på gulv ved dobbeltdøren til højre mod syd. Vides ikke om det er en utæthed, eller det skyldes fugtproblemerne i huset

Væg 2 (mod stuen)

  • Hakker i fransk dør
    • Kan ikke lukkes (dørene går mod hinanden)
    • Topkarm er ikke i vatter
  • Manglende hul i fodlisten til lås for ”stå” siden af den franske dør

Væg 3 (mod nord)

  • Pletter på væg ved stænkplade
  • Mulig fejl i bordplade på hjørnet
  • Mulig fejl på højskab
  • Mange sprækkede MDF plader i højskabe

Væg 4 (mod øst)

  • Døren til gangen
    • Går mod karmen når den lukkes
    • Dør har en skade
    • Topkarm er ikke i vatter
  • Døren til depot
    • Går mod karmen når den lukkes
    • Topkarm er ikke i vatter
  • Forkert glans brugt på væggen mellem depot og vindueskarm
  • Manglende finish ved hjørnet i vindueskarmen

Center (vaske-ø)

  • Ridser i skab ved vask
  • Flere pletter og misfarvninger i og omkring håndvasken
  • Misfarvninger på hvide ende stykker (enderne af vaske-øen)
  • Hak i kan på endestykke mod stue
  • Stikkontakter for enderne er ikke placeret som aftalt

Depot

  • Klinke med misfarvning
  • Fejl på troldtekt plade

 

Værelse 1

  • Flere markeringer på gulv med misfarvninger,mørtel eller ridser

Væg 2 (mod nord)

  • Misfarvninger på vindueskarm

Væg 4 (mod alrum)

  • Misfarvninger på dørhåndtag
  • Mørtelpletter på fod liste

Stue

  • Mange markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker og ridser

Væg 1 (mod syd)

  • Manglende finish og maling i karmen
  • Manglende finish på fodlisten

Væg 2 (mod vest)

  • Løs stikkontakt nederst i hjørnet
  • Manglende finish i karmen

Væg 3 (mod nord)

  • Cementpletter på fodliste
  • Mærker på troldtekt plade

Væg 4 (mod alrum)

  • Hakker i fransk dør
    • Kan ikke lukkes (dørene går mod hinanden)
    • Topkarm er ikke i vatter

 

Soveværelse

  • Mange markeringer på gulv med misfarvninger, cementmærker og ridser

Walk-in

  • Markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker.
  • Fejl/hul i troldtektplade.

Væg 1+3 (Syd + Nord)

  • Manglende finish og hæftning på slagplader

Væg 2 (mod vest)

  • Fejl på dørkarm
  • Topkarm er ikke i vatter

Bad 2

  • Flere markerede klinker med misfarvninger.
  • Malerpletter på badebar.

Væg 1 (mod syd)

  • Manglende montering af støtter i øverste skuffe
  • Armatur og push prop ikke monteret
  • Strømstik ikke fastmonteret på i skabet

Bruseniche

  • Flere markerede klinker med misfarvninger/mærker
  • Manglende fugefinish mellem hylder
  • Manglende fald mod afløb, da vandet står stille på klinkerne

Væg 2 (mod vest)

  • Manglende finish mellem vindueskarm og klinke
  • Manglende finish i hjørnet mod væg 3
  • Dårlig/manglende fuge under badekar
    • Når fugen på badekaret skal væk for at rette fugen under badekaret, vil vi gerne at den fjernes helt så kanten af badekaret står uden fuge

Væg 3 (mod nord)

  • Manglende finish mellem vindueskarm og klinke
  • Manglende finish i hjørnet mod væg 2
  • Dårlig/manglende fuge under badekar
  • Misfarvning på toiletbræt
  • Filtslip ved klinkekant under toilet

 

Udover ovenstående gennemgangs rapport har vi i dag fået monteret induktionsovn og emhætte. Sidstnævnte er dog kun næsten, da de manglede et stykke til toppen da de mener de kan gøre det med originalt tilbehør, i stedet for at lave en indbygningskasse.

Super service fra Power

Efter vores “knap så gode møde” med Skousen, har vi nu valgt at købe de første hvidevarer selv hos Power i Randers. Må sige at vi har sjældent oplevet så god service som Power i Randers og EL-Giganten i Viborg har givet i forhold til spørgsmål, løsninger og priser.

Vi kommer til at undvære hårde hvidevarer de første dage, da vi ikke må få adgang til at montere det før vi overtaget huset.

Grundet vores køkken har vi været nødsaget til at købe indbygnings skabe, da vi ikke stolede på det forslag som HTH kom frem til. Af selvsamme grund blev det Power der skulle levere, da EL-Giganten desværre ikke kunne levere ret meget til indbygning.

EL Giganten var super professionelle og sagde selv at Powers køl og frys var et super godt tilbud.

Vi endte med et AEG SKE81826ZC Køleskab og en mathcende AEG ABE81816NC Fryser. Begge dele integrerbart med en “fresh zone” og virkede til at være en god kvalitet.

Vi faldt for en  ASKO OVN (model OP8636S), som står rigtig pæn i design og skulle være en ret solid kvalitet, hvorfor vi gik en klasse op i forhold til hvad vi havde planlagt. Tilsvarende gjorde vi det samme med opvaskemaskinen, hvor vi endte i en lidt større maskine her også (ASKO D7300FI), men til en familie på 4, tænker vi det er givet godt ud.

Skousen fejler desværre igen.

Efter en længere dialog med Skousen, som ikke havde tid til at mødes med os, fik vi et  samlet tilbud som var godt 15.000kr dyrere end andre bud vi havde modtaget – så indtil videre må vi se hvor de andre budgetter lander før vi går videre.

Vi valgte i første omgang at købe induktionspladen (som var på tilbud), som var en del af den store pakke – men endte alligevel med at skulle betale for montering og levering!

Vi havde fundet en emhætte vi gerne ville have, men Skousen foreslog at vi skulle tage denne her Eico Classy 80 W ECO, som på daværende tidspunkt var nedsat med 1.000kr

Her til aften modtog jeg en email fra dem om, at de alligevel IKKE kunne levere emhætten, da den ikke ville kunne nå helt op til loftet!

Derudover går kontaktpersonen på ferie fra mandag den 3. Juli, til den 19. Juli.

Vi var færdige med planlægningen for de monterede dele ved Skousen – det gik vi i hvert fald ud fra, i form af vi havde underskrevet på leverancen OG montering på 1 stk induktionsplade og 1 stk emhætte.

Nu kan de så kun levere 50% af det vi skal bruge og vælger så at gå på ferie!

Heldigvis har vores kontaktpersoner ved HusCompagniet samlet op og er nu ved at hjælpe os med en løsning. Så forhåbentlig vi kan få en emhætte monteret sammen med de resterende ting alligevel.

Hvor vi skal købe de resterende hårde hvidevarer, må vi se til – men overvejer en alternativ løsning for resten.

Hvad skete der med prisen?

Jeg blev i dag ringen op af Skousen, som havde modtaget vores underskrift på leverance af en emhætte og en induktionsplade. Vi har købt de 2 dele ved Skousen, da det krævede lidt ekstra at få monteret og gik med til at betale lidt ekstra for det.

Montering skulle så være med i prisen – så længe vi valgte de produkter de havde på listen, men da de havde haft tilbud på den induktionspladen og emhætten ikke var på listen over “godkendte” hårde hvidevarer, blev der påskrevet et tillæg på 2x600kr.

Et tillæg der ikke var der, da de gav det samlede tilbud vi takkede nej til? Så alt eller bliv straffet – samme princip som med deres HTH samarbejdspartner.

Skousen kan nu ikke montere emhætten til de 600kr – som er det der er angivet som beløb for installation i kontrakten, Vi har loft i kip, men emhætten kommer til at være midt hvor taget går i kip – så det vil kræve en tilpasning af emhætten, som har en merpris.

Derudover kan det være at røret til emhætten heller ikke er langt nok, så det får også en ekstra omkostning.

Så det med en fast pris på tingene, har jeg meget svært ved at se i skrivende stund. Han brugte lidt som undskyldning at det var fordi vi ikke havde været forbi deres butik.

Han glemmer så lige at han selv havde frasagt at vi kom forbi, da tidsrummet var forbeholdt for andre kunder. Tvivler nu også på det havde gjort en forskel, da tegningerne er de samme og nok ikke noget vi havde skænket en tanke.

Så nu er vi spændt på om hele regnestykket stiger med op imod 2.500. Men en ting er sikkert – det er nok ikke Skousen vi på noget tidspunkt kommer til at handle med frivilligt, såfremt de vil sende os en ekstraregning.

Heldigvis har vi en god dialog med vores sælger i HusCompagniet, som proaktivt gør hvad han kan for at finde en brugbar løsning til os.

Overtagelsesdag udebliver

Det har generelt været nogle skuffende dage i denne her uge. Vi var nede og sikre materiale i fredags hos HusCompagniet i Herning, og har lige siden stået med en følelse af, at vi selv skulle holde tingene i hånden.

HusCompagniet modtog godkendelsen fra Viborg Kommune tirsdag middag. Selvom ovenstående står i den kontrakt vi begge har underskrevet, vil HusCompagniet stadig ikke give os en dato.

En ting er at vi selv har tegnet huset og vores køkken. En anden ting er at vi selv har skullet rykke HusCompagniets underleverandører gentagne gange for at komme bare lidt videre i processen. Alt det, samtidig med at HusCompagniet siger, at vi skal kridte skoene hvis vi skal nå i mål til tiden!

Jeg havde nok forventet at de som ansvarlige for vores husbyggeri, tog sig lidt mere af tingene.

Skousen i Herning:

Efter gentagne rykkere fik jeg endelig svar fra Skousen, som så heller ikke stod på mål med deres løfter. De har sikkert luret, at vi overvejer alternative hvidvareleverandører – og nu der der slet ingen tvivl.

HTH i Holstebro:

HTH i Holstebro fik tilsendt tegninge,r der var tilretter så det hurtigt kunne laves rigtigt. De har læst mailen, men der har været radio stilhed i dag fra dem. Tilfældigvis går vores kontaktperson på ferie på fredag og hun har selv presset på for at vi skulle blive færdige – men vælger så ikke at svare!

HusCompagniet i Herning

Sidst står vi så med HusCompagniet i Herning. Sidste nyt fra dem (efter jeg klagede min nød en ekstra gang), er at de godt kan give os en ca. dato – men hellere vil vente for at være 100% sikker?! Det kan jeg sku godt forstå, i form af, at INGEN af deres leverandører indtil videre har vist at vi faktisk er kunder og i sidste ende betaler til dem igennem HusCompagniet.

Det kan godt være jeg overreager lige nu – men det er svært ikke at gøre det når alt er så tilfældigt som det er og alle siger vi skal skynde os for snart er de på ferie.

Fra herodes til pilatus.

Det er meget fint at man skal snakke med diverse underleverandører til HusCompagniet. Problemet for os er blot at HTH kun kunne tage imod os på en normal arbejdsdag – indenfor normal åbningstid (som så var inden kl 16.00). Der er tale om HTH erhverv, hvilket måske også forklarer service niveauet. At vi skulle køre til Holstebro for at mødes med dem, var blot endnu en streg i HTH regningen.

HTH kontaktede os før Skousen – hvilket ikke var normalen, men nu blev det sådan. Jeg har så efterfølgende været i dialog med Skousen, som så ligger i HERNING. Jeg håbede vi kunne lave en aftale i weekenden, nu vi var ved HTH i Holstebro om torsdagen.

Skousen i Herning ville IKKE have vi kom i weekenden, da det var forbeholdt for “andre kunder“? Så HusCompagniets kunder rangerer tilsyneladende lavere, end dem der kommer ind fra gaden. Lidt vildt når man tænker på, at vi skal bruge hårde hvidevarer til et helt hus! Heldigvis har vi, mig bekendt, kun skrevet under på at bruge mindste beløbet i kontrakten (det beløb som er inkluderet med huset) hos dem. Så at de ikke ser os som ligeværdige kunder, har blot resulteret i at vi har fået et tilbud fra 3. part – som også kan/vil levere og installere uden ekstra omkostninger.

3. part må dog først levere og installere den dag vi overtager huset, men tænker vi nok skal overleve en dags tid eller to, hvis vi udover en god service kan få en god pris.

Vi har nu fået noget af den bedste oplevelse nogen sinde fra 3. part – hvor de endda på forhånd vidste at der ikke var nogen garanti i forhold til at levere hele pakken til os. Vi var forbi Randers storcenter og tænkte vi ville besøge Power, for at se hvad de havde af bud og endte med at snakke omkring vores konkrete bygge projekt.

Vi fik en superb service og en god og gennemgribende gennemgang af produkterne, samt for og imod for de forskellige valg, og står nu med et tilbud fra dem. Så tak til Power i Randers – det var så absolut besøget værd og vi er sikre på at vi nok skal handle hos jer på et eller andet tidspunkt.