Her til aften var der trods alt en smule fremskridt at se. Men igen ingen fremskridt uden problemer desværre. Det positive er, at nu er der armaturer i begge badeværelser og det ser superflot ud.
VVS har også fået rettet op på fejlen med tilslutningsmulighederne til gulvvarmen i gargen, så det nu er muligt at sætte til (når de får lagt de løsdele der skal bruges). Læg mærke til forskellen hvor pænt og rent det nye stykke er blevet.
Vores karme er blevet rettet rundt omkring og nu er døren sjovt nok også noget pænere i kanten. Selv vores bruchenice gulv i det store badeværelse er blevet glad for nu kan vandet rent faktisk rende af.
Dog er døren til kontoret rettet så meget til at man uden problemer kan åbne døren uden at røre håndtaget. Lidt en skam, for arbejdet ser ellers fint ud.
Skabet i køkkenet har til gengæld fået en ordentlig ridse, som ikke var der sidst vi var forbi. Så den kommer vi til at melde ind til HusCompagniet, så den er i orden når der monteres hårde hvidevarer, så de ikke skal ud for at rette fejlen.
Grotesk nok – er der igen dækket af ved garagen, da afdækningen var fjernet sidste gang uden der var lavet fald.
Fik markeret den del af gulvet som giver sig 2 mm når man træder på det, blot så de ikke glemmer det, når de kommer for at skifte vores gulve – hvilket skulle være gjort for 2 dage siden.
Der mangler stadig lidt detaljer rundt omkring, hvor håndværkerne har været i clinch med hinanden, som eksempelvis 230v udtaget i vores skabe.
Vores fine induktionsplade har ikke været dækket af mens der blev arbejdet lige ved siden af den, men heldigvis ser det ikke ud til at den har lidt overlast. Vasken ligner til gengæld sig selv – så det er nok lidt tvivlsomt at den bliver god igen.
Kanten ved brusenichen i det store badeværelse har fået gummefuge over pyntelisten på begge sider. Jeg regner med at det bliver fjernet så den står lige så skarpt som første gang den var sat på.
Og 2 gamle fejl er nu næsten i hus. Det er lykkedes dem at få en liste på i serverrummet. At den så består af 2 stykker som ikke flugter med resten er mig ubegribeligt. Hvis de havde skåret tom rørene til så de lå på overfladen, havde resultatet allerede været betydeligt bedre.Væggen ved induktionen omkring stikkontakten er næsten lavet, der mangler blot at blive monteret stik ovenpå.
Igen har bryggerspladen haft besøg af maleren – men det er skrevet på listen, så nu er det spændende om den kan blive ordentlig ren og pæn igen.
Nye observationer fra 08.12.2017
Ingen fald på det generelle badeværelses gulv som Huscompagniets byggeleder ellers selv har sagt der skal være, da de lavede fald på hele gulvet. Det virker næsten som om der er en smule bagfald. (Reglerne siger at hvis ikke gulvene er helt i plan, skal der være fald mod afløb)
Gulvene i stue og soveværelse ikke skiftet selvom vi nu skriver fredag. Men tænker måske at de alligevel ville vente til maleren havde været forbi?
Nye ridser på siden af det yderste højskab
Kontordøren kan åbnes blot ved at trække forsigtigt i døren uden at trykke håndtaget ned
Manglende fuge og finish ved kontor dør, men kommer nok med fugemanden når han skal i gang på det store badeværelse
Serverrummet er stadig ikke lavet specielt pænt, selvom det er bedre end tidligere
Fejl i karme i garage
Stadig fejl på vindueskant i gæste badeværelse
Generelt er der rigtig mange småfejl på væggene, som eks. løs filt og buler på stort set alle vægge
Stadig total radio tavshed fra Huscompagniet, selvom jeg sidste gang skrev til 3 forskellige kontakter! Håber på at min mail her til aften bliver besvaret, så vi kan sove roligt de kommende dage – for lige nu har jeg ikke ro i maven og syntes ikke det er i orden at skulle nøjes med et temmelig middelmådigt resultat!
4 arbejdsdage til vores håndværkere kommer med inventar, hårde hvidevarer og møbler.
Røg desværre ned med en gang feber i går og har derfor ikke været forbi huset her i dag, som i følge vores kommende naboer har været ret så stille. Det passer desværre med det billede vi har set siden gennemgangen, som vi ellers syntes var en god oplevelse.
Første uge efter gennemgangen skete der stort set ingen ting og det er næsten samme billede i denne her uge.
Vi har reelt kun hørt fra Huscompagniet i forhold til sikring af udluftning i garagen, samt hvor de havde placeret vores tomrør til serverrummet. Sidstnævnte måtte jeg på sædvanligvis tage med deres underleverandør selv!
Mangeliste
Vores mangeliste og efterfølgende 4 opfølgnings mail, med tilføjelser og uddybelse, er læst – men der er ikke kommet nogen form for reaktion fra Huscompagniet. Så hvor meget der laves ved vi reelt ikke, men p.t. er vores byggesagkundige og deres byggeleder ikke enige om konstruktionen af gulvet i vores gæste badeværelse.
Vi står nu og skal have gennemgået et hus som IKKE er færdigt, hvilket bliver en udfordring i forhold til vurderingsmanden som skal godkende lånet. Derudover ser banken gerne at den byggesagkyndige er tilfreds med arbejdet, før de godkender det endelige lån – hvilket vi har problemer med p.t.
Vores byggesagkyndige og byggelederen er i skrivende stund IKKE enige om fald på det gæstebadeværelset.
Håndværkere er bestilt
Vi står nu med håndværkere og leverancer, som ER booket til fredag i næste uge og har informeret Huscompagniet tidligere om, at det ikke kan ændres i sidste øjeblik og har skrevet at vi nu hænger på vores leverancer uanset afleverering.
Men har fået bekræftet gentagne gange at det ikke var noget problem – men tænker det var under den forudsætning at huset var færdigt og vi kunne overtage det.
Derudover ved hverken bank, kredit forening eller vi – hvad stand vi kommer til at overtage huset i!
Så hvordan overtager man et hus og får lån igennem, samme dag som man reelt skal sige god for det? Garagen når ikke at blive færdig før til allersidst og er den færdig onsdag, kan vi givetvis ikke nå at betale regningen for huset – hvorfor vi så ikke må flytte ind.
De op og nedture vi får når vi besøger huset, er ved at være temmelig opslidende. Vores Byggesagkyndige har rettet henvendelse til HusCompagniet om at få udbedret det manglende fald som er i vores gæstebadeværelse.
HusCompagniet mener så ikke det er et problem? Tænker at en syn og skønsmand, som lever af at vurdere huse og checke at tingene er i orden burde have rimelig styr på det?
Så det er uvist hvorvidt Huscompagniet retter det gulv!
Jeg har efterhånden så mange ubesvarede spørgsmål, at jeg må finde mailen jeg har sendt til dem og skrive videre på dem – og så håbe jeg ikke misser noget. Det er så blot spørgsmål jeg har, udover rapporten fra sidste mandag på 9 sider – som vi ikke har hørt mere til.
Men p.t. er der rimelig radiotavshed, så selvom vores gennemgang var rigtig fin i sidste uge, hvor der nok skulle blive kigget på tingene – ved vi reelt ikke om vi er købt eller solgt, da Huscompagniet har valgt ikke at kommentere på noget af det overhovedet.
Sjusket tilgang til udbedring
I form af de har fjernet afdækningen UDEN at gøre noget, er der igen vand i garagen. Jeg forstår simpelthen ikke hvad der foregår – det er i samme stil som at Huscompagniet fjerner afdækningen efter første hold håndværkere og sender så 3 nye hold ind.
Dog er der blevet fuget i det store badeværelse, så det bliver spændende se resultat og om de har fået rettet op på fejlen. Dog ser det ud til at kanten bliver noget snæver ved indgangen, i det flisen går noget højt op.
Banken og vurderingsmanden stiller tvivl ved om vi kan gennemgå huset som det ser ud med de fejl og mangler vi har påpeget, men må se hvad der sker i løbet af ugen.
På dagens besøg hvor der kun er 7 arbejds dage tilbage har de nu fået lagt klinkerne på i det store badeværelse. Der mangler stadig at blive fuget – så nu bliver det spændende om der så er fald nok denne her gang – og om der så sker andre fejl i forbindelse med fejlrettelsen.
Vi er ikke enige om, hvorvidt der er fald nok i brusenichen på gæstebadeværelset.
Billedet i midten viser hvor meget fald der er – så vi har måttet betale vores byggesagkyndige for at checke at det er i orden, så vi ikke får problemer med at vandet ikke render af.
Billedet ovenover til højre er fra ydersiden af vores walk-through. Brættet giver sig når man går på det – og det skal det ikke i et nyt hus! Så den er lige kommet på rettelses listen nu de skal brække gulvet op på torsdag.
Omkring døren er der blevet udbedret lidt – men det har så ødelagt det maler arbejde der kostede vores gulv i soveværelset. Så nu må vi se om maleren så ødelægger både karme og gulv når han vender tilbage!
Men igen – alt det såkaldte finish er ødelagt igen, så hvorfor ikke få det godkendt af kunden INDEN finish!
Generelt er der blevet brugt en noget hård hånd mod vores skabe inden i, men HTH har nok tænkt at det ikke kunne ses når vi fik køleskab m.v. monteret.
Der er ikke sket ret meget i huset, nu vi skriver den 5. december. De skal være færdige den 14. december og vi har i dag fået brev om, at vi ikke får nøglen udleveret medmindre vores bank har overført penge til dem.
Skal huset ikke stå færdigt og godkendes af os – FØR de kræver penge for byggeriet?
Fiber forbindelse og TV
Dagens positive samtale var med Per fra Reron. Han ringede på vegne af Eniig og skulle grave en fiber ind til vores tomrør. Løsnings orienteret og yderst service minded mand – noget vi kun har mærket til fra egne leverandører indtil nu. Men ser ud til at der kommer styr på vores kabling, så vi både kan få TV og Internet inden for overskuelig fremtid.
Aftenens besøg gør at jeg tvivler på overleveringen holder til den 14. december. Der havde været håndværkere, for klinkerne på gulvet i brusenichen var fjernet i voksenbadeværelset, men ikke i gæstebadeværelset. Her mener HusCompagniet at vores byggesagkyndige tager fejl i sin vurdering og mener at vandet render af som det skal – hvilket det ikke gjorde da vi prøvede med vand på gulvet. Så jeg kommer nok til at betale for et ekstra visit af vores byggesagkyndige, så det kan blive checket en ekstra gang, for det skal være i orden!
Der er ikke kørt til kant og er meget spændt på om der nu er hæld på og om de har sikret at risten kommer lige under kanten af klinken.
Lige nu har jeg personligt ikke troen på at deadline overholdes i form af der ikke er lavet mere i dag. Og hvis den gør – kan jeg være bange for kvaliteten.
Gulvene skiftes – sådan næsten – i stue og soveværelse. I soveværelset går de kun til området omkring vores walk-through, men skifter så hele stuen. Det betyder at de nu får det lagt RIGTIGT, så vi får fjernet listen mellem stue og soveværelse som skrevet i kontrakten!
Håber så de får checket at der ikke ridser eller andet i området omkring vores walk-through nu de skal i gang igen!
OG AT DE TAGER ANSVAR OG DÆKKER AF FØR MALEREN KOMMER!
Spottede lige et spor fra maleren igen, dog på posen til noget afløb, men det tyder på at der har været en pensel tæt på vores vask i badeværelset!
Vores soveværelse som blev totalt raseret af maleren, står stadig med fejl kunne jeg se.
Imponerende at ødelægge et helt gulv og lave alt om – og så er det STADIG ikke i orden!
Der er pillet en gerigt ned til vores kontor kontor, som så er stillet op af en væg. Hvad den er pillet af for nu det er den eneste aner jeg ikke?
Hullet omkring stikkontakten som blev flyttet ved vores induktion er nu blevet lappet, så måske jeg skulle dække af før maleren kommer? Vores byggeleder havde markeret noget tvivlsomt fugearbejde i entré området – alt andet ser ellers rimelig fornuftigt ud (undtagen badeværelses fugen).
Tror jeg fandt modsatte side af det sorte rør fra vores indkørsel – det ender i vores teknik skab, lige ved siden af hobbyknivs bladet.
Afdækningen ved garagen er nu fjernet helt, så kommer der vand – kommer der vand i garagen igen. Om jeg fatter fremgangsmåden?
Vi har stadig en del ubesvarede spørgsmål, som afventer HusCompagniet. Det giver os problemer i forhold til vores entreprenør og tilknyttede håndværkere som vi ikke kan give svar i forhold til hvordan de skal arbejde på de opgaver der skal udføres efter overdragelse og nu her.
Vi har aftalt med vores entreprenør at han sikrer vores biler kan komme i garage og vi kan komme nogenlunde tørskoet til vores hoveddør. Men da der ligger rør og stritter, inkl. et rør som er fra Eniig, har han svært ved at gøre noget, med mindre jeg betaler ham for at flytte det fiber tomrør der er gravet ind midt i indkørslen.
Stilhed igen i dag, bortset fra fugten der er vendt tilbage i stor stil igen. Det er dog ikke rendt ud på gulvet denne her gang, men karmene er godt sjasket til igen. Jeg tænker ikke det er godt for hverken hus eller træværk uanset om det “bare” er fra garagen.
Genvex skulle blive tilkoblet i morgen, hvilket nok vil afhjælpe på problemet. Men tænker at det nok ikke vil være en dårlig idé at hjælpe det lidt på vej med affugtere nu der skal males og repareres.
Hvis de vel og mærke går i gang?
Det er hårdt at komme forbi for 3. gang og erkende at der IKKE er lavet noget som helst, eller lagt op til at der skal laves noget.
Fugten er tilbage
Håber fugten er væk næste gang vi kommer forbi huset for at der ikke er sket noget siden mandag eftermiddag og alt sejler igen, er noget de-motiverende for selv den største optimist når man se på arbejdsdage til overlevering.
Vi går nu ind i næste sidste uge om ganske kort tid. På listen står der stadig fuge under badekar hvor de så skal lade være med at fuge badekaret fast på væggen. Gulve i soveværelse og stue, som er ret så medtaget og bliver det skiftet kan de rette fejlen hvor de har delt gulvet. Bruseniche gulve som ikke kan komme af med vandet, gerigter som er temmelig skæve og har elendig finish. Malerarbejde som selv efter at have ødelagt vores gulve, stadig er noget en malerelev ville have dumpet på.
Endnu en dag uden nogen som helst aktivitet på grunden. Dog blev der set en vogn fra Gulvforum og det blev bekræftet af, at der ikke var låst da jeg kom forbi her til aften.
Der er nu knap 11 arbejdsdage tilbage før huset skal stå afleverings klar men har intet hørt i forhold til de spørgsmål vi har stillet og hvad vi skal forvente der skal ske her fra og indtil den 14. december.
Det eneste der sker noget med, er at Huscompagniet presset på for at vi beslutter os for hvilken udblæsning vi gerne vil have i garagen.
Overpris på tilvalg
Den første model vi fik tilsendt var en Centrif Duo Plus, hvor jeg selv måtte spørge ind til om den var fugtstyret og om den tog højde for indeklima m.m. Det endte med at jeg selv snakkede med Huscompagniets leverandør for at få svar på 2 spørgsmål.
Jeg spurgte så efter en model som var indeklima venlig og fik et link til en tysk hjemmeside. Prisen for denne ville så være 15.000-20.000kr inkl. moms – hvilket er ca. tre gange så meget som hvad Comfospot 50 koster i Tyskland.
Men vi skal skynde os hvis Huscompagniet skal nå at få den hjem til fredag!
Spurgte hvad model Centrif Duo Plus var, i form af der var 3 at vælge imellem, hvor Huscompagniet meldte pas, i stedet for at sende beskeden videre til deres egen leverandør. Så nu forsøger jeg så igen med deres leverandør.
Jeg gætter på det er en Centrif Duo Plus HTP med sensor!
Skal vi udskyde vores egne håndværkere nu, så vi ikke står midt i noget som skal udbedres før de kan komme til?
Vi har selv sørget for lidt fremgang
Har dog fået lidt arbejdet fikset. Fik hentet de sidste dele til vores depot/viktualierum som kommer til at indeholde 6 flytbare hylder på alle vægge. De bliver monteret i loftet med en Elfa skinne, så vi nemt kan flytte og udvide efter behov.
Vores alarmsystem er nu også kommet hjem med alle dele, så vi kan få sat alarm til og få tingene tilmeldt. Så mangler vi blot af få styr på vores kameraer og så kan vi også vinge den af.
Sidst har vi fået det meste hjem til vores krydsfelt. Kabler og patchpaneler er nu modtaget fra av-connection og mangler nu kun det rackskab det skal monteres i på væggen.
GLS havde kæmpe problemer, så kun 1 af 3 pakker var nået frem – dog til en GLS pakkeshop 15 km fra Viborg.
Var forbi huset til aften og der havde ikke været en sjæl siden vi forlod det i går. Tænkte at de nok ville få lavet de ting som lå lige til højrebenet nu der kun er 2½ uge tilbage, men det var ikke tilfældet.
Men igen – så er der ikke så meget som er lige til højrebenet!
Til gengæld har vi fået en “lille” ekstra udfordring som det ser ud lige nu. Det træk-rør der går til vores server-rum og ender i skel, ender på sydsiden – den modsatte side af hvor alt andet er og hvor den skal bruges.
Der er 2 tomrør i serverrummet og 2 i teknik, men kan kun se 3 rør udenfor, så én er givetvis gemt under jorden?
Dernæst ligger der et løst fiberrør et godt stykke inde på grunden. Det er med rimelig sikkerhed Eniig’s tomrør som nu er trukket væk fra skel. Tænker ikke det er helt heldigt!
Bonus røret er et sort rør med en hvid studs som jeg ikke aner hvad er – men kan ikke være noget vigtigt, eller!?
Så dagens udfordring er, at finde ud af hvad rør der går hvorhen, så jeg kan få gravet hen til det- dog er udfordringen Eniig’s rør som jeg helst ikke vil forsøge at grave hentil da det ligger delvist dækket inde på grunden.
Vi havde i dag et ret fornuftigt møde med vores byggeleder fra Huscompagniet. Han var kommet før os og havde allerede selv taget et par noget – men endnu bedre, havde han fået tørret op fra vandpjaskeriet fra i går.
Nedenstående er det skriv vi har sendt til Huscompagniet til aften, som beskriver en stor del af de fejl og mangler der desværre stadig er i huset.
Vi ved ikke hvor meget der bliver udbedret på listen, da de har en tendens til kun at medgive det mundtligt (som ved for afleveringen), hvilket betyder at vi ikke ved noget før til allersidst!
Gennemgang
Vedlagte oversigt beskriver, sammen med markeringer, de observationer der er gjort på Hedelyngen 105 i forhold til vores egen gennemgang af huset 26. november 2017 og fælles gennemgang 27. november med Huscompagniet.
Forklaring
Vægge tælles fra venstre side mod højre. Første væg er den på venstre hånd når man kommer ind og sidste er der hvor man starter. Der tages udgangspunkt fra hoveddøren. Udvendigt tælles der mod venstre hvor man starter udenfor hoveddøren med ansigtet med bygningen, så første væg er hvor garageportene er monteret.
Rumnavne er angivet så det stemmer overens med arbejdsskitsen.
Arbejdsskitse
Udvendigt
Rør til kamera træk, mangler at blive skåret til og lukkes med en prop.
Væg 1 (Garageporte)
Manglende fald på kanten ved garageport – væk fra huset
Manglende etablering af udsugning. Det blev aftalt på mødet i dag, at udsugningen skulle placeres tæt ved elstikket ved bryggers døren så der kunne monteres en fugtstyret udsugning.
Fiber kabel ligger midt i indkørsel og skal føres tilbage hvor det oprindeligt var placeret ved teknikkasserne
Andet sortkabel ligger midt i indkørsel og skal føres tilbage hvor det oprindeligt var palceret
Væg 7 (ved stuen mod vest)
Tagsten stikker ud over facadekant
Væg 10 (Hoveddør)
Rende bag tagrende ikke færdiggjort
Ridse på hoveddør øverst til højre
Mærker på gerigt venstre side
Indvendigt
Ingen top karme er monteret i vatter, hvorimod sidestykkerne er. Det betyder at samlingen der består af 2×45 grader skåret træ, er skæv i samtlige samlinger. Generelt sidder dørene skævt, hvor der er mere luft i siden i top, end i bund – dette grundet topkarmen og topgerigter begge er monteret skævt.
Flere døre går på kanten når døren skal lukkes – dette bemærkes når man forsigtigt lukker dørene i. Dette hænger givetvis sammen med de store mængder fugt/vand der er i huset – men viser også at de fleste døre er monteret med alt for knebent kant.
Troldtekt lofter ser ud som om det er blevet malet for at udbedre fejl, hvor strukturen er kommet til at se meget kompakt ud.
Den manglende afdækning af gulve og klinker har lavet mærker og ridser i stortset alle rum. Værst er det gået ud over soverværelse og stue som har fået en ret stor ekstra omgang og gulvene er nu ridsede og med mørtelpletter i overfladen. De resterende værelser er knap så medtagede og kan givetvis renses af. Flere klinker er blevet misfarvede af mørtel/cement klatter der er tabt – igen grundet den manglende afdækning.
Alle vindueskarme bærer præg af malerpletter og misfarvninger. Disse er ikke noteret for hvert enkelt værelse, men står som en generel anmærkning.
Huset er ekstremt fugtigt og der står nu vand i kanten ved samtlige vinduer. Mange steder er det rendt ud på gulv eller vindueskarme. Endvidere er der fugt i samlinger på indersiden ved bl.a. hoveddøren. Der skal snarest muligt sættes affugtere op, så huset kan tørre op, da det p.t. ikke selv kan komme af med den mængde fugt/vand der har hobet sig op over de sidste dage.
Entré
Flere markerede klinker med misfarvninger.
Væg 1(til bryggers/værelse 3)
Skade ved topkarm
Topgerigt ikke i vatter
Væg 2 (til bad1)
Topkarm har skader
Væg 3 (til alrum)
Glasdør mod alrum
Skade på dør ved kanten
Topkarm er ikke i vatter
Dør går på karmen når den lukkes
Væg 6 (ved hoveddør)
Flækket træ i karmen ved ruden, hvor en skrue er skruet for hårdt i
Bryggers
Flere markerede klinker med misfarvninger.
Væg 1 (mod nord)
Bordplade flugter ikke med væggen
Misfarvninger i vindueskarmen
Malerpletter på bordpladen
Mærker på midterskab
Misfarvninger i håndvask
Manglende fæstning af ledning
Væg 2 (mod garagen)
Manglende skrue låsen i døren
Adskillige skrammer på karmen – hele vejen rundt
Ridser/mærker på fodpanel
Væg 3 (teknik væg)
Fejl på troldtekt plade i skabet
Plet på væg
Mørtel pletter på skinnesystem
Manglende tilkoblingsmuligheder til garage
Teknik området temmelig medtaget grundet manglende afdækning – hvordan bliver rengjort?
Væg 4 (mod entré)
Ridser i dørkarmen
Døren lukker ikke ordentligt
Garage
Garagen er IKKE gennemgået da den ikke er færdiggjort, men der er gjort enkelte bemærkninger. Der er INGEN aftræk i garagen, hvorfor fugt ikke kan forlade rummet på nogen måde.
Væg 2 (Garageporte mod øst)
Manglende fald fra garageporten og ud – tilbageløb af vand til garagen
Væg 3 (Garagedør mod syd)
Listen ved døren holder ikke tæt og der kommer vand ind
Garagedør mod syd går mod når den åbnes/lukkes
Værelse 3
Flere markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker eller ridser.
Fejl på troldtekt plade.
Væg 3 (mod syd)
Markant filtslip i hjørnet ved stikkontakt
Flere misfarvninger i vindueskarm
Bad 1 (Gæste bad)
Flere markerede klinker med misfarvninger.
Væg 1 (mod øst)
Manglende montering af støtter i øverste skuffe
Strømstik ikke fastmonteret i skabet
Armatur og push prop ikke monteret
Ridser på aluliste til bruser
Misfarvninger på væggen i bruseniche
Manglende fald mod afløb, da vandet står stille på klinkerne
Væg 2 (mod syd)
Misfarvninger på klinke i bruseniche
Misfarvning i vinduesramme i venstre hjørne
Vinduesliste skrammet i kanten
Flis gået af karmen under vindueskarm
Malerpletter på toiletskyl
Væg 3 (mod vest)
Højre hjørne ved gulv mangler finish
Plet på væg (Dør er gået imod væggen før den er blevet tør)
Væg 4 (Ved døren)
Meget ujævn væg omkring under og ved siden af stikkontakten
Serverrum
Væg 2 (mod syd)
Dårlig finish i hjørne stadig er skæv
Manglende finish omkring rørføring
Værelse 2
Flere markeringer på gulv med misfarvninger
Væg 2(mod nord)
Malerklatter i vindueskarmen
Væg 3 (mod øst)
Liste gaber en del langs gulvet
Alrum
Flere markerede klinker med misfarvninger, heriblandt klinke mod værelse 1 som er misfarvet efter mørtelklat.
Låger til køleskab, fryseskab og opvaskemaskine kan ikke checkes da de stadig er delvist pakket ind og de vil så stå helt blottede efterfølgende, hvilket vi ikke er interesserede i.
Der mangler montering af emhætte, samt indbygningsskjul til denne, induktionsplade og den endelige vandhane, hvorfor disse ikke kan vurderes.
Væg 1 (mod syd)
Større mængde vand på gulv ved dobbeltdøren til højre mod syd. Vides ikke om det er en utæthed, eller det skyldes fugtproblemerne i huset
Væg 2 (mod stuen)
Hakker i fransk dør
Kan ikke lukkes (dørene går mod hinanden)
Topkarm er ikke i vatter
Manglende hul i fodlisten til lås for ”stå” siden af den franske dør
Væg 3 (mod nord)
Pletter på væg ved stænkplade
Mulig fejl i bordplade på hjørnet
Mulig fejl på højskab
Mange sprækkede MDF plader i højskabe
Væg 4 (mod øst)
Døren til gangen
Går mod karmen når den lukkes
Dør har en skade
Topkarm er ikke i vatter
Døren til depot
Går mod karmen når den lukkes
Topkarm er ikke i vatter
Forkert glans brugt på væggen mellem depot og vindueskarm
Manglende finish ved hjørnet i vindueskarmen
Center (vaske-ø)
Ridser i skab ved vask
Flere pletter og misfarvninger i og omkring håndvasken
Misfarvninger på hvide ende stykker (enderne af vaske-øen)
Hak i kan på endestykke mod stue
Stikkontakter for enderne er ikke placeret som aftalt
Depot
Klinke med misfarvning
Fejl på troldtekt plade
Værelse 1
Flere markeringer på gulv med misfarvninger,mørtel eller ridser
Væg 2 (mod nord)
Misfarvninger på vindueskarm
Væg 4 (mod alrum)
Misfarvninger på dørhåndtag
Mørtelpletter på fod liste
Stue
Mange markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker og ridser
Væg 1 (mod syd)
Manglende finish og maling i karmen
Manglende finish på fodlisten
Væg 2 (mod vest)
Løs stikkontakt nederst i hjørnet
Manglende finish i karmen
Væg 3 (mod nord)
Cementpletter på fodliste
Mærker på troldtekt plade
Væg 4 (mod alrum)
Hakker i fransk dør
Kan ikke lukkes (dørene går mod hinanden)
Topkarm er ikke i vatter
Soveværelse
Mange markeringer på gulv med misfarvninger, cementmærker og ridser
Walk-in
Markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker.
Fejl/hul i troldtektplade.
Væg 1+3 (Syd + Nord)
Manglende finish og hæftning på slagplader
Væg 2 (mod vest)
Fejl på dørkarm
Topkarm er ikke i vatter
Bad 2
Flere markerede klinker med misfarvninger.
Malerpletter på badebar.
Væg 1 (mod syd)
Manglende montering af støtter i øverste skuffe
Armatur og push prop ikke monteret
Strømstik ikke fastmonteret på i skabet
Bruseniche
Flere markerede klinker med misfarvninger/mærker
Manglende fugefinish mellem hylder
Manglende fald mod afløb, da vandet står stille på klinkerne
Væg 2 (mod vest)
Manglende finish mellem vindueskarm og klinke
Manglende finish i hjørnet mod væg 3
Dårlig/manglende fuge under badekar
Når fugen på badekaret skal væk for at rette fugen under badekaret, vil vi gerne at den fjernes helt så kanten af badekaret står uden fuge
Væg 3 (mod nord)
Manglende finish mellem vindueskarm og klinke
Manglende finish i hjørnet mod væg 2
Dårlig/manglende fuge under badekar
Misfarvning på toiletbræt
Filtslip ved klinkekant under toilet
Udover ovenstående gennemgangs rapport har vi i dag fået monteret induktionsovn og emhætte. Sidstnævnte er dog kun næsten, da de manglede et stykke til toppen da de mener de kan gøre det med originalt tilbehør, i stedet for at lave en indbygningskasse.
Vi tog forbi huset omkring middagstid for at gennemgå huset, før vores for-aflevering med HusCompaniget i morgen. Noget chokeret blev vi da vi trådte ind på et delvist vidt gulv og så at dørhåndtaget stod og dryppede vand.
Vi checkede hurtigt om der var kommet vand ind, men så vidt vi kunne se kom al fugten fra garagen som stod med varmeblæser på – og ALLE døre i hele huset, inkl. døren til garagen stod åbne.
Så fugten er fint nok kommet ud af garagen, men er nu i gang med at rasere vores nye hus!
Så næste projekt må blive at få tørret vores hus igen!
Vi tog vores sko af og blå sutter på og måtte i gang med at støvsuge for at kunne se noget som helst i den svinesti malerne havde efterladt os.
Hele huset var mættet af fugt fra ende til anden, så vi var nødt til at åbne et par vinduer for at kunne være der.
Dagens billede af materiale der ikke har klaret at blive stablet i begge ender.
Fugt var måske ikke det korrekt ord, da vores køkken alrum ligefrem sejlede i vand ved det ene vindue.
Stuen havde også fået sin omgang fugt, men til al held var der ikke rendt vand ned på gulvet så vidt vi kunne se.
Alle vinduer havde fået sin omgang vand (fugt) og der lå vand på al træværk i hele huset.
De 2 værelser der ligger tættest mod garagen har fået vand så hatten passer og karmene sejler i vand.
Vi havde ikke mulighed for at gøre noget som helst, men finder det underligt at man sætter en tørre process i gang uden at have udluftning på. Det kan kun resultere i at fugten søger ud og presset ind i selve huset, hvilket ikke kan være sundt for hverken os eller hus!
Vi har nu skrevet en fyldestgørende mangelliste, med undtagelse af garagen og visse dele i køkken og badeværelser da huset ikke er færdigt endnu.
Listen kommer på bloggen i morgen efter mødet med HusCompagniet.