Første gennemgang af huset – bliver i skidt og støv

Der var ikke sket noget som helst i huset i dag. Skrev kort med byggelederen for at høre til vores induktionsplade og emhætte, som stadig ikke er sat op. Han mente det skulle komme i dag – men det skete så ikke.

Der er præcis 3 uger til aflevering af huset og på mandag skal vi gennemgå huset for første gang. Problemet med gennemgangen er at alt er dækket af støv, streger og alt muligt lort.

Så strategisk set fra HusCompagniet side, er der til deres fordel – da vi reelt ikke kan pege på en fejl, hvis den er dækket af det svinderi deres håndværkere har efterladt.

Der bliver IKKE tørret noget som helst af, af nogen art inden vi kigger huset over. At de så har tilbudt at støvsuge lidt den dag de selv kommer hjælper os ikke så meget, da vi gerne vil gå huset igennem ordentligt.

Huset er blevet fugtigt ved en del vinduer – tænker det efter de er begyndt at tørre garagen ud!?

Men Black Friday førte dog inventar med sig, så vi har nu fået alle hylderne til vores depot. Derudover er der bestilt ophæng til dem og badeværelses dimser hele vejen rundt.

Sidst fik vi bestilt inventar til HTH skabene fra Kvik i Viborg, som også har solgt os et kæmpe skab til garagen. Der bliver IKKE brugt flere penge ved HTH fra vores side!

Vi har også arrangeret Johannes som selvstændig tømrer til at kommet og hjælpe med at sætte noget af det op, så det kan blive gjort pænt fra starten af.

Så vi bliver ikke ret meget mere klar nu – andet end at vi skal have hentet skabs inventaret hos Kvik i Viborg.

Sidst har vi også fået bestilt det som skal bruges i forhold til krydsfelt og kabling og mangler kun meget lidt for at have det hele. De resterende dele skulle komme tirsdag i næste uge.

Så håber vi at jeg må lave lidt sammen med vores egen elektriker efter første gennemgang.

Svært at være glad

Så er der kommet glas op i gæstebadeværelset. Det passer rigtig fint ind, så jeg er glad for at jeg valgte den løsning i stedet for en fast væg.

Derudover fik jeg en hilsen fra byggelederen, hvor han nu har lagt tape og overtrækssko som vi har efterlyst tidligere. Sidste rulle malertape forsvandt pludseligt. Nu slipper vi for at rende rundt i strømpesokker – men som det hele ser ud nu kan det næsten være ligemeget for alle andre end os selv har været ligeglade med alt i huset.

Velbekomme til maleren – ryd gerne op efter dig selv når du har været på potten!

  

HusCompagniet har dækket af ved garageporten og sat en tørre enhed op. Tænker den lille maskine får svært ved at tørre rummet ud og tænker mere på hvad de gør for at der ikke kommer vand ind igen?

HTH finish eller mangel på samme. Derudover har de blot sat slagpladen i spænd og ikke sikret den sidder ordenligt fast.

  

Vasken i køkkenet har malerpletter i selve vasken og hele området rundt om ser noget medtaget ud. Det bliver svært at vurdere hvorvidt den har taget skade – men umiddelbart ser det ikke alt for godt ud.

Malerfinish er ikke værd at skrive hjem om og er rigtig bange for hvordan vores gulv og klinker har det efter maling, støv, sand og en ligegyldig behandling.

Listen i stuen som var 3-4mm fra væggen er blot blevet fikset med en ekstra bred fuge så vidt jeg kunne måle.

 

Tog et bedre billede af klinken i køkkenet som har fået en træls mat/mørk plet. Kan derudover se at listerne også er medtaget af pletter m.m. og kan være reelt bange for hvordan gulvene har det ovenpå det svineri HusCompagniets maler har lavet.

Gulvene har ikke været dækket af og sand, spartel, maling samt værktøjer har haft frit spil direkte på gulvet i flere dage!

Induktion og emhætte skulle blive sat op i morgen, men e-poxy gulvet bliver forsinket.

Jeg skrev til byggelederen at vi hellere så det tog lidt ekstra tid og vi tog garagen senere, end de hastede det igennem og fortsatte den dårlige stime af sjusk.

De har stadig 2 uger, efter første gennemgang – så det burde ikke være et problem de er et par dage bagud i garagen.

Materialerne får stadig tørre tæsk

Hedelyngen by night – her kan man se hyggen ude fra, men allerede ved døren er der spor efter maleren fingre på vores antracit dør.

Belysningen ser hyggelig ud – men det er vist godt vi får suppleret med belysning i jorden også.

  

Vores garage holder ikke vand – i bogstavliste forstand. Både ved vores Crawford porte og garage dør var der store mængder vand her til aften.

Og så havde maleren lige malet ledningen i bryggerset og pillet ledningsholderen af.

  

Vore lidt specielle vaske er nu endelig kommet op og er lige så superfine som jeg husker dem. Til venstre er det store badeværelse og til højre er pigernes. I midten kan man se at der er kommet låger i vores walk-through.

Nu håber vi så ikke der kommer for mange andre håndværkere i nærheden af vaskene!

  

HTH har tilsyneladende ment at de monterede stik under vasken var i vejen, for nu er begge “pillet” ud og hænger så og dingler. Må desværre give dem ret, for med de var sat helt op under kanten af vasken og ser man på det ene billedet kan man godt se at der ikke var plads nok!

Til gengæld har HTH ikke skiftet slagpladen, som er blevet rykket noget rundt – så tænker på om den i et hele taget er blevet hæftet, da den sad løs sidst vi var der.

Men den blå tape var i det mindste fjernet!

  

Vores soveværelse er til gengæld blevet værre for hver gang jeg har været forbi. Jeg fatter simpelthen ikke hvad de har gang i, for de har reelt set pløret alle vægge til, hvor de var startet med lidt i hjørnerne forleden dag?

Joken var så at maleren har dækket gulvet af – efter at have pløret rundt med maling og mørtel et par dage uden afdækning.

Afdækningen er stadig en vittighed – det hjælper ikke at dække af når man næsten er færdig!

  

Elektrikeren har nu monteret stikkontakten, så den i det mindste flugter med stænkpladen – som HusCompagniet mener er i center. Så jeg brugte en del tid på at forklare den stakkels elektriker at HTH, og HusCompagniet, holdt på at center var ud fra skuffen – og IKKE ud fra bordpladen (hvilket vil være mest logisk).

Så vi fandt en fælles løsning, så håber den passer når den får “top” på.

Vores hvide køkkenbord bruges stadig som losseplads og arbejdsbord af både HTH og maleren. Det har resulteret i nye mærker.

  

Vores fine lyse fliser har efterhånden fået en noget hård behandling af HusCompagniets håndværkere. Nedenfor er der skygger og afmærkninger efter lidt af hvert. Om maleren har læst bloggen fra i går ved jeg ikke – men pletten på flisen i køkkenet er blevet fjernet, men ser man efter kan det tydeligt ses hvor den var.

Så måske der skal skiftes en klinke i køkkenet?

  

Stuen har de som sidst været ligeglade med at dække af – og dog. Der ligger lidt sporadisk afdækning langs væggen, men så smider man diverse materialer direkte på gulvet i stedet for.

Det er svært at glæde sig til noget, man syntes bliver ramponeret til det sidste.

Malerarbejdet på lister og gerigter er stadig sjusket udført – men ved snart ikke om jeg ønsker de skal gøre mere, når jeg ser hvad de efterlader i kølevandet.

SVINERI fra ende til anden

Skuffende syn

Det var faktisk med et smil hele familien kørte forbi huset inden der skulle stemmes. Et møde vi måske gerne ville have været foruden, for det syn der mødte os var ikke specielt positivt!

Svineri og manglende afdækning fra maleren i HELE huset!

Elektrikerne havde været godt i gang med at fikse et par småting, som eks. vores stikkontakt ved induktionen og har nu fået sat lys i det hele.

Desværre blegnede det ved siden af vores køkkenbord som har været brugt som arbejdsbord

   

De plader som skal monteres på vores køleskab, fryser og opvaskemaskine er blevet flyttet for 4. gang og denne gang er de ikke dækket af, eller sat på noget til at beskytte siderne.

Ridsede køkkenlåger er nok ikke utænkeligt mere?

  

Huscompagniets maler fortsætter sit svineri

Maleren har dækket kanten af på vores helt nye bordplade i bryggerset, men har så efterladt en pæn stribe hvid maling midt på pladen. Det samme gør sig gældende i vores sorte vask i køkkenet, samt den hvide bordplade.

Begge dele viser tydelige spor efter HusCompagniets håndværkere

Det er et totalt skuffende syn at se sine ting blive behandlet sådan – selv efter at have påtalt den manglende hensyn og afdækning flere gange. Hvilket nok er grunden til at vi ikke får svar på de henvendelser vi har gjort.

  

Vores badekar som er blevet skiftet en gang har på samme vis været i kyndige hænder ved maleren – billederne taler desværre for sig selv.

  

Vores skabs arrangement i badeværelserne er møgbeskidte og vi er rimelig sikre på at bordpladen blot monteres ovenpå. Vi kan nu rigtigt se lyset i vores “store” bruser og kan se at fugearbejdet herinde desværre ikke er supergodt – selvom det generelt ser rigtigt fint ud.

Gertigerne er forsøgt at blive gjort pænere, men er døren står stadig skævt i rammen

Vores værelser taler for sig selv – vi er tomme for ord!

 

Vores depot og serverrum har fået en omgang mere i hjørnet. Serverrummet er stadig en historie for sig selv (er ikke på billedet). Ovenfor ses vores helt nye gulv i stuen.

  

Finish – I think NOT!

Ovenfor er der lidt billeder af slut finish på kanterne – jeg tænker det var billigere at lade være, når man ser på resultatet. Billedet til højre er fra vores køkken hvor der er kommet noget der ligner mørtel på en klinke. Bare der ikke er noget der har sat sig i en af fugerne, for det vil efterlade et mærke

De elendige malerarbejde fortsætter desværre og vi kan ikke gøre andet end at se til!

Jeg forstår ikke at HusCompagniet sjusker så meget på mållinjen og ødelægger mere end der rettes op på (sådan føles det). Som kunde bliver man rigtig ked af det syn der har mødt os flere gange, men det slår rigtig hårdt når det nu er de overflader vi dagligt skal se på.

Økonomien kom i fare

Vi nærmer os tidspunktet hvor vi skal have vurderet huset, så vores lån kan tages hjem. Vi har selv lagt ud for grund og diverse, så vi tager først det hele hjem lige før vi skal betale HusCompagniet.

I den forbindelse skal det hele vurderes, men nu viser det sig at den vurdering vi skal have kun gælder det i huset, der er monteret og tilgængeligt i vurderings øjeblikket.

Så alle hvidevarer, skabs inventar, flise/have arbejde og elektriker arbejde som vi får lavet når vi får nøglen vil ikke komme med!

Efter en dialog med både kredit, bank og vurderings folk har vi heldigvis fundet en løsning. Pengene vil være låst til det pågældende udføres og vi skal levere et mere præcis budget, hvor deadlines for de enkelte ting specificeres.

Det var lidt en streg i regningen, men en løsning der trods alt er til at få styr på. Men straffen for at gøre tingene billigere end til overpris!

  

I huset var der kommet fuldautomatik garageporte op – hold nu kæft hvor ser det godt ud! Bliver godt at se garagen når der er ryddet op og lavet epoxy gulv.

Dog undres jeg over at de er monteret forskelligt, så det skal der ses nærmere på næste gang jeg skal forbi.

  

Håndværkerne indenfor har haft travlt med at udbedre fejl på malerarbejder, men syntes ikke helt de har formået at tage hensyn til det arbejde som ikke skulle udbedres. Så jeg er spændt på om der er kommet nye mærker på gulve eller køkken inventar.

Men igen manglende hensyn til det allerede udførte arbejde og nu skal vi være endnu mere over detaljen!

Det er ikke småting der bliver rettet – så det at vi syntes arbejdet var noget mangelfuldt er ikke kun vores mening.

Træls syn at se vores gulve ikke er dækket af generelt, håber ikke vi skal få dårlige nerver og det. Kom til at se at der er paneler i vores walk through – det skal nok blive lidt noget bøv når vi skal have skabe ind, for de må gerne gå til væg.

Vores problembarn har fået endnu en overhaling – men kunne ikke bedømme hvordan resultatet var blevet da bulen havde fået den helt store tur.

Hele huset bar seriøst præg af fejlrettelser – så der skal gang i malingen inden weekenden tænker jeg.

Håber så de holder sig til at male på væggene.

Vores gæste bade værelse mangler en “lille” detalje, og det er glaspladen der skal stå ved siden af toilettet.

Den skulle være så lang, at vi slipper for et forhæng, så det bliver superspænde at se når den kommer op i løbet af ugen.

Det er vildt – præcis om 1 UGE, er der gennemgang af huset. Om 3 UGER er huset vores!

Det kniber stadig med det håndværksmæssige

Det lykkedes os at komme forbi huset i dag, mens det var lyst. Det er en “anelse” nemmere at se de forskellige detaljer når der er lyst.

Tag med på en snart sidste rundtur i huset nederst.

På overfladen ser det meste ganske fornuftigt ud og helheden begynder at være der. Nedenfor er der billede af stuen, kontor og vores soveværelse.

Det håndværksmæssige er ikke meget bedre end det vi så i forbindelse med døre og gerigter!

Slagpladen, samt filten er stadig ikke ordnet i vores Walkthrough og vasken lader stadig vente på sig. Men vi har fået skifte badekaret, omend vi ikke er supervilde med modellen.

Der er tvivlsomt fuget ved badekaret – skal det gøres ordentligt, skal det flyttes ud igen.

Entre og bryggers samt det ene børneværelse ses nedenfor.

Vi venter stadig på glaspladen og håndvasken til vores gæste badeværelse. Det bliver spændende at se det færdige resultat. Nedenfor er endvidere et børneværelse samt en smutter i forhold til kontrakten, hvor der ikke skulle have været lister på gulvet mellem stue og soveværelse.

Overgangen fra klinker til trægulv er adskilt af en diskret liste som ikke syner af meget. Tænker at en robotstøvsuger nemt kan hoppe over kanten når den skal rundt.

Desværre en gennemgående sjusket omgang fra maleren, hvor filten ikke har dækket fuldt ved toilettet og er revnet ved siden at trykknapperne.

Ikke imponeret over listearbejdet og behandlingen af huset. Er spændt på om træværket kan blive ordentligt rent bagefter.

Tænker det bliver en udfordring at tætne ordentligt med fuge bagved listen ved vores vinduer.

 

Vores glasplade er monteret skævt i forhold til center for bordpladen og stikkontakterne er helt uden for kategori i forhold til placeringen.

 

Generelt en noget hård medfart håndværkerne fra i går har givet huset, som er skrammet og ridset på både vægge og bordplade. Det hænger sammen med det knap så pæne håndværk desværre.

Skuffende at se sit hus blive så ridset og medtaget af skiftende håndværkere!

 

Den franske dør imellem stue og alrum, bliver noget umulig at sætte i lås med den nuværende liste. Der er ingen liste på gæstebadeværelset – så render der vand ud, vil det rende ud i gangen.

Finish er som tidligere helt i skoven og hvordan de har fået listen til at stå så langt og fint fra kanten er mig en gåde.

 

Vores fritrumsspær i belysning fra den monterede lampe. Det er ser lidt ud som om de har blæst isolering ind over – dog ikke i de mængder de selv havde sagt de ville. Så det skal checkes af vores byggesagkyndige tænker jeg.

Begynder at blive bange for kvaliteten af slut afleveringen. Hvis HusCompagniet begynder at lave finish på det vi ser nu her – vil endnu mere blive ødelagt da eks gerigter er sat skæve op og flyttes de, vil det rykke på det hele.

Huset skulle gerne ende i en stand som matcher HusCompagniets demohuse (deres eget udsagn). Der er noget vej endnu må jeg tilstå.

Tag på lynrundtur med i det (på overfladen) næsten færdige hus:

 

Lidt for meget på øjemål

Har haft lidt travlt de sidste dage og mit visit i huset blev af samme grund af den kortere slags. Da jeg tog et billede af det sidste skab, der var blevet monteret – kunne jeg se at stikkontakterne ved vores induktions plade var kommet noget på afveje, lige som stikkontakterne ved vores vaske-ø.

Men udover det var der ikke sket noget synligt i huset, efter hvad lommelygten lige kunne spotte.

Kan dog ikke helt blive klog på om elektrikeren er færdig eller ej, men tænker de kommer og sætter pære i samtlige spots inde og ude om ikke andet. Udover at udbedre fejl (som vi har opdaget).

Vores flinke HTH montør havde dog snakket med sit bagland, så jeg blev ringet op af HTH i dag, der beklagede at jeg ikke havde fået svar på mine henvendelser. Lige så flink mand som montøren, som bad mig sende udeståender til ham og han ville så følge op på det i starten af næste uge.

Det viser sig at “vores” kontaktperson ved HTH ikke er ved HTH mere? Det var måske en idé at HusCompagniet oplyste os om det

Sidst så det ud til at vi havde fået skiftet vores badekar, men fik fint besøg af vores kommende naboer, så glemte at snuppe et frisk billedet i farten. Desværre skal det nok flyttes igen, da jeg tvivler på at fugen er blevet lavet i mellemtiden, men det vil næste besøg sikkert vise.

God weekend derude

Stille dag – desværre

Stille, sådan rimelig generelt. Generelt er kommunikationen noget aftaget fra HusCompagniet, men dog ikke på HTH stadiet – som har valgt at ignorere de sidste 6 henvendelser.

Var forbi noget sent i dag for at se om vores vaske til badeværelset var dukket op, da vi forstod på HTH montøren at de skulle komme i slutningen af sidste uge.

Der var ikke sket det store, andet end at det manglende skab var sat i køkkenet i stedet for stuen. Der var en del mærker på siden – men håber så kun det er på det plastik der sidder fast og ikke på selve skabet.

Blev så lidt nysgerrig nu fugemanden ikke har været der endnu, så jeg checkede lige hvordan det han sammen med vores badekar. Der er så lavet en fuge, som lige til nøds dækker hvor badekaret står.

Til gengæld er den ikke lavet så den er tæt og der er ikke gjort rent langs kanten før der blev fuget så vidt jeg kan se.

 

De jeg gik rundt og lyste faldt mit blik på “prikken” øverst til højre. Det ligner noget der er brændt på vores troldtekt, men alligevel er pladen blevet monteret.

Håber det er til at skifte, uden at ødelægge noget i forløbet.

Ifølge den vejledende plan skulle EL m.v. være færdig i dag – men tænker de går i gang snarest og at der stadig er lidt tid at give af, så HusCompagniet kan aflevere til aftalt tid.

Dog bliver der en del arbejde i forbindelse med fejlrettelser, men i form af der er afsat 2 uger til det skulle det være muligt at nå uden større problemer.

Vi er begyndt at samle sammen på fejl og mangler, så vi har en chance for at huske tingene til gennemgang sidst på måneden.

VVS besøg – men stadig dårlig finish

HusCompagniets VVS mand var forbi i dag for at sætte de dele op han kunne. Han blev lidt begrænset af, at vi stadig ikke har fået vores vaske til badeværelserne og at armaturet til køkkenet er i restordre indtil februar 2018. Men i form af vi skal vælge vvs fra flyers og email, har vi valgt at vente da det vil være umuligt at finde frem til et alternativ.

Derudover er slaglisterne blevet flyttet i vores walkthrough og nu er der så ødelagt filt på begge sider af hvor skabet skal stå.

 

I “vores” badeværelse er der nu kommet brusestang op i bruseren, samt badekar. Dog har badekaret en fejl ifgl. vores byggeleder, så det vil blive skiftet af producenten.

 

I bryggerset var den nye bordplade blevet sat op, sammen med vask og armatur. Var lidt svært at se farven og spillet, udover den var mørk.

Der er nu også opsat styrings bokse til varme i hele huset. Dog en noget sjusket aflevering hvor ledningerne ligger og flyder ovenpå et møgbeskidt anlæg.

  

I køkkenet har vi fået et midlertidigt armatur – kan ikke vente på at vi får det rigtige!

Gæstebadeværelset har fået toilet og brusestang ligesom “vores” badeværelse har fået. Bliver spændende at se hvordan det ser ud når vi får glasvæggen sat op.

Den faglige stolthed udeblev desværre også i dag på området omkring vores Walk-through og teknikområde.

Man kan få tanken om at går-den, så-går-den er den generelle holdning og at nybyggere blot vil være færdig og det derfor er en ganske god forretning at sjuske sig igennem meget at arbejdet.

Håndværkersjusk

Midt på dagen i går bliver jeg ringet op af Bring som har en “pakke” til mig med levering til vores nye adresse. Det viser sig at være bordpladen til vores bryggers som havde en fejl og nu stod han så med en ny. Tænker det var en bestilling fra HTH og efter at have snakket med HusCompagniet, aftalte vi at de skulle sætte den i garagen og jeg kunne så sætte den ind når jeg kom fra arbejde.

Tag med på rundtur nederst i indlægget

Valgte selvfølgelig at stikke hovedet indenfor da vi satte pladen ind og var meget spændt på at se karme og døre som var blevet sat op. Desværre var det lidt af et chok, der mødte os.

Slagbrættet i vores walthrough (som jeg havde sagt var for tæt på kanten), var blevet flået af (nederst til venstre). Så nu er filten ødelagt hvor brættet sad, samt ind over døren.

  

Næsten samtlige karme er monteret skævt

Dørene (ovenfor), står ikke specielt skarpt i monteringen og gaber mere i toppen end i bunden, hvilket ses tydeligt på samtlige karme der er monteret.

Garagedøren er også skiftet. Havde faktisk forventet at det hele blev skiftet i form af de mærker karmen havde i forvejen og de nye der er kommet til.

Teknikdelen er nu gemt bag skydelåger, men ligner noget der er løgn da det ikke blev dækket af på noget tidspunkt.

  

Jeg ved ikke hvem der har opsat døre og karme, men forventede nok at det kunne gøres noget bedre end det syn der mødte os. Som udgangspunkt er der tale om 2 stykker træ i toppen som skal ramme 90 grader, hvilket kun var sket på et par enkelte karme.

Ikke alle dørhåndtag er beskyttet og hver gang vi har været forbi, har vi forsøgt at skåne bryggers skydedørene ved at lukke dem op og sætte noget i klemme så døren ikke gik på. Det er blevet fjernet hver gang vi er vendt tilbage?

Vi stod med en generel følelse af, at håndværkerne havde været aldeles ligeglade med det de gjorde.

Man kan vist ikke engang tale om finish denne gang – det er for direkte at se sjusket håndværk, som jeg slet ikke forstår man vil være bekendt at aflevere.

 

Ved ikke om de blå stykker tape indikerer fejl der skal udbedres. I så fald er vi langt fra enige!

  

Skuffende kvalitet

Skuffende syn – håber HusCompagniet tager fat i deres leverandør og får lavet det ordentligt. Problemet er så bare, hvis de fortsætter i samme kvalitet og ødelægger endnu mere af malerarbejdet, som i forvejen ikke var særligt godt.

Tag med på en lyntur rundt i huset: