Stille, sådan rimelig generelt. Generelt er kommunikationen noget aftaget fra HusCompagniet, men dog ikke på HTH stadiet – som har valgt at ignorere de sidste 6 henvendelser.
Var forbi noget sent i dag for at se om vores vaske til badeværelset var dukket op, da vi forstod på HTH montøren at de skulle komme i slutningen af sidste uge.
Der var ikke sket det store, andet end at det manglende skab var sat i køkkenet i stedet for stuen. Der var en del mærker på siden – men håber så kun det er på det plastik der sidder fast og ikke på selve skabet.
Blev så lidt nysgerrig nu fugemanden ikke har været der endnu, så jeg checkede lige hvordan det han sammen med vores badekar. Der er så lavet en fuge, som lige til nøds dækker hvor badekaret står.
Til gengæld er den ikke lavet så den er tæt og der er ikke gjort rent langs kanten før der blev fuget så vidt jeg kan se.
De jeg gik rundt og lyste faldt mit blik på “prikken” øverst til højre. Det ligner noget der er brændt på vores troldtekt, men alligevel er pladen blevet monteret.
Håber det er til at skifte, uden at ødelægge noget i forløbet.
Ifølge den vejledende plan skulle EL m.v. være færdig i dag – men tænker de går i gang snarest og at der stadig er lidt tid at give af, så HusCompagniet kan aflevere til aftalt tid.
Dog bliver der en del arbejde i forbindelse med fejlrettelser, men i form af der er afsat 2 uger til det skulle det være muligt at nå uden større problemer.
Vi er begyndt at samle sammen på fejl og mangler, så vi har en chance for at huske tingene til gennemgang sidst på måneden.