Så er der “næsten” lys i huset

Elektrikeren gik i gang i dag med at montere fra a-z ude og inde og må sige at de er nået rigtigt langt. Så det de da jeg kørte mod huset, at der var lys udenfor huset (billedet i midten).

Det er sjovt som så “små” ting kan gøre en kæmpe forskel, for da jeg låste mig ind og kunne se stikkontakter, spots og afbrydere på kryds og tværs i hele huset – giver det nu et indtryk af at huset nærmer sig at blive færdigt.

  

Vi får monteret blænddæksler til 3 PDS stik, hvor vi fra krydsfeltet selv kan bestemme hvad der skal “komme ud” af stikket.

  

Bliver spændende at se vores spots, når der kommer lys i dem – men allerede nu kan man godt fornemme hvordan det kommer til at virke.

Er ikke i tvivl om at lys dæmperne nok skal få deres ret.

Vi har fået monteret dobbelt stik i begge ender af vores vaske-ø. Så nu er der ingen problemer med at sætte diverse bagemaskiner og andet til i en hurtig vending. Stikket til vores skuffe med telefoner m.v. var endt i naboskabet, men har informeret elektriker og byggeleder så det hopper nok på plads i løbet af i morgen tænker jeg.

Stikkontakten skulle dog være monteret 8-10cm fra toppen, hvilket ikke er tilfældet!

  

Jeg var lidt tvivlsom med LED spejlene, men det virker faktisk ret godt (billedet over og under). Det suppleres så at spots i loftet som er dæmpbare, så tænker det bliver en ret fornuftig løsning i begge badeværelser.

Badekaret, kun oplyst af vores spejl ser tillokkende ud på en sen aften.

Kan dog være lidt nervøs for hvor meget plads der er ved stikket på vores badeværelser, da det er monteret øverst, ret tæt på hvor vasken skal være.

Ferie uge 42-43½

Der har været stille på bloggen siden den 12. oktober – men det har der stort set også på byggeriet. Den 17. oktober var vores 3 klinker i køkkenet dog blevet fikset.

Så nu har vi 3 hele klinker i køkkenet og ledningen ligger nu løst oven på dem i stedet for.

Troldtekt skulle opsættes i uge 42-43, men det må så være uge 43 da der ikke er sket noget i den forgange uge.

Jeg tænker ikke vores håb om at komme lidt tidligere ind er en mulighed, for kigger jeg på den oprindelige plan skulle de være i gang med lofter i dag.

Så indflytningen bliver nok som forventet

Én måneds murarbejde næsten ovre

Så er huset 95% muret færdigt og de første rulleskift er lavet udenfor. Der mangler nu kun at blive skåret over garagen og lavet rulleskift ved et par vinduer – herefter er selve murarbejdet færdigt.

Derudover har de været godt i gang med at sprøjte spartle væggene indenfor, så de kan blive klar til filt. Nedenfor i midten ses en af væggene i garagen.

  

Køkkenet har også fået en tur og væggen begynder at ligne en rigtig væg, i stedet for blot en rå gang porrebeton.

  

Der er dog stadig en masse knubs, der ikke er rettet til ved kanterne, men kan være det er nogen andre der skal se på det.

 

Vores rørsystem og teknik havde også fået en gang vægmasse, da det ikke var dækket til. Heldigvis var det ikke umiddelbart værre ende jeg kunne tørre det lille panel af.

 

Godt jeg kom forbi

Var forbi lidt tidligere i dag og rendte i en rigtig flink mand, som var i gang med at lave vores badeværelses gulve og lappe efter at elektrikeren, havde fræset el og tomrør ind i væggen. Ser rigtig godt ud og han vil vådrumssikre i løbet af i morgen.

 

Jeg spurgte til de mursten der var sat ind til at lave karmen i de forskellige rum, hvor jeg kunne se der var sat normale sten til soveværelset og røde sten til resten. Heldigvis, for havde jeg ikke spurgt, var vi ikke kommet til at snakke omkring fremspringet på stenene, som er 1cm i alle rum – på nær soveværelse hvor der ikke skal være noget.

Så vi kunne være endt med en fremspring på ca. 5cm i stedet for 1cm.

 

Men ellers er der klar til at blive tørret ud nu og der står affugtere i kontoret, som skal blæse fugt tilbage udenfor. Håber så ikke der bliver mærker efter at der er sat træ ind for at lukke af for klimaet udefra.

  

Men primært indendørs arbejde i dag, hvor der er blevet støbt en del gulv de forskellige steder, samt opsat dampspærre på alle lofter.

Tagrende uden afløb

Har været en rigtig lortevejr dag i dag og det kunne ses på huset, hvor der ikke var sket helt så meget som vi havde håbet på. Afdækningen fra murarbejdet ikke eksisterende på siderne og isoleringen er desværre blevet godt våd.

Det hjælper heller ikke på situationen at den midlertidige tagrende står så vandet ikke kan rende ud – men derimod render af over kanten. Dog har de dækket fint af, så der ikke kommer vand ind ovenfra ved murværket – men kunne være rart hvis siderne havde fået samme fine behandling.

  

Vi fik endelig vores midlertidige nøgle til huset og kunne komme ind og se hvor langt de var nået med vvs og el. Dog sad håndtaget ved hoveddøren fast og ville ikke bruge kræfter på at åbne døren – tænker ikke det er normalt for en spritny hoveddør?

Kunne også konstatere at der ikke er fuget ved vinduerne endnu, men er glad for at huset er dækket godt af. Blæsten har presset godt med vand ind under vinduet – så var det ikke sat I, havde der været betydeligt mere vand på gulvet.

ProElteknik havde rettet op på fejlen og flyttet stikdåserne på linje med modsatte væg. Som det ses på ovenstående billede til venstre var der tale om ca. 10cm I forskel.

Generelt er der fræset lidt “ekstra” I væggene, men der har også været fart på maskineriet…..

Væggen ved stuen nåede de at blive færdig med – håber så ikke de har muret mens det regnede. Vores indbygnings cisterner er kommet op (var grunden til at jeg ikke kunne komme ind i går) og de har været godt i gang I “teknik hjørnet”.

I stuen lå de første rigtige indvendige materiale – vores klinker. Bliver super spændende at se dem på.

Jeg tog I dagens anledning lige en ekstra video gåtur – nu det ligner mere et rigtigt hus. God tur rundt.

Døre og vinduer monteret

Så er huset så godt som lukket af. Der er i hvert fald døre og vinder i hele vejen rundt. Så det var lidt interessant at komme forbi i dag til en låst dør. Men synet var ikke til at tage fejl af – det ser rigtig godt ud.

  

Heldigvis er der ikke sat toiletter ind, så vi kunne kravle ind i huset og se at der var sket en hel del i dag. Vi startede dog vores “rundtur” i garagen, hvor vi tog et lille ekstra kig op på loftet.

  

Elektrikeren havde også haft travlt, men måske lidt for travlt. Nedenfor har vi et udtag til vores SONOS højtaler på den ene væg, og på den anden side er der en stikkontakt hvor der skal være et udtag ovenover.

Vi havde tænkt de skulle flugte, for at det så ordentlig ud, hvilket det også så ud til på tegningen?

  

Vi havde valgt en massiv hoveddør, så det var lidt spændende at se hvor meget lys der rent faktisk kom ind i gangen. Som det står lige nu, ser det ikke helt så tosset ud (er nok lidt svært at se på billedet)

Dog var karmen i glaspartiet blevet ødelagt af en skruemaskine der vist havde stået på max!

 

Køkken, stue og det sydvendte værelse har solarglas, for at undgå overophedning. Det er ikke så nemt at se når man står og kigger ud, men uanset hvad – kommer der stadig masser af lys ind i rummene.

Kablingen nedenfor er hvor vi skal have vores komfur, køle og fryseskab samt induktion. Så hvad ledningen laver på gulvet må blive en overraskelse.

 

 

Genvex monteret

Set udefra er der ikke sket det store, men under taget er der nu monteret alt til Genvex anlægget. Det er efter vores ønske blevet placeret på loftet ved garagen, mod nordsiden, for at sikre at eventuel støjgener er minimeret som meget som muligt

 

Aftræk til emhætte er også kommet op. Håber der er målt rigtigt, for uden køkken elementer er det svært at se hvordan tingene hænger sammen.

 

I den kommende uge bliver huset lukket helt af, og elektrikerne går i gang med at fræse til el. Det bedste bliver dog stadig at få lukket huset af for vind og vejr, da porebetonnen har fået en del vand i starten.

Og så har de garage området til at sætte materialer i som ikke tåler vand – men om de udnytter den mulighed vides ikke.

Eltegning v8 – næsten i mål

Så er der 99% styr på vore elinstallation, hvor vi nu er nået til generation 8 af tegningen. Vi havde sat 30.000kr ekstra af i forhold til hvad man får med som standard og merregningen lyder nu på 50.700kr, hvilket er 20.700 over vores budget tal.

Vi undres dog stadig over at en lysdæmper skal koste 589kr de 299kr som en afbryder koster? Især da en skydedæmper af samme type koster ca. 450kr inkl moms. Så det er tæt på det kan betale sig at skifte det efterfølgende – men også kun tæt på, det har de taget højde for i prisen.

Placeringer af stik og lamper er vigtige på dele af tegningen, men tilsyneladende ikke på andre. Så for os som kunde er det en kæmpe process at skulle over tegningen 100% hver gang, for blot at håbe at vi har fanget alt.

Tegningen her er dog så tæt på, at vi tænker det er sidste rettelser vi sender ind og håber så at de kan få det placeret så det bliver pænt – da vi ikke få mål på det hele.

Tilkøb til standard el.

Spot indvendig 14
Skydelysdæmper 300W 7
10 meter 5×1,5 kabel 2
Tom dåse m. indsats til 3xPDS og 20 mm rør til gangbro 6
40/46 mm tomrør til tv løsning 1
Tom dåse med 20 mm rør til surround 2
Tomrør til kamera 3
Afbryder til lampeudtag 13
Lampeudtag på eksisterende tænding -2
Stikkontakt -7
Dobbelt stikkontakt 23
Konnekterings stik KAT6 27
Bevægelsesmelder til lysstyring 2
LED lampe på loftrum 1
Astro ur til styring af udvendig lys 1
Udvendig lampe, model Canto Maxi 13
Udvendig lampe, model Tin Maxi -2

Eltegning v6

Så er eltegningen ved at være på plads. Alt i alt en ekstra regning på 50.000kr i forhold til hvad man får med i en standard el pakke fra HusCompagniet, hvor vi havde budgetteret med 30.000kr.

Til andre der skal bygge er rådet fra vores side at man får prislisten så hurtigt som muligt, så man kan se listepriserne på de enkelte tilvalg og ændringer. Der er ingen tvivl om at der bliver hentet på tilvalg i form af priserne generelt ligger som minimum på hvad listeprisen generelt er.

For de ekstra 50.000kr får vi:

  • Strøm til Sonos under loftet (kun på ønskede steder)
  • Tomrør med blændæksel til 3 PDS stik i stortset alle rum
  • Tomrør til baghøjtalere i stue
  • Tomrør til skjult kabelføring i stue (fra tv til receiver)
  • Ekstra belysning udenfor med en lidt bedre lampe
  • Astro ur til styring af lys så det selv slukker i dagstimer
  • Lyssensor udenfor til nordsiden og til garagen indvendig ved bevægelse
  • Lysdæmper i 2xbad, 2xstue, 2xkøkken og 1xentre
  • Spots i køkken, walkthrough, entre og bryggers (og ekstra i bad)
  • korrespondance tændning i alle større rum og gangarealer
  • Tomrør til video overvågning
  • LED loftslys til loftsrum

Generelt har den store afskrivning været til spots og lysdæmpere som ligger højt i forhold til markedsprisen. Men det er en af de ting der ikke er så meget at gøre ved da det bliver noget bøvl at lave efterfølgende – og vi reelt ikke kan/må lave noget som helst før huset er overdraget. Jeg har nu sendt de sidste rettelser til dem (tror jeg), i forhold til montering af pds stik i køkkenet og kamereplacering. Så håber jeg vi har ramt plet nu og så er der kun en snak med VVS firma, samt maler tilbage.

Skjult omkostning hvis ikke du passer på

Så fik vi hul igennem til Pro Elteknik, samt en invitation til en samtale. Samtalen fandt sted 09:00 til 14.00 i Herning.

Sammen med indkaldelsen modtog vi et udkast til en elplan. Der var tale om et udkast, så vi havde noget at snakke udfra, hvor det helt basale er tegnet med på.

Vi havde efterfølgende et møde med dem, hvor der var afsat 2 timer. 2 timer, som blev til 5 timer alt i alt – men det var givet godt ud. De var super flinke og vi har nu en 95% færdig eltegning. Den bliver så helt færdig når de kommer tilbage fra ferie sidst på måneden.

Så tak for en god “kundedag” til Pro Elteknik. Det tog sin tid, men vi følte os i sikre hænder og fik godt med og modspil.

Så de 30.000kr vi har sat af til ektra spots, tomrør, samt PDS kabling, får meget hurtigt ben at gå på. Så vi var meget spændt på slut beløbet, som desværre ligger noget over.

Så husk at sætte ekstra-ekstra af til el – for tingene løber hurtigt op i forhold til det basale der ligger i et standard hus.