Udbedringsfredag

Fik besøg af vores tømrer her i dag, som skulle sætte vores skabs arrangement op i garagen. Havde af samme årsag forsøgt at lave en aftale med HusCompagniet omkring elektriker arbejdet på vores vaske-ø, udskiftning af troldtekt plader i gang samt vvs arbejde blev udført i dag.

Omhyggelige håndværkere

Det var rigtig dejligt at se håndværkerkerne vise hensyn og udføre et stykke arbejde man kan være bekendt. Så nu har vi (næsten) fået vores depot tilbage – der mangler kun at blive malet og lavet fuge.

Elektrikeren fik styr på stikkene i vaskeøen og det ser skide godt ud sammen med de nye sider der er monteret lige. Han fik også strøm i stikket i garagen, så vi har nu fået lys i det ene armatur (se nederst). Så nu kan vi pakke ud uanset hvor meget lys der er udenfor.

Desværre ser det ud til at der er et par Troldtekt plader der har fået fugt i garagen, da de hænger lidt med bugen.

Kæmpeskab

Så fik vores tømrer Johannes sat skydelågerne op i garagen og jeg fik sat vores industrireoler ind bag. Så nu har vi et 5 meters skab for enden af garagen til at sætte alt muligt og umuligt på. Det kommer til at hjælpe godt til når vi nu kan begynde med de sidste flyttekasser.

Der skete lidt i dag:

  • VVS tilkoblet i gæstebadeværelse
  • Strøm tilkoblet i skab, samt vaske-ø
  • Strøm virker i garage
  • Fransk dør skiftet
  • Depot dør skiftet
  • Depot karm sat på plads (men ikke malet)
  • Vask skiftet i bryggers
  • Loft skiftet i gang
  • Varme i garagen virker nu
  • 1½ af rørføringsproblemet under loftet er løst. Der mangler en afttræks loftsklinke for at det er gjort korrekt
  • Skabslåger monteret i garagen (egen tømrer)

Jeg er stadig lidt chokeret over at man bare efterlader rørføringen løst under taget fordi man løber tør for rør.

Er i dag glad for vores egen elektriker fik øje på det og at drengene fra i dag fik løst det meste af problemet. Det kunne være blevet en rigtig træls fejl!

Dagen før første udbedringsfase

Besøg af Huscompagniet i morgen

I morgen kommer Huscompagniets service folk og byggeleder og ser på de mangler der var på vores oprindelige liste. Mange af manglerne er blevet lidt passé fordi vi nu har fået skabe m.v. sat op – så maleren vil ikke kunne komme til.

Tillæg til fejllisten

Vi har siden overtagelse af huset løbende tilføjet til mangel/fejl listen på 12 A4 sider. Listen blev afleveret ved overlevering, hvor enkelt punkter er blevet udbedret uden vi har haft besøg? Dem har vi dog fanget og skrevet tilbage på listen til i morgen.

  • epoxy gulv som har fået vand i/under behandlingen
  • genvex skaber køligt træk i rummeneflækket klinke ved depot
    tilpasnings stykke over ovn for stort
  • låge på køleskab gaber stadig (billederne er fra før de lå i spænd)
  • depot dør med fejl i nederst hjørne
  • skæv(e) køkkenlåger (tror dog den ved fryser er blevet ok efter at have ligget i pres) – billederne er fra før de lå i pres, men køleskabslågen er stadig skæv
  • magnet i walk-through i toppen sidder løs. Er skruet i troldtekt uden at binde
  • fejl på det ene spejl i walk-through (forsøgte at tage et billede af det) – vi mangler lige at prøve med en af ”dine” klude om det kan gå af
  • gulv i soveværelse er bulet ved samling (ser ud til det har været klemt eller forsøgt løftet)
  • samling under dør ved soveværelse gaber i den ene side (svært at se på billedet
    fejl i samling på gulv i værelse 2 – har nu sat et skab på gulvet i området
  • klinke med et stykke der er gået af – Katrin troede det var en plet, men opdagede at det var klinken da hun ville prøve at få det af. Der er tilsvarende fejl på klinken ved siden af som vi ikke har turdet gøre noget ved
  • vandet er lang tid om at blive varmt – vil det hjælpe at sætte pumpen på strøm i teknikken?
  • Skal der være kontra aftræk modsat af blæseren som Airtjek monterede, så den kan trække vejret?

1800kr for et afblændet rør!?

Jeg har skrevet med Huscompagniet, for da jeg skulle til at trække vores HDMI stik igennem røret i væggen – var alle plader blændet af.

Vi skal så SELV bore dem ud – hvordan det gøres så det bliver godt har jeg ingen anelse om. Men vi har nu et tomrør til 1800kr. Det er sku dårlig stil!

Flere ting til listen

I forhold til listen ovenfor er den vokset med et par smågraverende fejl. Herunder vores vaske på badeværelserne som har fået en kant omkring armaturet – men intet ved afløbet. Det ser meget ud som om det er noget der ikke fungerer imellem vask og armatur!

  • Vaske på begge badeværelser tager farve omkring hanen som om der er noget
  • er trænger ind i bordpladen – hvad gør vi for at bordpladeerne ikke ødelægges?
  • Køkkenvask stadig med misfarvninger
  • Ny nakkestøtte til badekar
  • Rør på loftet ender under taget – ligner kloakudluftning der er endt forkert?
  • Hoveddør stadig meget træt i håndtaget når den skal lukkes
  • Skydelåger i Walkthrough genjusteres
  • Garageporte pludselig meget svære at åbne indefra

Gang i netværket

Jeg fik endelig fundet de sidste dele, så jeg har nu monteret vores TV fordeler og switch. Jeg mangler så “bare” at få monteret mit vertikal rack, så jeg kan få vores firewall op under og trukket strømskinnerne pænt ind imellem.

Sidst skal der laves hylder til udstyret og så skal de lange kabler trækkes pænt til det aktive udstyr der skal stå derinde.

Så er der netværk

Så er der patchet op i det meste af huset og vi er nu klar til at køre TV, overvågning, Netværk og telefoni (yeah right) over PDS kabling til alle rum.

Det blev til et lille smart åbent rackskab, hvor der også er plads til at montere den primære switch og TV omformer. Omformeren gør at signalet kører ubesværet igennem PDS kablet til TV’et, hvor der så er et stik som går over til et normalt TV stik.

Så nu kan vi patche hvad vi vil, hvor vi vil

Kæmpe arbejde

Tak til freelance håndværker for et godt stykke arbejde. Det var ikke det nemmeste at trække kabler, da flex rørerne ikke var lagt helt optimalt alle steder. Det er igen dejligt at arbejde sammen med en håndværker som behandler tingene ordentligt – og som gjorde alt og langt mere til, hvad der skulle til for at rette op på det fejl, som eks rørføring der ikke var ført til bro – eller sad i spænd.

Kondens på undertaget

Mens han kravlede rundt på vores loft, opdagede han et gråt rør som blot landede midt i ingenting (se nedenfor). Røret afgav lun luft mod loftet, hvilket ikke kan være helt sundt for nogen ting.

Vi har informeret HusCompagniet om det – da det nok skal udbedres hurtigst muligt, men også kan forklare hvorfor luften føles lidt “klam” oppe under loftet.

Betal det hele, uanset fejl og mangler?

Har været i dialog med både bank og byggeleder i dag af flere omgange. Selvom huset ikke er fuldt brugbart når/hvis vi tager imod nøglen i morgen – skal vi stadig betale det fulde beløb for huset.

Banken forholder sig retten i forhold til bankgarantien, da de mener huset er så mangelfuldt at de vil holde penge tilbage. Men så får vi ingen nøgle!

Af mere kritiske fejl som vi skal godtage her og nu kan nævnes:

  • Ufærdig garage – som ikke kan benyttes fuldt før i næste uge. Huscompagniet siger vi kan sætte ting ind allerede når vi overtager huset, men har selv snakket med håndværkerne. Der er stadig ikke lavet aftræk i garagen, men skulle blive ordnet i den kommende uge.
  • Gulve i stue/soveværelse – går for tæt på væggen i forhold til retningslinjer og slutter ikke til andre steder.
  • Badekar – som ligner noget der er løgn, trods gentagne henvendelser om at få bevis for at fugen på gulvet er indtakt
  • Tagside – som ikke flugter ved husmuren, hvor vi er blevet tilbudt en storm-p løsning.
  • Virkitualrum/Depot – som ikke er køligt
  • Server/Teknik rum – som IKKE på nogen måde er køligt eller med tilstrækkelig aftræk i rummet som lovet. Vi fik at vide at vi ikke skulle forvente at komme under 10 grader og rummet står på 20 grader uden nogen form for teknik der afgiver varme.
  • Stikkontakter i bordplade i køkken forkert placeret – ignoreres fortsat
  • Skab ødelagt – af vand i det gæstebadeværelse
  • Dårligt håndværk og finish fejl som blot vokser. Der er forsøgt flere steder at skjule fejl, blot ved at fuge en ekstra gang!

Huscompaniet fjerner vores markeringer uden fejlene bliver rettet, så jeg var over det hele endnu en gang her til aften – dog hurtigt. Jeg får på et senere tidspunkt lagt den fulde liste op med fejl og mangler, men der er så mange at jeg efterhånden ikke har overblikket.

Der vil blive lavet et tillæg fra banken for at de går med til at betale det fulde beløb, så de er sikre på at huset bliver udbedret. Der er fejl i stortset alle rum og ovenstående er graverende fejl.

Huscompagniet har lovet mere mundtligt af flere omgange – som de ikke står ved. Vi tør nu ikke tage nogen form for chancer hvis vi skal tage imod huset.

E-Poxy på garage gulvet

Gulvet i garagen er nu blevet forceret igennem og på billedet ser det godt ud. Vi kan af gode grunde ikke komme ind og se hvordan det står, men må håbe at på et tidspunkt må der da komme en håndværker forbi der laver et ordentligt stykke arbejde

Så fra døren ser det rigtig lækkert ud – men tror ikke på noget før jeg selv har været tæt på med min lygte.

 

Fuger for at dække for fejl – IGEN

Fugen langs loftet i entréen var ret grum, så den havde Huscompagniet selv markeret til at blive rettet. Den er nu blevet dobbelt så stor, da fugemanden blot har lagt en fuge ovenpå fugen – ligesom med bordpladen i bryggerset.

Har aldrig set så meget makværk samlet på ét sted!

Serverrums hjørnet har de igen fjernet markeringen i – og det ligner stadig noget som mine børn kunne gøre bedre!

  

Stikkontakten er nu blev færdig i køkkenet – men som sædvanlig har der ikke været dækket af i forhold til induktions pladen.

I midten nedenfor er den fuge vi er utilfredse med ved badekaret – den er grim i forvejen og med garanti, er den ikke udført med at fyldt badekar da den hopper og danser hele vejen rundt.

Gulvet stadig ikke lavet godt nok

De forsøgt at lappe på gulvet første gang og har lappet lidt på det som er lappet. Nu er der så luft ved listerne (på nær hvor gulvet går for tæt på væggen). Derudover er der tuds på en af plankerne, for ikke at tale om liste arbejdet som blot er blevet værre af forsøget på udbedring.

 

Fortsat mange fejl   

Tog en tur rundt med lommelygte mens det var mørkt – og den afslører desværre at maler arbejdet stadig er for dårligt.

Jeg er tom for ord i forhold til at de nu har været over meget af det mellem 3 og 5 gange og der stadig er fejl og mangler.

Døren til kontoret lukker stadig ikke – men tape’ er fjernet.

 

Billederne taler for sig selv – bortset fra dette er resultatet efter de har rettet fejl for 5 gang! Det bliver blot mere og mere sjusket for hver gang Huscompagniet sender en maler ind for at lave “finish”.

Flere karme og områder har maling der er rendt ned af kanten. De er nu malet 3 gange og resultatet bliver blot mere og mere sjusket for hver gang. Jeg tror ikke i mit liv jeg har set så dårlig håndværk!

 

Så i morgen vil Huscompagniet holde på sit og sige at de afleverer et færdigt hus! Der er vist ingen tvivl om at vi er uenige og hvad værre er – kan vi være bange for at der er dele de ikke kan løse, selvom de påstår noget andet.

Vi håber Huscompagniet er løsningsorienteret i morgen, så vi kan flytte ind!

Vi står med en stor beslutning i morgen – en beslutning som banken måske tager på vores vegne i form af Huscompagnet holder på de skal have det fulde beløb – trods ovenstående!

For mange mangler og alt for lidt tid

Her til aften var der trods alt en smule fremskridt at se. Men igen ingen fremskridt uden problemer desværre. Det positive er, at nu er der armaturer i begge badeværelser og det ser superflot ud.

VVS har også fået rettet op på fejlen med tilslutningsmulighederne til gulvvarmen i gargen, så det nu er muligt at sætte til (når de får lagt de løsdele der skal bruges). Læg mærke til forskellen hvor pænt og rent det nye stykke er blevet.

  

Vores karme er blevet rettet rundt omkring og nu er døren sjovt nok også noget pænere i kanten. Selv vores bruchenice gulv i det store badeværelse er blevet glad for nu kan vandet rent faktisk rende af.

Dog er døren til kontoret rettet så meget til at man uden problemer kan åbne døren uden at røre håndtaget. Lidt en skam, for arbejdet ser ellers fint ud.

  

Skabet i køkkenet har til gengæld fået en ordentlig ridse, som ikke var der sidst vi var forbi. Så den kommer vi til at melde ind til HusCompagniet, så den er i orden når der monteres hårde hvidevarer, så de ikke skal ud for at rette fejlen.

Grotesk nok – er der igen dækket af ved garagen, da afdækningen var fjernet sidste gang uden der var lavet fald.

Fik markeret den del af gulvet som giver sig 2 mm når man træder på det, blot så de ikke glemmer det, når de kommer for at skifte vores gulve – hvilket skulle være gjort for 2 dage siden.

  

Der mangler stadig lidt detaljer rundt omkring, hvor håndværkerne har været i clinch med hinanden, som eksempelvis 230v udtaget i vores skabe.

 

Vores fine induktionsplade har ikke været dækket af mens der blev arbejdet lige ved siden af den, men heldigvis ser det ikke ud til at den har lidt overlast. Vasken ligner til gengæld sig selv – så det er nok lidt tvivlsomt at den bliver god igen.

   

Kanten ved brusenichen i det store badeværelse har fået gummefuge over pyntelisten på begge sider. Jeg regner med at det bliver fjernet så den står lige så skarpt som første gang den var sat på.

Og 2 gamle fejl er nu næsten i hus. Det er lykkedes dem at få en liste på i serverrummet. At den så består af 2 stykker som ikke flugter med resten er mig ubegribeligt. Hvis de havde skåret tom rørene til så de lå på overfladen, havde resultatet allerede været betydeligt bedre.Væggen ved induktionen omkring stikkontakten er næsten lavet, der mangler blot at blive monteret stik ovenpå.

 

Igen har bryggerspladen haft besøg af maleren – men det er skrevet på listen, så nu er det spændende om den kan blive ordentlig ren og pæn igen.

Nye observationer fra 08.12.2017

  • Ingen fald på det generelle badeværelses gulv som Huscompagniets byggeleder ellers selv har sagt der skal være, da de lavede fald på hele gulvet. Det virker næsten som om der er en smule bagfald. (Reglerne siger at hvis ikke gulvene er helt i plan, skal der være fald mod afløb)
  • Gulvene i stue og soveværelse ikke skiftet selvom vi nu skriver fredag. Men tænker måske at de alligevel ville vente til maleren havde været forbi?
  • Nye ridser på siden af det yderste højskab
  • Kontordøren kan åbnes blot ved at trække forsigtigt i døren uden at trykke håndtaget ned
  • Manglende fuge og finish ved kontor dør, men kommer nok med fugemanden når han skal i gang på det store badeværelse
  • Serverrummet er stadig ikke lavet specielt pænt, selvom det er bedre end tidligere
  • Fejl i karme i garage
  • Stadig fejl på vindueskant i gæste badeværelse
  • Generelt er der rigtig mange småfejl på væggene, som eks. løs filt og buler på stort set alle vægge

Stadig total radio tavshed fra Huscompagniet, selvom jeg sidste gang skrev til 3 forskellige kontakter! Håber på at min mail her til aften bliver besvaret, så vi kan sove roligt de kommende dage – for lige nu har jeg ikke ro i maven og syntes ikke det er i orden at skulle nøjes med et temmelig middelmådigt resultat!

4 arbejdsdage til vores håndværkere kommer med inventar, hårde hvidevarer og møbler.

Huscompagniet – for aflevering

Vi havde i dag et ret fornuftigt møde med vores byggeleder fra Huscompagniet. Han var kommet før os og havde allerede selv taget et par noget – men endnu bedre, havde han fået tørret op fra vandpjaskeriet fra i går.

Nedenstående er det skriv vi har sendt til Huscompagniet til aften, som beskriver en stor del af de fejl og mangler der desværre stadig er i huset.

Vi ved ikke hvor meget der bliver udbedret på listen, da de har en tendens til kun at medgive det mundtligt (som ved for afleveringen), hvilket betyder at vi ikke ved noget før til allersidst!

Gennemgang

Vedlagte oversigt beskriver, sammen med markeringer, de observationer der er gjort på Hedelyngen 105 i forhold til vores egen gennemgang af huset 26. november 2017 og fælles gennemgang 27. november med Huscompagniet.

Forklaring

Vægge tælles fra venstre side mod højre. Første væg er den på venstre hånd når man kommer ind og sidste er der hvor man starter. Der tages udgangspunkt fra hoveddøren. Udvendigt tælles der mod venstre hvor man starter udenfor hoveddøren med ansigtet med bygningen, så første væg er hvor garageportene er monteret.

Rumnavne er angivet så det stemmer overens med arbejdsskitsen.

Arbejdsskitse

Udvendigt

Rør til kamera træk, mangler at blive skåret til og lukkes med en prop.

   

Væg 1 (Garageporte)

  • Manglende fald på kanten ved garageport – væk fra huset
  • Manglende etablering af udsugning. Det blev aftalt på mødet i dag, at udsugningen skulle placeres tæt ved elstikket ved bryggers døren så der kunne monteres en fugtstyret udsugning.
  • Fiber kabel ligger midt i indkørsel og skal føres tilbage hvor det oprindeligt var placeret ved teknikkasserne
  • Andet sortkabel ligger midt i indkørsel og skal føres tilbage hvor det oprindeligt var palceret

Væg 7 (ved stuen mod vest)

  • Tagsten stikker ud over facadekant

Væg 10 (Hoveddør)

  • Rende bag tagrende ikke færdiggjort
  • Ridse på hoveddør øverst til højre
  • Mærker på gerigt venstre side

Indvendigt

Ingen top karme er monteret i vatter, hvorimod sidestykkerne er. Det betyder at samlingen der består af 2×45 grader skåret træ, er skæv i samtlige samlinger. Generelt sidder dørene skævt, hvor der er mere luft i siden i top, end i bund – dette grundet topkarmen og topgerigter begge er monteret skævt.

Flere døre går på kanten når døren skal lukkes – dette bemærkes når man forsigtigt lukker dørene i. Dette hænger givetvis sammen med de store mængder fugt/vand der er i huset – men viser også at de fleste døre er monteret med alt for knebent kant.

Troldtekt lofter ser ud som om det er blevet malet for at udbedre fejl, hvor strukturen er kommet til at se meget kompakt ud.

Den manglende afdækning af gulve og klinker har lavet mærker og ridser i stortset alle rum. Værst er det gået ud over soverværelse og stue som har fået en ret stor ekstra omgang og gulvene er nu ridsede og med mørtelpletter i overfladen. De resterende værelser er knap så medtagede og kan givetvis renses af. Flere klinker er blevet misfarvede af mørtel/cement klatter der er tabt – igen grundet den manglende afdækning.

Alle vindueskarme bærer præg af malerpletter og misfarvninger. Disse er ikke noteret for hvert enkelt værelse, men står som en generel anmærkning.

Huset er ekstremt fugtigt og der står nu vand i kanten ved samtlige vinduer. Mange steder er det rendt ud på gulv eller vindueskarme. Endvidere er der fugt i samlinger på indersiden ved bl.a. hoveddøren. Der skal snarest muligt sættes affugtere op, så huset kan tørre op, da det p.t. ikke selv kan komme af med den mængde fugt/vand der har hobet sig op over de sidste dage.

  

 Entré

  • Flere markerede klinker med misfarvninger.

Væg 1(til bryggers/værelse 3)

  • Skade ved topkarm
  • Topgerigt ikke i vatter

Væg 2 (til bad1)

  • Topkarm har skader

Væg 3 (til alrum)

  • Glasdør mod alrum
    • Skade på dør ved kanten
    • Topkarm er ikke i vatter
    • Dør går på karmen når den lukkes

Væg 6 (ved hoveddør)

  • Flækket træ i karmen ved ruden, hvor en skrue er skruet for hårdt i

Bryggers

  • Flere markerede klinker med misfarvninger.

Væg 1 (mod nord)

  • Bordplade flugter ikke med væggen
  • Misfarvninger i vindueskarmen
  • Malerpletter på bordpladen
  • Mærker på midterskab
  • Misfarvninger i håndvask
  • Manglende fæstning af ledning

Væg 2 (mod garagen)

  • Manglende skrue låsen i døren
  • Adskillige skrammer på karmen – hele vejen rundt
  • Ridser/mærker på fodpanel

Væg 3 (teknik væg)

  • Fejl på troldtekt plade i skabet
  • Plet på væg
  • Mørtel pletter på skinnesystem
  • Manglende tilkoblingsmuligheder til garage
  • Teknik området temmelig medtaget grundet manglende afdækning – hvordan bliver rengjort?

Væg 4 (mod entré)

  • Ridser i dørkarmen
  • Døren lukker ikke ordentligt

Garage

Garagen er IKKE gennemgået da den ikke er færdiggjort, men der er gjort enkelte bemærkninger. Der er INGEN aftræk i garagen, hvorfor fugt ikke kan forlade rummet på nogen måde.

Væg 2 (Garageporte mod øst)

  • Manglende fald fra garageporten og ud – tilbageløb af vand til garagen

Væg 3 (Garagedør mod syd)

  • Listen ved døren holder ikke tæt og der kommer vand ind

Garagedør mod syd går mod når den åbnes/lukkes

 

Værelse 3

  • Flere markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker eller ridser.
  • Fejl på troldtekt plade.

Væg 3 (mod syd)

  • Markant filtslip i hjørnet ved stikkontakt
  • Flere misfarvninger i vindueskarm

Bad 1 (Gæste bad)

  • Flere markerede klinker med misfarvninger.

Væg 1 (mod øst)

  • Manglende montering af støtter i øverste skuffe
  • Strømstik ikke fastmonteret i skabet
  • Armatur og push prop ikke monteret
  • Ridser på aluliste til bruser
  • Misfarvninger på væggen i bruseniche
  • Manglende fald mod afløb, da vandet står stille på klinkerne

Væg 2 (mod syd)

  • Misfarvninger på klinke i bruseniche
  • Misfarvning i vinduesramme i venstre hjørne
  • Vinduesliste skrammet i kanten
  • Flis gået af karmen under vindueskarm
  • Malerpletter på toiletskyl

Væg 3 (mod vest)

  • Højre hjørne ved gulv mangler finish
  • Plet på væg (Dør er gået imod væggen før den er blevet tør)

Væg 4 (Ved døren)

  • Meget ujævn væg omkring under og ved siden af stikkontakten

Serverrum

Væg 2 (mod syd)

  • Dårlig finish i hjørne stadig er skæv
  • Manglende finish omkring rørføring

 

Værelse 2

  • Flere markeringer på gulv med misfarvninger

Væg 2(mod nord)

  • Malerklatter i vindueskarmen

Væg 3 (mod øst)

  • Liste gaber en del langs gulvet

Alrum

Flere markerede klinker med misfarvninger, heriblandt klinke mod værelse 1 som er misfarvet efter mørtelklat.

Låger til køleskab, fryseskab og opvaskemaskine kan ikke checkes da de stadig er delvist pakket ind og de vil så stå helt blottede efterfølgende, hvilket vi ikke er interesserede i.

Der mangler montering af emhætte, samt indbygningsskjul til denne, induktionsplade og den endelige vandhane, hvorfor disse ikke kan vurderes.

Væg 1 (mod syd)

  • Større mængde vand på gulv ved dobbeltdøren til højre mod syd. Vides ikke om det er en utæthed, eller det skyldes fugtproblemerne i huset

Væg 2 (mod stuen)

  • Hakker i fransk dør
    • Kan ikke lukkes (dørene går mod hinanden)
    • Topkarm er ikke i vatter
  • Manglende hul i fodlisten til lås for ”stå” siden af den franske dør

Væg 3 (mod nord)

  • Pletter på væg ved stænkplade
  • Mulig fejl i bordplade på hjørnet
  • Mulig fejl på højskab
  • Mange sprækkede MDF plader i højskabe

Væg 4 (mod øst)

  • Døren til gangen
    • Går mod karmen når den lukkes
    • Dør har en skade
    • Topkarm er ikke i vatter
  • Døren til depot
    • Går mod karmen når den lukkes
    • Topkarm er ikke i vatter
  • Forkert glans brugt på væggen mellem depot og vindueskarm
  • Manglende finish ved hjørnet i vindueskarmen

Center (vaske-ø)

  • Ridser i skab ved vask
  • Flere pletter og misfarvninger i og omkring håndvasken
  • Misfarvninger på hvide ende stykker (enderne af vaske-øen)
  • Hak i kan på endestykke mod stue
  • Stikkontakter for enderne er ikke placeret som aftalt

Depot

  • Klinke med misfarvning
  • Fejl på troldtekt plade

 

Værelse 1

  • Flere markeringer på gulv med misfarvninger,mørtel eller ridser

Væg 2 (mod nord)

  • Misfarvninger på vindueskarm

Væg 4 (mod alrum)

  • Misfarvninger på dørhåndtag
  • Mørtelpletter på fod liste

Stue

  • Mange markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker og ridser

Væg 1 (mod syd)

  • Manglende finish og maling i karmen
  • Manglende finish på fodlisten

Væg 2 (mod vest)

  • Løs stikkontakt nederst i hjørnet
  • Manglende finish i karmen

Væg 3 (mod nord)

  • Cementpletter på fodliste
  • Mærker på troldtekt plade

Væg 4 (mod alrum)

  • Hakker i fransk dør
    • Kan ikke lukkes (dørene går mod hinanden)
    • Topkarm er ikke i vatter

 

Soveværelse

  • Mange markeringer på gulv med misfarvninger, cementmærker og ridser

Walk-in

  • Markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker.
  • Fejl/hul i troldtektplade.

Væg 1+3 (Syd + Nord)

  • Manglende finish og hæftning på slagplader

Væg 2 (mod vest)

  • Fejl på dørkarm
  • Topkarm er ikke i vatter

Bad 2

  • Flere markerede klinker med misfarvninger.
  • Malerpletter på badebar.

Væg 1 (mod syd)

  • Manglende montering af støtter i øverste skuffe
  • Armatur og push prop ikke monteret
  • Strømstik ikke fastmonteret på i skabet

Bruseniche

  • Flere markerede klinker med misfarvninger/mærker
  • Manglende fugefinish mellem hylder
  • Manglende fald mod afløb, da vandet står stille på klinkerne

Væg 2 (mod vest)

  • Manglende finish mellem vindueskarm og klinke
  • Manglende finish i hjørnet mod væg 3
  • Dårlig/manglende fuge under badekar
    • Når fugen på badekaret skal væk for at rette fugen under badekaret, vil vi gerne at den fjernes helt så kanten af badekaret står uden fuge

Væg 3 (mod nord)

  • Manglende finish mellem vindueskarm og klinke
  • Manglende finish i hjørnet mod væg 2
  • Dårlig/manglende fuge under badekar
  • Misfarvning på toiletbræt
  • Filtslip ved klinkekant under toilet

 

Udover ovenstående gennemgangs rapport har vi i dag fået monteret induktionsovn og emhætte. Sidstnævnte er dog kun næsten, da de manglede et stykke til toppen da de mener de kan gøre det med originalt tilbehør, i stedet for at lave en indbygningskasse.

Materialerne får stadig tørre tæsk

Hedelyngen by night – her kan man se hyggen ude fra, men allerede ved døren er der spor efter maleren fingre på vores antracit dør.

Belysningen ser hyggelig ud – men det er vist godt vi får suppleret med belysning i jorden også.

  

Vores garage holder ikke vand – i bogstavliste forstand. Både ved vores Crawford porte og garage dør var der store mængder vand her til aften.

Og så havde maleren lige malet ledningen i bryggerset og pillet ledningsholderen af.

  

Vore lidt specielle vaske er nu endelig kommet op og er lige så superfine som jeg husker dem. Til venstre er det store badeværelse og til højre er pigernes. I midten kan man se at der er kommet låger i vores walk-through.

Nu håber vi så ikke der kommer for mange andre håndværkere i nærheden af vaskene!

  

HTH har tilsyneladende ment at de monterede stik under vasken var i vejen, for nu er begge “pillet” ud og hænger så og dingler. Må desværre give dem ret, for med de var sat helt op under kanten af vasken og ser man på det ene billedet kan man godt se at der ikke var plads nok!

Til gengæld har HTH ikke skiftet slagpladen, som er blevet rykket noget rundt – så tænker på om den i et hele taget er blevet hæftet, da den sad løs sidst vi var der.

Men den blå tape var i det mindste fjernet!

  

Vores soveværelse er til gengæld blevet værre for hver gang jeg har været forbi. Jeg fatter simpelthen ikke hvad de har gang i, for de har reelt set pløret alle vægge til, hvor de var startet med lidt i hjørnerne forleden dag?

Joken var så at maleren har dækket gulvet af – efter at have pløret rundt med maling og mørtel et par dage uden afdækning.

Afdækningen er stadig en vittighed – det hjælper ikke at dække af når man næsten er færdig!

  

Elektrikeren har nu monteret stikkontakten, så den i det mindste flugter med stænkpladen – som HusCompagniet mener er i center. Så jeg brugte en del tid på at forklare den stakkels elektriker at HTH, og HusCompagniet, holdt på at center var ud fra skuffen – og IKKE ud fra bordpladen (hvilket vil være mest logisk).

Så vi fandt en fælles løsning, så håber den passer når den får “top” på.

Vores hvide køkkenbord bruges stadig som losseplads og arbejdsbord af både HTH og maleren. Det har resulteret i nye mærker.

  

Vores fine lyse fliser har efterhånden fået en noget hård behandling af HusCompagniets håndværkere. Nedenfor er der skygger og afmærkninger efter lidt af hvert. Om maleren har læst bloggen fra i går ved jeg ikke – men pletten på flisen i køkkenet er blevet fjernet, men ser man efter kan det tydeligt ses hvor den var.

Så måske der skal skiftes en klinke i køkkenet?

  

Stuen har de som sidst været ligeglade med at dække af – og dog. Der ligger lidt sporadisk afdækning langs væggen, men så smider man diverse materialer direkte på gulvet i stedet for.

Det er svært at glæde sig til noget, man syntes bliver ramponeret til det sidste.

Malerarbejdet på lister og gerigter er stadig sjusket udført – men ved snart ikke om jeg ønsker de skal gøre mere, når jeg ser hvad de efterlader i kølevandet.

SVINERI fra ende til anden

Skuffende syn

Det var faktisk med et smil hele familien kørte forbi huset inden der skulle stemmes. Et møde vi måske gerne ville have været foruden, for det syn der mødte os var ikke specielt positivt!

Svineri og manglende afdækning fra maleren i HELE huset!

Elektrikerne havde været godt i gang med at fikse et par småting, som eks. vores stikkontakt ved induktionen og har nu fået sat lys i det hele.

Desværre blegnede det ved siden af vores køkkenbord som har været brugt som arbejdsbord

   

De plader som skal monteres på vores køleskab, fryser og opvaskemaskine er blevet flyttet for 4. gang og denne gang er de ikke dækket af, eller sat på noget til at beskytte siderne.

Ridsede køkkenlåger er nok ikke utænkeligt mere?

  

Huscompagniets maler fortsætter sit svineri

Maleren har dækket kanten af på vores helt nye bordplade i bryggerset, men har så efterladt en pæn stribe hvid maling midt på pladen. Det samme gør sig gældende i vores sorte vask i køkkenet, samt den hvide bordplade.

Begge dele viser tydelige spor efter HusCompagniets håndværkere

Det er et totalt skuffende syn at se sine ting blive behandlet sådan – selv efter at have påtalt den manglende hensyn og afdækning flere gange. Hvilket nok er grunden til at vi ikke får svar på de henvendelser vi har gjort.

  

Vores badekar som er blevet skiftet en gang har på samme vis været i kyndige hænder ved maleren – billederne taler desværre for sig selv.

  

Vores skabs arrangement i badeværelserne er møgbeskidte og vi er rimelig sikre på at bordpladen blot monteres ovenpå. Vi kan nu rigtigt se lyset i vores “store” bruser og kan se at fugearbejdet herinde desværre ikke er supergodt – selvom det generelt ser rigtigt fint ud.

Gertigerne er forsøgt at blive gjort pænere, men er døren står stadig skævt i rammen

Vores værelser taler for sig selv – vi er tomme for ord!

 

Vores depot og serverrum har fået en omgang mere i hjørnet. Serverrummet er stadig en historie for sig selv (er ikke på billedet). Ovenfor ses vores helt nye gulv i stuen.

  

Finish – I think NOT!

Ovenfor er der lidt billeder af slut finish på kanterne – jeg tænker det var billigere at lade være, når man ser på resultatet. Billedet til højre er fra vores køkken hvor der er kommet noget der ligner mørtel på en klinke. Bare der ikke er noget der har sat sig i en af fugerne, for det vil efterlade et mærke

De elendige malerarbejde fortsætter desværre og vi kan ikke gøre andet end at se til!

Jeg forstår ikke at HusCompagniet sjusker så meget på mållinjen og ødelægger mere end der rettes op på (sådan føles det). Som kunde bliver man rigtig ked af det syn der har mødt os flere gange, men det slår rigtig hårdt når det nu er de overflader vi dagligt skal se på.

Det kniber stadig med det håndværksmæssige

Det lykkedes os at komme forbi huset i dag, mens det var lyst. Det er en “anelse” nemmere at se de forskellige detaljer når der er lyst.

Tag med på en snart sidste rundtur i huset nederst.

På overfladen ser det meste ganske fornuftigt ud og helheden begynder at være der. Nedenfor er der billede af stuen, kontor og vores soveværelse.

Det håndværksmæssige er ikke meget bedre end det vi så i forbindelse med døre og gerigter!

Slagpladen, samt filten er stadig ikke ordnet i vores Walkthrough og vasken lader stadig vente på sig. Men vi har fået skifte badekaret, omend vi ikke er supervilde med modellen.

Der er tvivlsomt fuget ved badekaret – skal det gøres ordentligt, skal det flyttes ud igen.

Entre og bryggers samt det ene børneværelse ses nedenfor.

Vi venter stadig på glaspladen og håndvasken til vores gæste badeværelse. Det bliver spændende at se det færdige resultat. Nedenfor er endvidere et børneværelse samt en smutter i forhold til kontrakten, hvor der ikke skulle have været lister på gulvet mellem stue og soveværelse.

Overgangen fra klinker til trægulv er adskilt af en diskret liste som ikke syner af meget. Tænker at en robotstøvsuger nemt kan hoppe over kanten når den skal rundt.

Desværre en gennemgående sjusket omgang fra maleren, hvor filten ikke har dækket fuldt ved toilettet og er revnet ved siden at trykknapperne.

Ikke imponeret over listearbejdet og behandlingen af huset. Er spændt på om træværket kan blive ordentligt rent bagefter.

Tænker det bliver en udfordring at tætne ordentligt med fuge bagved listen ved vores vinduer.

 

Vores glasplade er monteret skævt i forhold til center for bordpladen og stikkontakterne er helt uden for kategori i forhold til placeringen.

 

Generelt en noget hård medfart håndværkerne fra i går har givet huset, som er skrammet og ridset på både vægge og bordplade. Det hænger sammen med det knap så pæne håndværk desværre.

Skuffende at se sit hus blive så ridset og medtaget af skiftende håndværkere!

 

Den franske dør imellem stue og alrum, bliver noget umulig at sætte i lås med den nuværende liste. Der er ingen liste på gæstebadeværelset – så render der vand ud, vil det rende ud i gangen.

Finish er som tidligere helt i skoven og hvordan de har fået listen til at stå så langt og fint fra kanten er mig en gåde.

 

Vores fritrumsspær i belysning fra den monterede lampe. Det er ser lidt ud som om de har blæst isolering ind over – dog ikke i de mængder de selv havde sagt de ville. Så det skal checkes af vores byggesagkyndige tænker jeg.

Begynder at blive bange for kvaliteten af slut afleveringen. Hvis HusCompagniet begynder at lave finish på det vi ser nu her – vil endnu mere blive ødelagt da eks gerigter er sat skæve op og flyttes de, vil det rykke på det hele.

Huset skulle gerne ende i en stand som matcher HusCompagniets demohuse (deres eget udsagn). Der er noget vej endnu må jeg tilstå.

Tag på lynrundtur med i det (på overfladen) næsten færdige hus:

 

Lidt for meget på øjemål

Har haft lidt travlt de sidste dage og mit visit i huset blev af samme grund af den kortere slags. Da jeg tog et billede af det sidste skab, der var blevet monteret – kunne jeg se at stikkontakterne ved vores induktions plade var kommet noget på afveje, lige som stikkontakterne ved vores vaske-ø.

Men udover det var der ikke sket noget synligt i huset, efter hvad lommelygten lige kunne spotte.

Kan dog ikke helt blive klog på om elektrikeren er færdig eller ej, men tænker de kommer og sætter pære i samtlige spots inde og ude om ikke andet. Udover at udbedre fejl (som vi har opdaget).

Vores flinke HTH montør havde dog snakket med sit bagland, så jeg blev ringet op af HTH i dag, der beklagede at jeg ikke havde fået svar på mine henvendelser. Lige så flink mand som montøren, som bad mig sende udeståender til ham og han ville så følge op på det i starten af næste uge.

Det viser sig at “vores” kontaktperson ved HTH ikke er ved HTH mere? Det var måske en idé at HusCompagniet oplyste os om det

Sidst så det ud til at vi havde fået skiftet vores badekar, men fik fint besøg af vores kommende naboer, så glemte at snuppe et frisk billedet i farten. Desværre skal det nok flyttes igen, da jeg tvivler på at fugen er blevet lavet i mellemtiden, men det vil næste besøg sikkert vise.

God weekend derude