Så er der vand i garagen IGEN!

De op og nedture vi får når vi besøger huset, er ved at være temmelig opslidende. Vores Byggesagkyndige har rettet henvendelse til HusCompagniet om at få udbedret det manglende fald som er i vores gæstebadeværelse.

HusCompagniet mener så ikke det er et problem? Tænker at en syn og skønsmand, som lever af at vurdere huse og checke at tingene er i orden burde have rimelig styr på det?

Så det er uvist hvorvidt Huscompagniet retter det gulv!

Jeg har efterhånden så mange ubesvarede spørgsmål, at jeg må finde mailen jeg har sendt til dem og skrive videre på dem – og så håbe jeg ikke misser noget. Det er så blot spørgsmål jeg har, udover rapporten fra sidste mandag på 9 sider – som vi ikke har hørt mere til.

Men p.t. er der rimelig radiotavshed, så selvom vores gennemgang var rigtig fin i sidste uge, hvor der nok skulle blive kigget på tingene – ved vi reelt ikke om vi er købt eller solgt, da Huscompagniet har valgt ikke at kommentere på noget af det overhovedet.

Sjusket tilgang til udbedring

I form af de har fjernet afdækningen UDEN at gøre noget, er der igen vand i garagen. Jeg forstår simpelthen ikke hvad der foregår – det er i samme stil som at Huscompagniet fjerner afdækningen efter første hold håndværkere og sender så 3 nye hold ind.

Dog er der blevet fuget i det store badeværelse, så det bliver spændende se resultat og om de har fået rettet op på fejlen. Dog ser det ud til at kanten bliver noget snæver ved indgangen, i det flisen går noget højt op.

Banken og vurderingsmanden stiller tvivl ved om vi kan gennemgå huset som det ser ud med de fejl og mangler vi har påpeget, men må se hvad der sker i løbet af ugen.

Der er trods alt et par dage endnu.

 

Tvivlsom at de når deadlinen.

Aftenens besøg gør at jeg tvivler på overleveringen holder til den 14. december. Der havde været håndværkere, for klinkerne på gulvet i brusenichen var fjernet i voksenbadeværelset, men ikke i gæstebadeværelset. Her mener HusCompagniet at vores byggesagkyndige tager fejl i sin vurdering og mener at vandet render af som det skal – hvilket det ikke gjorde da vi prøvede med vand på gulvet. Så jeg kommer nok til at betale for et ekstra visit af vores byggesagkyndige, så det kan blive checket en ekstra gang, for det skal være i orden!

Der er ikke kørt til kant og er meget spændt på om der nu er hæld på og om de har sikret at risten kommer lige under kanten af klinken.

Lige nu har jeg personligt ikke troen på at deadline overholdes i form af der ikke er lavet mere i dag. Og hvis den gør – kan jeg være bange for kvaliteten.

Gulvene skiftessådan næsten – i stue og soveværelse. I soveværelset går de kun til området omkring vores walk-through, men skifter så hele stuen. Det betyder at de nu får det lagt RIGTIGT, så vi får fjernet listen mellem stue og soveværelse som skrevet i kontrakten!

Håber så de får checket at der ikke ridser eller andet i området omkring vores walk-through nu de skal i gang igen!

OG AT DE TAGER ANSVAR OG DÆKKER AF FØR MALEREN KOMMER!

Spottede lige et spor fra maleren igen, dog på posen til noget afløb, men det tyder på at der har været en pensel tæt på vores vask i badeværelset!

 

Vores soveværelse som blev totalt raseret af maleren, står stadig med fejl kunne jeg se.

Imponerende at ødelægge et helt gulv og lave alt om – og så er det STADIG ikke i orden!

 

Der er pillet en gerigt ned til vores kontor kontor, som så er stillet op af en væg. Hvad den er pillet af for nu det er den eneste aner jeg ikke?

 

Hullet omkring stikkontakten som blev flyttet ved vores induktion er nu blevet lappet, så måske jeg skulle dække af før maleren kommer? Vores byggeleder havde markeret noget tvivlsomt fugearbejde i entré området – alt andet ser ellers rimelig fornuftigt ud (undtagen badeværelses fugen).

 

Tror jeg fandt modsatte side af det sorte rør fra vores indkørsel – det ender i vores teknik skab, lige ved siden af hobbyknivs bladet.

Afdækningen ved garagen er nu fjernet helt, så kommer der vand – kommer der vand i garagen igen. Om jeg fatter fremgangsmåden?

Vi har stadig en del ubesvarede spørgsmål, som afventer HusCompagniet. Det giver os problemer i forhold til vores entreprenør og tilknyttede håndværkere som vi ikke kan give svar i forhold til hvordan de skal arbejde på de opgaver der skal udføres efter overdragelse og nu her.

Vi har aftalt med vores entreprenør at han sikrer vores biler kan komme i garage og vi kan komme nogenlunde tørskoet til vores hoveddør. Men da der ligger rør og stritter, inkl. et rør som er fra Eniig, har han svært ved at gøre noget, med mindre jeg betaler ham for at flytte det fiber tomrør der er gravet ind midt i indkørslen.

3 dage spildt og kun 9 dage tilbage!

Var forbi huset i dag for at checke op på hvad der var lavet, i form af det er den eneste dag der har været aktivitet efter vi gennemgik huset. Jeg ville tage et par ekstra billeder af nogen af de ting der skulle udbedres, men faldt så til at starte med det dårlige håndværk i vores Walk-Through.

Kan også undre mig over at der er sat en skrue i for at holde en ledning – kønt er det ikke!

  

Der hvor vi har vores sikrings relæer, har jeg generelt ikke kigget så meget da jeg kunne se at håndværket var lidt småsjusket.

Det var så lidt mere end sjusket da jeg kom til at kigge på det med en lommelygte!

  

Nilan genvex

Vores Nilan anlæg er nu sat i drift. Det står lidt spøjst – skævt – oppe på loftet og tøffer luft igennem huset. Ved ikke hvorfor det står på den måde, men ser ud som den finish vi ser efter maleren ind i huset.

Nilan anlægget er så Huscompagniets måde på at tørre huset ud efter at have presset al fugt fra garagen ind i huset!

Der blev smidt loftsisolering for lang tid siden – der ligger ca, 550mm på loftet og det falder nok noget med tiden. Ville ønske de havde lagt det helt op til gangbroen nu de var i gang, så vi var sikre på mængden.

  

Det var dejligt at se Nilan kontrollen og man rent faktisk kunne se hvad der stod på displayet, i forhold til hvordan de andre displays er blevet ødelagt af Huscompagniets håndværkere. Endda vores varme regulatorere er blevet svinet til, men dog er de ikke så medtaget af de vil se beskidte ud resten af deres levetid tænker vi!

Når man har sparet op i 10 år er det sørgeligt at man får noget i næsten ringere stand end det 15 år gamle (brugte) hus vi efterlod!

 

Manglende lys udefra og en lille lommelygte var den perfekt følgesvend til at dokumentere vores “nylagte” ødelagte gulve, hvor vi i mandags diskuterede om de var ridsede, eller de kunne pudses op!

Kæmpe ridser i gulvene adskillige steder i stuen og soveværelset – er det hvad man skal forvente i et spritnyt hus?

Nye gulve i minimum stue og soveværelse

Vi regner selvfølgelig med at vores byggeleder får dem skiftet inden vi selv stiller med vores tømrer og skal have sat skabe i vores walk-through.

Vi har informeret Huscompagniet om at de må melde ud nu om de kan få løst de absolut største udfordringer eller ej, så vi kan give vores egne håndværkere besked i ordentlig tid!

  

Vi forventer begge gulve skiftes og at Huscompagniet så ligger gulvet korrekt denne gang, uden at skære det igennem (som der står skrevet i kontrakten!)

 

Nogle af Genvex udsugningerne og indblæsningerne er skæve – hvilket reelt er ret imponerende, men trods alt har de umiddelbart ikke ødelagt noget i huset. Derudover sidder udsugningen meget tæt oppe i eks. serverrummet, som SKAL have maximum udsugning – hvilket er angivet flere steder i byggeplanen.

Lige nu er der stadig 20 grader i både depot og serverrum

 

Huscompagniets plan for de næste 8½ arbejdsdage

Man, tirs & onsdag i uge 49 udbedres skader og fejl som IKKE har med maleren at gøre

På 3 dage skal Huscompagniet rette: fald på BEGGE badeværelses gulve, skæve gerigter og karme på næsten alle døre, skifte flere døre, fikse taget som stikker ud over kanten af muren, omfuge under badekaret samt skifte gulv i stue og soveværelse!

Tors & fredag i uge 49 kommer maleren og vvs manden for at færdiggøre. Vi har IGEN frabedt at de benytter den maler der allerede har været i huset!

Uge 50 laves garage gulv. Det vil sige det skal være færdig torsdag eftermiddag hvor der er overdragelse. Den bliver noget presset som jeg ser det, da gulvet skal have lavet fald, repareres og til sidst males.

Derudover kniber det stadig meget med at få svar på helt banale spørgsmål som enten ignoreres eller svares med at “det ved jeg ikke”, hvorefter vi sendes imod leverandøren og en pdf flyer!

Sælger man en vare og giver en pris – må man også vide hvad det er man har til salg? Men mange må bare betale og håbe det bedste siden vi har så banale udfordringer.

11 dage til at færdigegøre garage og rette 9 siders fejl

Endnu en dag uden nogen som helst aktivitet på grunden. Dog blev der set en vogn fra Gulvforum og det blev bekræftet af, at der ikke var låst da jeg kom forbi her til aften.

Hvor mange dage tager det at rette 9 sider med fejl?

Der er nu knap 11 arbejdsdage tilbage før huset skal stå afleverings klar men har intet hørt i forhold til de spørgsmål vi har stillet og hvad vi skal forvente der skal ske her fra og indtil den 14. december.

Det eneste der sker noget med, er at Huscompagniet presset på for at vi beslutter os for hvilken udblæsning vi gerne vil have i garagen.

Overpris på tilvalg

Den første model vi fik tilsendt var en Centrif Duo Plus, hvor jeg selv måtte spørge ind til om den var fugtstyret og om den tog højde for indeklima m.m. Det endte med at jeg selv snakkede med Huscompagniets leverandør for at få svar på 2 spørgsmål.

Jeg spurgte så efter en model som var indeklima venlig og fik et link til en tysk hjemmeside. Prisen for denne ville så være 15.000-20.000kr inkl. moms – hvilket er ca. tre gange så meget som hvad Comfospot 50 koster i Tyskland.

Men vi skal skynde os hvis Huscompagniet skal nå at få den hjem til fredag!

Spurgte hvad model Centrif Duo Plus var, i form af der var 3 at vælge imellem, hvor Huscompagniet meldte pas, i stedet for at sende beskeden videre til deres egen leverandør. Så nu forsøger jeg så igen med deres leverandør.

Jeg gætter på det er en Centrif Duo Plus HTP med sensor!

Skal vi udskyde vores egne håndværkere nu, så vi ikke står midt i noget som skal udbedres før de kan komme til?

Vi har selv sørget for lidt fremgang

Har dog fået lidt arbejdet fikset. Fik hentet de sidste dele til vores depot/viktualierum som kommer til at indeholde 6 flytbare hylder på alle vægge. De bliver monteret i loftet med en Elfa skinne, så vi nemt kan flytte og udvide efter behov.

Vores alarmsystem er nu også kommet hjem med alle dele, så vi kan få sat alarm til og få tingene tilmeldt. Så mangler vi blot af få styr på vores kameraer og så kan vi også vinge den af.

Sidst har vi fået det meste hjem til vores krydsfelt. Kabler og patchpaneler er nu modtaget fra av-connection og mangler nu kun det rackskab det skal monteres i på væggen.

GLS havde kæmpe problemer, så kun 1 af 3 pakker var nået frem – dog til en GLS pakkeshop 15 km fra Viborg.

Og det var IKKE pakken med rackskabet!

Dagens udfordring

Var forbi huset til aften og der havde ikke været en sjæl siden vi forlod det i går. Tænkte at de nok ville få lavet de ting som lå lige til højrebenet nu der kun er 2½ uge tilbage, men det var ikke tilfældet.

Men igen – så er der ikke så meget som er lige til højrebenet!

Til gengæld har vi fået en “lille” ekstra udfordring som det ser ud lige nu. Det træk-rør der går til vores server-rum og ender i skel, ender på sydsiden – den modsatte side af hvor alt andet er og hvor den skal bruges.

Der er 2 tomrør i serverrummet og 2 i teknik, men kan kun se 3 rør udenfor, så én er givetvis gemt under jorden?

Dernæst ligger der et løst fiberrør et godt stykke inde på grunden. Det er med rimelig sikkerhed Eniig’s tomrør som nu er trukket væk fra skel. Tænker ikke det er helt heldigt!

Bonus røret er et sort rør med en hvid studs som jeg ikke aner hvad er – men kan ikke være noget vigtigt, eller!?

Så dagens udfordring er, at finde ud af hvad rør der går hvorhen, så jeg kan få gravet hen til det- dog er udfordringen Eniig’s rør som jeg helst ikke vil forsøge at grave hentil da det ligger delvist dækket inde på grunden.

Massive fugt problemer

Vi tog forbi huset omkring middagstid for at gennemgå huset, før vores for-aflevering med HusCompaniget i morgen. Noget chokeret blev vi da vi trådte ind på et delvist vidt gulv og så at dørhåndtaget stod og dryppede vand.

Vi checkede hurtigt om der var kommet vand ind, men så vidt vi kunne se kom al fugten fra garagen som stod med varmeblæser på – og ALLE døre i hele huset, inkl. døren til garagen stod åbne.

Så fugten er fint nok kommet ud af garagen, men er nu i gang med at rasere vores nye hus!

Så næste projekt må blive at få tørret vores hus igen!

  

Vi tog vores sko af og blå sutter på og måtte i gang med at støvsuge for at kunne se noget som helst i den svinesti malerne havde efterladt os.

   

Hele huset var mættet af fugt fra ende til anden, så vi var nødt til at åbne et par vinduer for at kunne være der.

Dagens billede af materiale der ikke har klaret at blive stablet i begge ender.

  

Fugt var måske ikke det korrekt ord, da vores køkken alrum ligefrem sejlede i vand ved det ene vindue.

  

Stuen havde også fået sin omgang fugt, men til al held var der ikke rendt vand ned på gulvet så vidt vi kunne se.

  

Alle vinduer havde fået sin omgang vand (fugt) og der lå vand på al træværk i hele huset.

  

De 2 værelser der ligger tættest mod garagen har fået vand så hatten passer og karmene sejler i vand.

Vi havde ikke mulighed for at gøre noget som helst, men finder det underligt at man sætter en tørre process i gang uden at have udluftning på. Det kan kun resultere i at fugten søger ud og presset ind i selve huset, hvilket ikke kan være sundt for hverken os eller hus!

Vi har nu skrevet en fyldestgørende mangelliste, med undtagelse af garagen og visse dele i køkken og badeværelser da huset ikke er færdigt endnu.

Listen kommer på bloggen i morgen efter mødet med HusCompagniet.

Første gennemgang af huset – bliver i skidt og støv

Der var ikke sket noget som helst i huset i dag. Skrev kort med byggelederen for at høre til vores induktionsplade og emhætte, som stadig ikke er sat op. Han mente det skulle komme i dag – men det skete så ikke.

Der er præcis 3 uger til aflevering af huset og på mandag skal vi gennemgå huset for første gang. Problemet med gennemgangen er at alt er dækket af støv, streger og alt muligt lort.

Så strategisk set fra HusCompagniet side, er der til deres fordel – da vi reelt ikke kan pege på en fejl, hvis den er dækket af det svinderi deres håndværkere har efterladt.

Der bliver IKKE tørret noget som helst af, af nogen art inden vi kigger huset over. At de så har tilbudt at støvsuge lidt den dag de selv kommer hjælper os ikke så meget, da vi gerne vil gå huset igennem ordentligt.

Huset er blevet fugtigt ved en del vinduer – tænker det efter de er begyndt at tørre garagen ud!?

Men Black Friday førte dog inventar med sig, så vi har nu fået alle hylderne til vores depot. Derudover er der bestilt ophæng til dem og badeværelses dimser hele vejen rundt.

Sidst fik vi bestilt inventar til HTH skabene fra Kvik i Viborg, som også har solgt os et kæmpe skab til garagen. Der bliver IKKE brugt flere penge ved HTH fra vores side!

Vi har også arrangeret Johannes som selvstændig tømrer til at kommet og hjælpe med at sætte noget af det op, så det kan blive gjort pænt fra starten af.

Så vi bliver ikke ret meget mere klar nu – andet end at vi skal have hentet skabs inventaret hos Kvik i Viborg.

Sidst har vi også fået bestilt det som skal bruges i forhold til krydsfelt og kabling og mangler kun meget lidt for at have det hele. De resterende dele skulle komme tirsdag i næste uge.

Så håber vi at jeg må lave lidt sammen med vores egen elektriker efter første gennemgang.

Svært at være glad

Så er der kommet glas op i gæstebadeværelset. Det passer rigtig fint ind, så jeg er glad for at jeg valgte den løsning i stedet for en fast væg.

Derudover fik jeg en hilsen fra byggelederen, hvor han nu har lagt tape og overtrækssko som vi har efterlyst tidligere. Sidste rulle malertape forsvandt pludseligt. Nu slipper vi for at rende rundt i strømpesokker – men som det hele ser ud nu kan det næsten være ligemeget for alle andre end os selv har været ligeglade med alt i huset.

Velbekomme til maleren – ryd gerne op efter dig selv når du har været på potten!

  

HusCompagniet har dækket af ved garageporten og sat en tørre enhed op. Tænker den lille maskine får svært ved at tørre rummet ud og tænker mere på hvad de gør for at der ikke kommer vand ind igen?

HTH finish eller mangel på samme. Derudover har de blot sat slagpladen i spænd og ikke sikret den sidder ordenligt fast.

  

Vasken i køkkenet har malerpletter i selve vasken og hele området rundt om ser noget medtaget ud. Det bliver svært at vurdere hvorvidt den har taget skade – men umiddelbart ser det ikke alt for godt ud.

Malerfinish er ikke værd at skrive hjem om og er rigtig bange for hvordan vores gulv og klinker har det efter maling, støv, sand og en ligegyldig behandling.

Listen i stuen som var 3-4mm fra væggen er blot blevet fikset med en ekstra bred fuge så vidt jeg kunne måle.

 

Tog et bedre billede af klinken i køkkenet som har fået en træls mat/mørk plet. Kan derudover se at listerne også er medtaget af pletter m.m. og kan være reelt bange for hvordan gulvene har det ovenpå det svineri HusCompagniets maler har lavet.

Gulvene har ikke været dækket af og sand, spartel, maling samt værktøjer har haft frit spil direkte på gulvet i flere dage!

Induktion og emhætte skulle blive sat op i morgen, men e-poxy gulvet bliver forsinket.

Jeg skrev til byggelederen at vi hellere så det tog lidt ekstra tid og vi tog garagen senere, end de hastede det igennem og fortsatte den dårlige stime af sjusk.

De har stadig 2 uger, efter første gennemgang – så det burde ikke være et problem de er et par dage bagud i garagen.

Materialerne får stadig tørre tæsk

Hedelyngen by night – her kan man se hyggen ude fra, men allerede ved døren er der spor efter maleren fingre på vores antracit dør.

Belysningen ser hyggelig ud – men det er vist godt vi får suppleret med belysning i jorden også.

  

Vores garage holder ikke vand – i bogstavliste forstand. Både ved vores Crawford porte og garage dør var der store mængder vand her til aften.

Og så havde maleren lige malet ledningen i bryggerset og pillet ledningsholderen af.

  

Vore lidt specielle vaske er nu endelig kommet op og er lige så superfine som jeg husker dem. Til venstre er det store badeværelse og til højre er pigernes. I midten kan man se at der er kommet låger i vores walk-through.

Nu håber vi så ikke der kommer for mange andre håndværkere i nærheden af vaskene!

  

HTH har tilsyneladende ment at de monterede stik under vasken var i vejen, for nu er begge “pillet” ud og hænger så og dingler. Må desværre give dem ret, for med de var sat helt op under kanten af vasken og ser man på det ene billedet kan man godt se at der ikke var plads nok!

Til gengæld har HTH ikke skiftet slagpladen, som er blevet rykket noget rundt – så tænker på om den i et hele taget er blevet hæftet, da den sad løs sidst vi var der.

Men den blå tape var i det mindste fjernet!

  

Vores soveværelse er til gengæld blevet værre for hver gang jeg har været forbi. Jeg fatter simpelthen ikke hvad de har gang i, for de har reelt set pløret alle vægge til, hvor de var startet med lidt i hjørnerne forleden dag?

Joken var så at maleren har dækket gulvet af – efter at have pløret rundt med maling og mørtel et par dage uden afdækning.

Afdækningen er stadig en vittighed – det hjælper ikke at dække af når man næsten er færdig!

  

Elektrikeren har nu monteret stikkontakten, så den i det mindste flugter med stænkpladen – som HusCompagniet mener er i center. Så jeg brugte en del tid på at forklare den stakkels elektriker at HTH, og HusCompagniet, holdt på at center var ud fra skuffen – og IKKE ud fra bordpladen (hvilket vil være mest logisk).

Så vi fandt en fælles løsning, så håber den passer når den får “top” på.

Vores hvide køkkenbord bruges stadig som losseplads og arbejdsbord af både HTH og maleren. Det har resulteret i nye mærker.

  

Vores fine lyse fliser har efterhånden fået en noget hård behandling af HusCompagniets håndværkere. Nedenfor er der skygger og afmærkninger efter lidt af hvert. Om maleren har læst bloggen fra i går ved jeg ikke – men pletten på flisen i køkkenet er blevet fjernet, men ser man efter kan det tydeligt ses hvor den var.

Så måske der skal skiftes en klinke i køkkenet?

  

Stuen har de som sidst været ligeglade med at dække af – og dog. Der ligger lidt sporadisk afdækning langs væggen, men så smider man diverse materialer direkte på gulvet i stedet for.

Det er svært at glæde sig til noget, man syntes bliver ramponeret til det sidste.

Malerarbejdet på lister og gerigter er stadig sjusket udført – men ved snart ikke om jeg ønsker de skal gøre mere, når jeg ser hvad de efterlader i kølevandet.

SVINERI fra ende til anden

Skuffende syn

Det var faktisk med et smil hele familien kørte forbi huset inden der skulle stemmes. Et møde vi måske gerne ville have været foruden, for det syn der mødte os var ikke specielt positivt!

Svineri og manglende afdækning fra maleren i HELE huset!

Elektrikerne havde været godt i gang med at fikse et par småting, som eks. vores stikkontakt ved induktionen og har nu fået sat lys i det hele.

Desværre blegnede det ved siden af vores køkkenbord som har været brugt som arbejdsbord

   

De plader som skal monteres på vores køleskab, fryser og opvaskemaskine er blevet flyttet for 4. gang og denne gang er de ikke dækket af, eller sat på noget til at beskytte siderne.

Ridsede køkkenlåger er nok ikke utænkeligt mere?

  

Huscompagniets maler fortsætter sit svineri

Maleren har dækket kanten af på vores helt nye bordplade i bryggerset, men har så efterladt en pæn stribe hvid maling midt på pladen. Det samme gør sig gældende i vores sorte vask i køkkenet, samt den hvide bordplade.

Begge dele viser tydelige spor efter HusCompagniets håndværkere

Det er et totalt skuffende syn at se sine ting blive behandlet sådan – selv efter at have påtalt den manglende hensyn og afdækning flere gange. Hvilket nok er grunden til at vi ikke får svar på de henvendelser vi har gjort.

  

Vores badekar som er blevet skiftet en gang har på samme vis været i kyndige hænder ved maleren – billederne taler desværre for sig selv.

  

Vores skabs arrangement i badeværelserne er møgbeskidte og vi er rimelig sikre på at bordpladen blot monteres ovenpå. Vi kan nu rigtigt se lyset i vores “store” bruser og kan se at fugearbejdet herinde desværre ikke er supergodt – selvom det generelt ser rigtigt fint ud.

Gertigerne er forsøgt at blive gjort pænere, men er døren står stadig skævt i rammen

Vores værelser taler for sig selv – vi er tomme for ord!

 

Vores depot og serverrum har fået en omgang mere i hjørnet. Serverrummet er stadig en historie for sig selv (er ikke på billedet). Ovenfor ses vores helt nye gulv i stuen.

  

Finish – I think NOT!

Ovenfor er der lidt billeder af slut finish på kanterne – jeg tænker det var billigere at lade være, når man ser på resultatet. Billedet til højre er fra vores køkken hvor der er kommet noget der ligner mørtel på en klinke. Bare der ikke er noget der har sat sig i en af fugerne, for det vil efterlade et mærke

De elendige malerarbejde fortsætter desværre og vi kan ikke gøre andet end at se til!

Jeg forstår ikke at HusCompagniet sjusker så meget på mållinjen og ødelægger mere end der rettes op på (sådan føles det). Som kunde bliver man rigtig ked af det syn der har mødt os flere gange, men det slår rigtig hårdt når det nu er de overflader vi dagligt skal se på.