3 dage spildt og kun 9 dage tilbage!

Var forbi huset i dag for at checke op på hvad der var lavet, i form af det er den eneste dag der har været aktivitet efter vi gennemgik huset. Jeg ville tage et par ekstra billeder af nogen af de ting der skulle udbedres, men faldt så til at starte med det dårlige håndværk i vores Walk-Through.

Kan også undre mig over at der er sat en skrue i for at holde en ledning – kønt er det ikke!

  

Der hvor vi har vores sikrings relæer, har jeg generelt ikke kigget så meget da jeg kunne se at håndværket var lidt småsjusket.

Det var så lidt mere end sjusket da jeg kom til at kigge på det med en lommelygte!

  

Nilan genvex

Vores Nilan anlæg er nu sat i drift. Det står lidt spøjst – skævt – oppe på loftet og tøffer luft igennem huset. Ved ikke hvorfor det står på den måde, men ser ud som den finish vi ser efter maleren ind i huset.

Nilan anlægget er så Huscompagniets måde på at tørre huset ud efter at have presset al fugt fra garagen ind i huset!

Der blev smidt loftsisolering for lang tid siden – der ligger ca, 550mm på loftet og det falder nok noget med tiden. Ville ønske de havde lagt det helt op til gangbroen nu de var i gang, så vi var sikre på mængden.

  

Det var dejligt at se Nilan kontrollen og man rent faktisk kunne se hvad der stod på displayet, i forhold til hvordan de andre displays er blevet ødelagt af Huscompagniets håndværkere. Endda vores varme regulatorere er blevet svinet til, men dog er de ikke så medtaget af de vil se beskidte ud resten af deres levetid tænker vi!

Når man har sparet op i 10 år er det sørgeligt at man får noget i næsten ringere stand end det 15 år gamle (brugte) hus vi efterlod!

 

Manglende lys udefra og en lille lommelygte var den perfekt følgesvend til at dokumentere vores “nylagte” ødelagte gulve, hvor vi i mandags diskuterede om de var ridsede, eller de kunne pudses op!

Kæmpe ridser i gulvene adskillige steder i stuen og soveværelset – er det hvad man skal forvente i et spritnyt hus?

Nye gulve i minimum stue og soveværelse

Vi regner selvfølgelig med at vores byggeleder får dem skiftet inden vi selv stiller med vores tømrer og skal have sat skabe i vores walk-through.

Vi har informeret Huscompagniet om at de må melde ud nu om de kan få løst de absolut største udfordringer eller ej, så vi kan give vores egne håndværkere besked i ordentlig tid!

  

Vi forventer begge gulve skiftes og at Huscompagniet så ligger gulvet korrekt denne gang, uden at skære det igennem (som der står skrevet i kontrakten!)

 

Nogle af Genvex udsugningerne og indblæsningerne er skæve – hvilket reelt er ret imponerende, men trods alt har de umiddelbart ikke ødelagt noget i huset. Derudover sidder udsugningen meget tæt oppe i eks. serverrummet, som SKAL have maximum udsugning – hvilket er angivet flere steder i byggeplanen.

Lige nu er der stadig 20 grader i både depot og serverrum

 

Huscompagniets plan for de næste 8½ arbejdsdage

Man, tirs & onsdag i uge 49 udbedres skader og fejl som IKKE har med maleren at gøre

På 3 dage skal Huscompagniet rette: fald på BEGGE badeværelses gulve, skæve gerigter og karme på næsten alle døre, skifte flere døre, fikse taget som stikker ud over kanten af muren, omfuge under badekaret samt skifte gulv i stue og soveværelse!

Tors & fredag i uge 49 kommer maleren og vvs manden for at færdiggøre. Vi har IGEN frabedt at de benytter den maler der allerede har været i huset!

Uge 50 laves garage gulv. Det vil sige det skal være færdig torsdag eftermiddag hvor der er overdragelse. Den bliver noget presset som jeg ser det, da gulvet skal have lavet fald, repareres og til sidst males.

Derudover kniber det stadig meget med at få svar på helt banale spørgsmål som enten ignoreres eller svares med at “det ved jeg ikke”, hvorefter vi sendes imod leverandøren og en pdf flyer!

Sælger man en vare og giver en pris – må man også vide hvad det er man har til salg? Men mange må bare betale og håbe det bedste siden vi har så banale udfordringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.