Så er huset blevet vurderet til belåning, selv om hun ikke var tilfreds med de MANGE mangler og fejl gennemgik vi huset og nu må vi så blot afvente og se hvad resultatet bliver.
Huset var koldt i dag – da pumpen var gået i stå til gulvvarmen og døren i bryggerset stod åben til garagen.
Men intet besøg uden nye observationer, så udover ovenstående kunne vi se der var gang i garage gulvet. Dog er jeg ikke sikker på det bliver helt plant, da man stadig kunne se fæstnings-ankre med mere langs muren til huset.
Udover der manglede strøm på vores pumpe, var der slået en ret stor flis af væggen lige ved siden af. Det er ikke noget vi har set tidligere, så enten har vi overset det – eller også så er de ny.
Update: snakkede med byggelederen fordi jer rendte i ham og der er kablet om, så nederste pumpe kører ikke – da det ikke er nødvendigt i vores område? De monterer den dog altid for en sikkerheds skyld.
Min hustru opdagede, at der var vand i skuffen i det lille badeværelse og ved nærmere eftersyn, var der vand i bunden af skabet, som er boblet lidt op. Vi håber ikke det har ødelagt noget så der skal “udbedres”, da der som regel kommer 2 nye fejl når 3 nye rettes
Bordpladen i bryggersen som skulle snittes til – er blot fuget med en ekstra fed fuge! Det er selvfølgelig også nemmere at skjule fejlen, end det er at udbedre den ordentligt.
Det bedste var selvfølgelig at lave et ordentligt håndværk fra starten!
Sjusket gulvarbejde af HusCompagniet
Gulvet er ved at blive lagt om – men som vi så det, går de igennem gulvet og skifter hvor vi har markeret og hvor de kan se noget med lomme lygten. Jeg syntes det er noget svineri, at man betaler for et nyt hus og så reelt skal gå alt igennem med en lup for at være sikker på at der ikke er fejl!
Gulvet er lagt for tæt på kanten, hvilket givetvis kan give problemer senere hen. Huscompagniet tager ikke ansvar for et gulv der er lagt igennem to rum uden brud, men i form af det ikke er lagt korrekt – hvem har så ansvaret?
Udover afstanden til kanten gjorde de 2 fyre et pænt stykke arbejde og tog godt imod vores 2 piger og alle deres underlige spørgsmål.
Huscompagniet forlanger betaling før huset er klar
Huscompagniet har STADIG IKKE SVARET på vores spørgsmål eller kommenteret vores mange fejl og mangler! . De pointerer igen her til aften, at står pengene ikke på deres konto på torsdag, så kan nøglen ikke udleveres.
Hvis ikke vi kan se huset står færdigt med en klar plan over de sidste mangler – så vil banken ikke betale for det!
Så i stedet for et kompromis, hvor banken holder lidt penge tilbage et par dage, vælger de at presse deres kunder helt til det sidste. Så snart de har deres penge, så ved vi godt hvad klokken er slået.
Derudover kan de ikke lave udluftning i garagen, da der skal en blæser i – i stedet for blot at aftræk. Men forskellen er stort set ikke eksisterende, da det blot er en fugtstyret blæser med ekstern strøm – men nemmere at tørre det af på os.
Sidst vil de ikke fjerne fugen på vores badekar, da de altid gør sådan. Vi vil have den væk, da den er dårlig lavet og lagt i grå – på et hvidt badekar. Derudover SKAL den fjernes for at fugen under kan udbedres korrekt, hele vejen under badekaret. De vil, som med et par andre ting, gemme fejlen væk så den ikke kan ses – hvilket deres arbejdspapirer antyder ret kraftigt!
Så vi har bedt om af få fjernet fugen og så skal den ikke sættes fast igen! Så håber vi lidt de gør det ordentligt og ikke som beskrevet i deres arbejdspapirer!
Forsøger at få banken på banen, så vi kan overføre torsdag morgen – såfremt tingene er i nogenlunde orden! Hvis ikke, så kommer vi ikke i hus og så må der være sådan!
Så med lidt god vilje kan vi komme i hus “til tiden”
Der har været alt for lidt fremskridt, efter vores for afleverings gennemgang den 27, eftersom der ikke skete noget de første 3 dage og der garagen stadig står uændret.
Dog står garagen med permanent varmeblæser, selvom der stadig trænger vand ind ved garage portene.
Vi fik endelig svar fra byggelederen i går i forhold til mine gentagne opfølgnings mails. Beskeden vi fik i går (lørdag den 9. december) var, at “Du får en fuld update mandag i løbet af dagen”. Det er jo ikke ligefrem en status der kan bruges til forfærdeligt meget
Så jeg valgte at køre forbi huset mens der var lyst for at se hvor langt de var nået med listen, men fandt hurtigt ud af – at der var fjernet en del blå tape, selvom fejlen ikke var udbedret. Så her til aften har jeg opdateret gennemgangs papirene og for mig at se, bliver de ikke færdige til overlevering på torsdag.
Det er ved at trække tænder ud, at vi selv skal følge op, melde ind og så følge op igen.
Sjokerende gennemgang
Gennemgangen fra i dag er kommenteret på billederne, da der reelt ikke er så meget nyt. Som tidligere skrevet er der nu fald på det store badeværelse, samt udtag til gulvarmen i garagen ved teknik skabet. Derudover er der rettet op på en stor del af dørerne så de står fint med lige luft på begge sider – men mangler dog stadig en del finish.
Opdatering følger i morgen når vi har fået det ikke færdige hus vurderet, hvor vi så skal forklare hvorfor det ikke står færdigt som aftalt til gennemgang.
Vi håber så ikke det får en indflydelse på husets samlede vurdering.
På dagens besøg hvor der kun er 7 arbejds dage tilbage har de nu fået lagt klinkerne på i det store badeværelse. Der mangler stadig at blive fuget – så nu bliver det spændende om der så er fald nok denne her gang – og om der så sker andre fejl i forbindelse med fejlrettelsen.
Vi er ikke enige om, hvorvidt der er fald nok i brusenichen på gæstebadeværelset.
Billedet i midten viser hvor meget fald der er – så vi har måttet betale vores byggesagkyndige for at checke at det er i orden, så vi ikke får problemer med at vandet ikke render af.
Billedet ovenover til højre er fra ydersiden af vores walk-through. Brættet giver sig når man går på det – og det skal det ikke i et nyt hus! Så den er lige kommet på rettelses listen nu de skal brække gulvet op på torsdag.
Omkring døren er der blevet udbedret lidt – men det har så ødelagt det maler arbejde der kostede vores gulv i soveværelset. Så nu må vi se om maleren så ødelægger både karme og gulv når han vender tilbage!
Men igen – alt det såkaldte finish er ødelagt igen, så hvorfor ikke få det godkendt af kunden INDEN finish!
Generelt er der blevet brugt en noget hård hånd mod vores skabe inden i, men HTH har nok tænkt at det ikke kunne ses når vi fik køleskab m.v. monteret.
Der er ikke sket ret meget i huset, nu vi skriver den 5. december. De skal være færdige den 14. december og vi har i dag fået brev om, at vi ikke får nøglen udleveret medmindre vores bank har overført penge til dem.
Skal huset ikke stå færdigt og godkendes af os – FØR de kræver penge for byggeriet?
Fiber forbindelse og TV
Dagens positive samtale var med Per fra Reron. Han ringede på vegne af Eniig og skulle grave en fiber ind til vores tomrør. Løsnings orienteret og yderst service minded mand – noget vi kun har mærket til fra egne leverandører indtil nu. Men ser ud til at der kommer styr på vores kabling, så vi både kan få TV og Internet inden for overskuelig fremtid.
Aftenens besøg gør at jeg tvivler på overleveringen holder til den 14. december. Der havde været håndværkere, for klinkerne på gulvet i brusenichen var fjernet i voksenbadeværelset, men ikke i gæstebadeværelset. Her mener HusCompagniet at vores byggesagkyndige tager fejl i sin vurdering og mener at vandet render af som det skal – hvilket det ikke gjorde da vi prøvede med vand på gulvet. Så jeg kommer nok til at betale for et ekstra visit af vores byggesagkyndige, så det kan blive checket en ekstra gang, for det skal være i orden!
Der er ikke kørt til kant og er meget spændt på om der nu er hæld på og om de har sikret at risten kommer lige under kanten af klinken.
Lige nu har jeg personligt ikke troen på at deadline overholdes i form af der ikke er lavet mere i dag. Og hvis den gør – kan jeg være bange for kvaliteten.
Gulvene skiftes – sådan næsten – i stue og soveværelse. I soveværelset går de kun til området omkring vores walk-through, men skifter så hele stuen. Det betyder at de nu får det lagt RIGTIGT, så vi får fjernet listen mellem stue og soveværelse som skrevet i kontrakten!
Håber så de får checket at der ikke ridser eller andet i området omkring vores walk-through nu de skal i gang igen!
OG AT DE TAGER ANSVAR OG DÆKKER AF FØR MALEREN KOMMER!
Spottede lige et spor fra maleren igen, dog på posen til noget afløb, men det tyder på at der har været en pensel tæt på vores vask i badeværelset!
Vores soveværelse som blev totalt raseret af maleren, står stadig med fejl kunne jeg se.
Imponerende at ødelægge et helt gulv og lave alt om – og så er det STADIG ikke i orden!
Der er pillet en gerigt ned til vores kontor kontor, som så er stillet op af en væg. Hvad den er pillet af for nu det er den eneste aner jeg ikke?
Hullet omkring stikkontakten som blev flyttet ved vores induktion er nu blevet lappet, så måske jeg skulle dække af før maleren kommer? Vores byggeleder havde markeret noget tvivlsomt fugearbejde i entré området – alt andet ser ellers rimelig fornuftigt ud (undtagen badeværelses fugen).
Tror jeg fandt modsatte side af det sorte rør fra vores indkørsel – det ender i vores teknik skab, lige ved siden af hobbyknivs bladet.
Afdækningen ved garagen er nu fjernet helt, så kommer der vand – kommer der vand i garagen igen. Om jeg fatter fremgangsmåden?
Vi har stadig en del ubesvarede spørgsmål, som afventer HusCompagniet. Det giver os problemer i forhold til vores entreprenør og tilknyttede håndværkere som vi ikke kan give svar i forhold til hvordan de skal arbejde på de opgaver der skal udføres efter overdragelse og nu her.
Vi har aftalt med vores entreprenør at han sikrer vores biler kan komme i garage og vi kan komme nogenlunde tørskoet til vores hoveddør. Men da der ligger rør og stritter, inkl. et rør som er fra Eniig, har han svært ved at gøre noget, med mindre jeg betaler ham for at flytte det fiber tomrør der er gravet ind midt i indkørslen.
Var forbi huset i dag for at checke op på hvad der var lavet, i form af det er den eneste dag der har været aktivitet efter vi gennemgik huset. Jeg ville tage et par ekstra billeder af nogen af de ting der skulle udbedres, men faldt så til at starte med det dårlige håndværk i vores Walk-Through.
Kan også undre mig over at der er sat en skrue i for at holde en ledning – kønt er det ikke!
Der hvor vi har vores sikrings relæer, har jeg generelt ikke kigget så meget da jeg kunne se at håndværket var lidt småsjusket.
Det var så lidt mere end sjusket da jeg kom til at kigge på det med en lommelygte!
Nilan genvex
Vores Nilan anlæg er nu sat i drift. Det står lidt spøjst – skævt – oppe på loftet og tøffer luft igennem huset. Ved ikke hvorfor det står på den måde, men ser ud som den finish vi ser efter maleren ind i huset.
Nilan anlægget er så Huscompagniets måde på at tørre huset ud efter at have presset al fugt fra garagen ind i huset!
Der blev smidt loftsisolering for lang tid siden – der ligger ca, 550mm på loftet og det falder nok noget med tiden. Ville ønske de havde lagt det helt op til gangbroen nu de var i gang, så vi var sikre på mængden.
Det var dejligt at se Nilan kontrollen og man rent faktisk kunne se hvad der stod på displayet, i forhold til hvordan de andre displays er blevet ødelagt af Huscompagniets håndværkere. Endda vores varme regulatorere er blevet svinet til, men dog er de ikke så medtaget af de vil se beskidte ud resten af deres levetid tænker vi!
Når man har sparet op i 10 år er det sørgeligt at man får noget i næsten ringere stand end det 15 år gamle (brugte) hus vi efterlod!
Manglende lys udefra og en lille lommelygte var den perfekt følgesvend til at dokumentere vores “nylagte” ødelagte gulve, hvor vi i mandags diskuterede om de var ridsede, eller de kunne pudses op!
Kæmpe ridser i gulvene adskillige steder i stuen og soveværelset – er det hvad man skal forvente i et spritnyt hus?
Nye gulve i minimum stue og soveværelse
Vi regner selvfølgelig med at vores byggeleder får dem skiftet inden vi selv stiller med vores tømrer og skal have sat skabe i vores walk-through.
Vi har informeret Huscompagniet om at de må melde ud nu om de kan få løst de absolut største udfordringer eller ej, så vi kan give vores egne håndværkere besked i ordentlig tid!
Vi forventer begge gulve skiftes og at Huscompagniet så ligger gulvet korrekt denne gang, uden at skære det igennem (som der står skrevet i kontrakten!)
Nogle af Genvex udsugningerne og indblæsningerne er skæve – hvilket reelt er ret imponerende, men trods alt har de umiddelbart ikke ødelagt noget i huset. Derudover sidder udsugningen meget tæt oppe i eks. serverrummet, som SKAL have maximum udsugning – hvilket er angivet flere steder i byggeplanen.
Lige nu er der stadig 20 grader i både depot og serverrum
Huscompagniets plan for de næste 8½ arbejdsdage
Man, tirs & onsdag i uge 49 udbedres skader og fejl som IKKE har med maleren at gøre
På 3 dage skal Huscompagniet rette: fald på BEGGE badeværelses gulve, skæve gerigter og karme på næsten alle døre, skifte flere døre, fikse taget som stikker ud over kanten af muren, omfuge under badekaret samt skifte gulv i stue og soveværelse!
Tors & fredag i uge 49 kommer maleren og vvs manden for at færdiggøre. Vi har IGEN frabedt at de benytter den maler der allerede har været i huset!
Uge 50 laves garage gulv. Det vil sige det skal være færdig torsdag eftermiddag hvor der er overdragelse. Den bliver noget presset som jeg ser det, da gulvet skal have lavet fald, repareres og til sidst males.
Derudover kniber det stadig meget med at få svar på helt banale spørgsmål som enten ignoreres eller svares med at “det ved jeg ikke”, hvorefter vi sendes imod leverandøren og en pdf flyer!
Sælger man en vare og giver en pris – må man også vide hvad det er man har til salg? Men mange må bare betale og håbe det bedste siden vi har så banale udfordringer.
Stilhed igen i dag, bortset fra fugten der er vendt tilbage i stor stil igen. Det er dog ikke rendt ud på gulvet denne her gang, men karmene er godt sjasket til igen. Jeg tænker ikke det er godt for hverken hus eller træværk uanset om det “bare” er fra garagen.
Genvex skulle blive tilkoblet i morgen, hvilket nok vil afhjælpe på problemet. Men tænker at det nok ikke vil være en dårlig idé at hjælpe det lidt på vej med affugtere nu der skal males og repareres.
Hvis de vel og mærke går i gang?
Det er hårdt at komme forbi for 3. gang og erkende at der IKKE er lavet noget som helst, eller lagt op til at der skal laves noget.
Fugten er tilbage
Håber fugten er væk næste gang vi kommer forbi huset for at der ikke er sket noget siden mandag eftermiddag og alt sejler igen, er noget de-motiverende for selv den største optimist når man se på arbejdsdage til overlevering.
Vi går nu ind i næste sidste uge om ganske kort tid. På listen står der stadig fuge under badekar hvor de så skal lade være med at fuge badekaret fast på væggen. Gulve i soveværelse og stue, som er ret så medtaget og bliver det skiftet kan de rette fejlen hvor de har delt gulvet. Bruseniche gulve som ikke kan komme af med vandet, gerigter som er temmelig skæve og har elendig finish. Malerarbejde som selv efter at have ødelagt vores gulve, stadig er noget en malerelev ville have dumpet på.
Vi havde i dag et ret fornuftigt møde med vores byggeleder fra Huscompagniet. Han var kommet før os og havde allerede selv taget et par noget – men endnu bedre, havde han fået tørret op fra vandpjaskeriet fra i går.
Nedenstående er det skriv vi har sendt til Huscompagniet til aften, som beskriver en stor del af de fejl og mangler der desværre stadig er i huset.
Vi ved ikke hvor meget der bliver udbedret på listen, da de har en tendens til kun at medgive det mundtligt (som ved for afleveringen), hvilket betyder at vi ikke ved noget før til allersidst!
Gennemgang
Vedlagte oversigt beskriver, sammen med markeringer, de observationer der er gjort på Hedelyngen 105 i forhold til vores egen gennemgang af huset 26. november 2017 og fælles gennemgang 27. november med Huscompagniet.
Forklaring
Vægge tælles fra venstre side mod højre. Første væg er den på venstre hånd når man kommer ind og sidste er der hvor man starter. Der tages udgangspunkt fra hoveddøren. Udvendigt tælles der mod venstre hvor man starter udenfor hoveddøren med ansigtet med bygningen, så første væg er hvor garageportene er monteret.
Rumnavne er angivet så det stemmer overens med arbejdsskitsen.
Arbejdsskitse
Udvendigt
Rør til kamera træk, mangler at blive skåret til og lukkes med en prop.
Væg 1 (Garageporte)
Manglende fald på kanten ved garageport – væk fra huset
Manglende etablering af udsugning. Det blev aftalt på mødet i dag, at udsugningen skulle placeres tæt ved elstikket ved bryggers døren så der kunne monteres en fugtstyret udsugning.
Fiber kabel ligger midt i indkørsel og skal føres tilbage hvor det oprindeligt var placeret ved teknikkasserne
Andet sortkabel ligger midt i indkørsel og skal føres tilbage hvor det oprindeligt var palceret
Væg 7 (ved stuen mod vest)
Tagsten stikker ud over facadekant
Væg 10 (Hoveddør)
Rende bag tagrende ikke færdiggjort
Ridse på hoveddør øverst til højre
Mærker på gerigt venstre side
Indvendigt
Ingen top karme er monteret i vatter, hvorimod sidestykkerne er. Det betyder at samlingen der består af 2×45 grader skåret træ, er skæv i samtlige samlinger. Generelt sidder dørene skævt, hvor der er mere luft i siden i top, end i bund – dette grundet topkarmen og topgerigter begge er monteret skævt.
Flere døre går på kanten når døren skal lukkes – dette bemærkes når man forsigtigt lukker dørene i. Dette hænger givetvis sammen med de store mængder fugt/vand der er i huset – men viser også at de fleste døre er monteret med alt for knebent kant.
Troldtekt lofter ser ud som om det er blevet malet for at udbedre fejl, hvor strukturen er kommet til at se meget kompakt ud.
Den manglende afdækning af gulve og klinker har lavet mærker og ridser i stortset alle rum. Værst er det gået ud over soverværelse og stue som har fået en ret stor ekstra omgang og gulvene er nu ridsede og med mørtelpletter i overfladen. De resterende værelser er knap så medtagede og kan givetvis renses af. Flere klinker er blevet misfarvede af mørtel/cement klatter der er tabt – igen grundet den manglende afdækning.
Alle vindueskarme bærer præg af malerpletter og misfarvninger. Disse er ikke noteret for hvert enkelt værelse, men står som en generel anmærkning.
Huset er ekstremt fugtigt og der står nu vand i kanten ved samtlige vinduer. Mange steder er det rendt ud på gulv eller vindueskarme. Endvidere er der fugt i samlinger på indersiden ved bl.a. hoveddøren. Der skal snarest muligt sættes affugtere op, så huset kan tørre op, da det p.t. ikke selv kan komme af med den mængde fugt/vand der har hobet sig op over de sidste dage.
Entré
Flere markerede klinker med misfarvninger.
Væg 1(til bryggers/værelse 3)
Skade ved topkarm
Topgerigt ikke i vatter
Væg 2 (til bad1)
Topkarm har skader
Væg 3 (til alrum)
Glasdør mod alrum
Skade på dør ved kanten
Topkarm er ikke i vatter
Dør går på karmen når den lukkes
Væg 6 (ved hoveddør)
Flækket træ i karmen ved ruden, hvor en skrue er skruet for hårdt i
Bryggers
Flere markerede klinker med misfarvninger.
Væg 1 (mod nord)
Bordplade flugter ikke med væggen
Misfarvninger i vindueskarmen
Malerpletter på bordpladen
Mærker på midterskab
Misfarvninger i håndvask
Manglende fæstning af ledning
Væg 2 (mod garagen)
Manglende skrue låsen i døren
Adskillige skrammer på karmen – hele vejen rundt
Ridser/mærker på fodpanel
Væg 3 (teknik væg)
Fejl på troldtekt plade i skabet
Plet på væg
Mørtel pletter på skinnesystem
Manglende tilkoblingsmuligheder til garage
Teknik området temmelig medtaget grundet manglende afdækning – hvordan bliver rengjort?
Væg 4 (mod entré)
Ridser i dørkarmen
Døren lukker ikke ordentligt
Garage
Garagen er IKKE gennemgået da den ikke er færdiggjort, men der er gjort enkelte bemærkninger. Der er INGEN aftræk i garagen, hvorfor fugt ikke kan forlade rummet på nogen måde.
Væg 2 (Garageporte mod øst)
Manglende fald fra garageporten og ud – tilbageløb af vand til garagen
Væg 3 (Garagedør mod syd)
Listen ved døren holder ikke tæt og der kommer vand ind
Garagedør mod syd går mod når den åbnes/lukkes
Værelse 3
Flere markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker eller ridser.
Fejl på troldtekt plade.
Væg 3 (mod syd)
Markant filtslip i hjørnet ved stikkontakt
Flere misfarvninger i vindueskarm
Bad 1 (Gæste bad)
Flere markerede klinker med misfarvninger.
Væg 1 (mod øst)
Manglende montering af støtter i øverste skuffe
Strømstik ikke fastmonteret i skabet
Armatur og push prop ikke monteret
Ridser på aluliste til bruser
Misfarvninger på væggen i bruseniche
Manglende fald mod afløb, da vandet står stille på klinkerne
Væg 2 (mod syd)
Misfarvninger på klinke i bruseniche
Misfarvning i vinduesramme i venstre hjørne
Vinduesliste skrammet i kanten
Flis gået af karmen under vindueskarm
Malerpletter på toiletskyl
Væg 3 (mod vest)
Højre hjørne ved gulv mangler finish
Plet på væg (Dør er gået imod væggen før den er blevet tør)
Væg 4 (Ved døren)
Meget ujævn væg omkring under og ved siden af stikkontakten
Serverrum
Væg 2 (mod syd)
Dårlig finish i hjørne stadig er skæv
Manglende finish omkring rørføring
Værelse 2
Flere markeringer på gulv med misfarvninger
Væg 2(mod nord)
Malerklatter i vindueskarmen
Væg 3 (mod øst)
Liste gaber en del langs gulvet
Alrum
Flere markerede klinker med misfarvninger, heriblandt klinke mod værelse 1 som er misfarvet efter mørtelklat.
Låger til køleskab, fryseskab og opvaskemaskine kan ikke checkes da de stadig er delvist pakket ind og de vil så stå helt blottede efterfølgende, hvilket vi ikke er interesserede i.
Der mangler montering af emhætte, samt indbygningsskjul til denne, induktionsplade og den endelige vandhane, hvorfor disse ikke kan vurderes.
Væg 1 (mod syd)
Større mængde vand på gulv ved dobbeltdøren til højre mod syd. Vides ikke om det er en utæthed, eller det skyldes fugtproblemerne i huset
Væg 2 (mod stuen)
Hakker i fransk dør
Kan ikke lukkes (dørene går mod hinanden)
Topkarm er ikke i vatter
Manglende hul i fodlisten til lås for ”stå” siden af den franske dør
Væg 3 (mod nord)
Pletter på væg ved stænkplade
Mulig fejl i bordplade på hjørnet
Mulig fejl på højskab
Mange sprækkede MDF plader i højskabe
Væg 4 (mod øst)
Døren til gangen
Går mod karmen når den lukkes
Dør har en skade
Topkarm er ikke i vatter
Døren til depot
Går mod karmen når den lukkes
Topkarm er ikke i vatter
Forkert glans brugt på væggen mellem depot og vindueskarm
Manglende finish ved hjørnet i vindueskarmen
Center (vaske-ø)
Ridser i skab ved vask
Flere pletter og misfarvninger i og omkring håndvasken
Misfarvninger på hvide ende stykker (enderne af vaske-øen)
Hak i kan på endestykke mod stue
Stikkontakter for enderne er ikke placeret som aftalt
Depot
Klinke med misfarvning
Fejl på troldtekt plade
Værelse 1
Flere markeringer på gulv med misfarvninger,mørtel eller ridser
Væg 2 (mod nord)
Misfarvninger på vindueskarm
Væg 4 (mod alrum)
Misfarvninger på dørhåndtag
Mørtelpletter på fod liste
Stue
Mange markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker og ridser
Væg 1 (mod syd)
Manglende finish og maling i karmen
Manglende finish på fodlisten
Væg 2 (mod vest)
Løs stikkontakt nederst i hjørnet
Manglende finish i karmen
Væg 3 (mod nord)
Cementpletter på fodliste
Mærker på troldtekt plade
Væg 4 (mod alrum)
Hakker i fransk dør
Kan ikke lukkes (dørene går mod hinanden)
Topkarm er ikke i vatter
Soveværelse
Mange markeringer på gulv med misfarvninger, cementmærker og ridser
Walk-in
Markeringer på gulv med misfarvninger, mørtelmærker.
Fejl/hul i troldtektplade.
Væg 1+3 (Syd + Nord)
Manglende finish og hæftning på slagplader
Væg 2 (mod vest)
Fejl på dørkarm
Topkarm er ikke i vatter
Bad 2
Flere markerede klinker med misfarvninger.
Malerpletter på badebar.
Væg 1 (mod syd)
Manglende montering af støtter i øverste skuffe
Armatur og push prop ikke monteret
Strømstik ikke fastmonteret på i skabet
Bruseniche
Flere markerede klinker med misfarvninger/mærker
Manglende fugefinish mellem hylder
Manglende fald mod afløb, da vandet står stille på klinkerne
Væg 2 (mod vest)
Manglende finish mellem vindueskarm og klinke
Manglende finish i hjørnet mod væg 3
Dårlig/manglende fuge under badekar
Når fugen på badekaret skal væk for at rette fugen under badekaret, vil vi gerne at den fjernes helt så kanten af badekaret står uden fuge
Væg 3 (mod nord)
Manglende finish mellem vindueskarm og klinke
Manglende finish i hjørnet mod væg 2
Dårlig/manglende fuge under badekar
Misfarvning på toiletbræt
Filtslip ved klinkekant under toilet
Udover ovenstående gennemgangs rapport har vi i dag fået monteret induktionsovn og emhætte. Sidstnævnte er dog kun næsten, da de manglede et stykke til toppen da de mener de kan gøre det med originalt tilbehør, i stedet for at lave en indbygningskasse.
Vi tog forbi huset omkring middagstid for at gennemgå huset, før vores for-aflevering med HusCompaniget i morgen. Noget chokeret blev vi da vi trådte ind på et delvist vidt gulv og så at dørhåndtaget stod og dryppede vand.
Vi checkede hurtigt om der var kommet vand ind, men så vidt vi kunne se kom al fugten fra garagen som stod med varmeblæser på – og ALLE døre i hele huset, inkl. døren til garagen stod åbne.
Så fugten er fint nok kommet ud af garagen, men er nu i gang med at rasere vores nye hus!
Så næste projekt må blive at få tørret vores hus igen!
Vi tog vores sko af og blå sutter på og måtte i gang med at støvsuge for at kunne se noget som helst i den svinesti malerne havde efterladt os.
Hele huset var mættet af fugt fra ende til anden, så vi var nødt til at åbne et par vinduer for at kunne være der.
Dagens billede af materiale der ikke har klaret at blive stablet i begge ender.
Fugt var måske ikke det korrekt ord, da vores køkken alrum ligefrem sejlede i vand ved det ene vindue.
Stuen havde også fået sin omgang fugt, men til al held var der ikke rendt vand ned på gulvet så vidt vi kunne se.
Alle vinduer havde fået sin omgang vand (fugt) og der lå vand på al træværk i hele huset.
De 2 værelser der ligger tættest mod garagen har fået vand så hatten passer og karmene sejler i vand.
Vi havde ikke mulighed for at gøre noget som helst, men finder det underligt at man sætter en tørre process i gang uden at have udluftning på. Det kan kun resultere i at fugten søger ud og presset ind i selve huset, hvilket ikke kan være sundt for hverken os eller hus!
Vi har nu skrevet en fyldestgørende mangelliste, med undtagelse af garagen og visse dele i køkken og badeværelser da huset ikke er færdigt endnu.
Listen kommer på bloggen i morgen efter mødet med HusCompagniet.
Der var ikke sket noget som helst i huset i dag. Skrev kort med byggelederen for at høre til vores induktionsplade og emhætte, som stadig ikke er sat op. Han mente det skulle komme i dag – men det skete så ikke.
Der er præcis 3 uger til aflevering af huset og på mandag skal vi gennemgå huset for første gang. Problemet med gennemgangen er at alt er dækket af støv, streger og alt muligt lort.
Så strategisk set fra HusCompagniet side, er der til deres fordel – da vi reelt ikke kan pege på en fejl, hvis den er dækket af det svinderi deres håndværkere har efterladt.
Der bliver IKKE tørret noget som helst af, af nogen art inden vi kigger huset over. At de så har tilbudt at støvsuge lidt den dag de selv kommer hjælper os ikke så meget, da vi gerne vil gå huset igennem ordentligt.
Huset er blevet fugtigt ved en del vinduer – tænker det efter de er begyndt at tørre garagen ud!?
Men Black Friday førte dog inventar med sig, så vi har nu fået alle hylderne til vores depot. Derudover er der bestilt ophæng til dem og badeværelses dimser hele vejen rundt.
Sidst fik vi bestilt inventar til HTH skabene fra Kvik i Viborg, som også har solgt os et kæmpe skab til garagen. Der bliver IKKE brugt flere penge ved HTH fra vores side!
Vi har også arrangeret Johannes som selvstændig tømrer til at kommet og hjælpe med at sætte noget af det op, så det kan blive gjort pænt fra starten af.
Så vi bliver ikke ret meget mere klar nu – andet end at vi skal have hentet skabs inventaret hos Kvik i Viborg.
Sidst har vi også fået bestilt det som skal bruges i forhold til krydsfelt og kabling og mangler kun meget lidt for at have det hele. De resterende dele skulle komme tirsdag i næste uge.
Så håber vi at jeg må lave lidt sammen med vores egen elektriker efter første gennemgang.
Så er der kommet glas op i gæstebadeværelset. Det passer rigtig fint ind, så jeg er glad for at jeg valgte den løsning i stedet for en fast væg.
Derudover fik jeg en hilsen fra byggelederen, hvor han nu har lagt tape og overtrækssko som vi har efterlyst tidligere. Sidste rulle malertape forsvandt pludseligt. Nu slipper vi for at rende rundt i strømpesokker – men som det hele ser ud nu kan det næsten være ligemeget for alle andre end os selv har været ligeglade med alt i huset.
Velbekomme til maleren – ryd gerne op efter dig selv når du har været på potten!
HusCompagniet har dækket af ved garageporten og sat en tørre enhed op. Tænker den lille maskine får svært ved at tørre rummet ud og tænker mere på hvad de gør for at der ikke kommer vand ind igen?
HTH finish eller mangel på samme. Derudover har de blot sat slagpladen i spænd og ikke sikret den sidder ordenligt fast.
Vasken i køkkenet har malerpletter i selve vasken og hele området rundt om ser noget medtaget ud. Det bliver svært at vurdere hvorvidt den har taget skade – men umiddelbart ser det ikke alt for godt ud.
Malerfinish er ikke værd at skrive hjem om og er rigtig bange for hvordan vores gulv og klinker har det efter maling, støv, sand og en ligegyldig behandling.
Listen i stuen som var 3-4mm fra væggen er blot blevet fikset med en ekstra bred fuge så vidt jeg kunne måle.
Tog et bedre billede af klinken i køkkenet som har fået en træls mat/mørk plet. Kan derudover se at listerne også er medtaget af pletter m.m. og kan være reelt bange for hvordan gulvene har det ovenpå det svineri HusCompagniets maler har lavet.
Gulvene har ikke været dækket af og sand, spartel, maling samt værktøjer har haft frit spil direkte på gulvet i flere dage!
Induktion og emhætte skulle blive sat op i morgen, men e-poxy gulvet bliver forsinket.
Jeg skrev til byggelederen at vi hellere så det tog lidt ekstra tid og vi tog garagen senere, end de hastede det igennem og fortsatte den dårlige stime af sjusk.
De har stadig 2 uger, efter første gennemgang – så det burde ikke være et problem de er et par dage bagud i garagen.