SVINERI fra ende til anden

Skuffende syn

Det var faktisk med et smil hele familien kørte forbi huset inden der skulle stemmes. Et møde vi måske gerne ville have været foruden, for det syn der mødte os var ikke specielt positivt!

Svineri og manglende afdækning fra maleren i HELE huset!

Elektrikerne havde været godt i gang med at fikse et par småting, som eks. vores stikkontakt ved induktionen og har nu fået sat lys i det hele.

Desværre blegnede det ved siden af vores køkkenbord som har været brugt som arbejdsbord

   

De plader som skal monteres på vores køleskab, fryser og opvaskemaskine er blevet flyttet for 4. gang og denne gang er de ikke dækket af, eller sat på noget til at beskytte siderne.

Ridsede køkkenlåger er nok ikke utænkeligt mere?

  

Huscompagniets maler fortsætter sit svineri

Maleren har dækket kanten af på vores helt nye bordplade i bryggerset, men har så efterladt en pæn stribe hvid maling midt på pladen. Det samme gør sig gældende i vores sorte vask i køkkenet, samt den hvide bordplade.

Begge dele viser tydelige spor efter HusCompagniets håndværkere

Det er et totalt skuffende syn at se sine ting blive behandlet sådan – selv efter at have påtalt den manglende hensyn og afdækning flere gange. Hvilket nok er grunden til at vi ikke får svar på de henvendelser vi har gjort.

  

Vores badekar som er blevet skiftet en gang har på samme vis været i kyndige hænder ved maleren – billederne taler desværre for sig selv.

  

Vores skabs arrangement i badeværelserne er møgbeskidte og vi er rimelig sikre på at bordpladen blot monteres ovenpå. Vi kan nu rigtigt se lyset i vores “store” bruser og kan se at fugearbejdet herinde desværre ikke er supergodt – selvom det generelt ser rigtigt fint ud.

Gertigerne er forsøgt at blive gjort pænere, men er døren står stadig skævt i rammen

Vores værelser taler for sig selv – vi er tomme for ord!

 

Vores depot og serverrum har fået en omgang mere i hjørnet. Serverrummet er stadig en historie for sig selv (er ikke på billedet). Ovenfor ses vores helt nye gulv i stuen.

  

Finish – I think NOT!

Ovenfor er der lidt billeder af slut finish på kanterne – jeg tænker det var billigere at lade være, når man ser på resultatet. Billedet til højre er fra vores køkken hvor der er kommet noget der ligner mørtel på en klinke. Bare der ikke er noget der har sat sig i en af fugerne, for det vil efterlade et mærke

De elendige malerarbejde fortsætter desværre og vi kan ikke gøre andet end at se til!

Jeg forstår ikke at HusCompagniet sjusker så meget på mållinjen og ødelægger mere end der rettes op på (sådan føles det). Som kunde bliver man rigtig ked af det syn der har mødt os flere gange, men det slår rigtig hårdt når det nu er de overflader vi dagligt skal se på.

Økonomien kom i fare

Vi nærmer os tidspunktet hvor vi skal have vurderet huset, så vores lån kan tages hjem. Vi har selv lagt ud for grund og diverse, så vi tager først det hele hjem lige før vi skal betale HusCompagniet.

I den forbindelse skal det hele vurderes, men nu viser det sig at den vurdering vi skal have kun gælder det i huset, der er monteret og tilgængeligt i vurderings øjeblikket.

Så alle hvidevarer, skabs inventar, flise/have arbejde og elektriker arbejde som vi får lavet når vi får nøglen vil ikke komme med!

Efter en dialog med både kredit, bank og vurderings folk har vi heldigvis fundet en løsning. Pengene vil være låst til det pågældende udføres og vi skal levere et mere præcis budget, hvor deadlines for de enkelte ting specificeres.

Det var lidt en streg i regningen, men en løsning der trods alt er til at få styr på. Men straffen for at gøre tingene billigere end til overpris!

  

I huset var der kommet fuldautomatik garageporte op – hold nu kæft hvor ser det godt ud! Bliver godt at se garagen når der er ryddet op og lavet epoxy gulv.

Dog undres jeg over at de er monteret forskelligt, så det skal der ses nærmere på næste gang jeg skal forbi.

  

Håndværkerne indenfor har haft travlt med at udbedre fejl på malerarbejder, men syntes ikke helt de har formået at tage hensyn til det arbejde som ikke skulle udbedres. Så jeg er spændt på om der er kommet nye mærker på gulve eller køkken inventar.

Men igen manglende hensyn til det allerede udførte arbejde og nu skal vi være endnu mere over detaljen!

Det er ikke småting der bliver rettet – så det at vi syntes arbejdet var noget mangelfuldt er ikke kun vores mening.

Træls syn at se vores gulve ikke er dækket af generelt, håber ikke vi skal få dårlige nerver og det. Kom til at se at der er paneler i vores walk through – det skal nok blive lidt noget bøv når vi skal have skabe ind, for de må gerne gå til væg.

Vores problembarn har fået endnu en overhaling – men kunne ikke bedømme hvordan resultatet var blevet da bulen havde fået den helt store tur.

Hele huset bar seriøst præg af fejlrettelser – så der skal gang i malingen inden weekenden tænker jeg.

Håber så de holder sig til at male på væggene.

Vores gæste bade værelse mangler en “lille” detalje, og det er glaspladen der skal stå ved siden af toilettet.

Den skulle være så lang, at vi slipper for et forhæng, så det bliver superspænde at se når den kommer op i løbet af ugen.

Det er vildt – præcis om 1 UGE, er der gennemgang af huset. Om 3 UGER er huset vores!

Mangel på kvalitet!

Så har fugemanden været forbi og fylde revner og sprækker. Som vi desværre frygtede bar en del af arbejdet præg af, at det er gjort til sidste så der skulle arbejdes uden om “forhindringer”, hvilket igen har givet dårlig finish.

Syntes jeg gentager mig selv i forhold til kvaliteten af arbejdet

Fugen under badekaret ligner stadig noget der er løgn – og for at gøre det helt perfekt, så er der fuget langs kanten af badekaret, så det ikke kan flyttes uden at fugen skal skæres fri først.

Tænker at noget af arbejdsprocessen ved HusCompagniet burde gentænkes til glæde for både økonomi og kvalitet for alle parter!

  

Nedenfor er resultatet af en slagplade der blev monteret for tæt på kanten. I den ene side er den ikke fæstet ordentligt og filten er ødelagt og i den anden (billedet til venstre), kan det godt se ud til at der skal pyntes mere end med filt for at gøre hjørnet pænt!

Billedet til højre er resultatet af 4 polske håndværkere som har kørt på i et døgn for at blive færdige med gulve og lister. Hvad det er, der har sat sig i klemme mellem væggen og listen vides ikke, men skulle nok have været fjernet!

  

Nedenfor er der fuget mellem væg og loft med en lys grå fuge. Samme fuge er blevet brugt ved stænkpladen, hvor induktions pladen skal monteres.

Der er dog det problem, at den IKKE er sidder korrekt, hvorfor det hele så skal laves om!

Jeg forstår simpelthen ikke den fremgangsmåde der benyttes – der skulle ikke være fuget ved de helt klare fejl og mangler vi allerede har oplyst, da det nu kan risikere at give endnu større fejl

Det kniber stadig med det håndværksmæssige

Det lykkedes os at komme forbi huset i dag, mens det var lyst. Det er en “anelse” nemmere at se de forskellige detaljer når der er lyst.

Tag med på en snart sidste rundtur i huset nederst.

På overfladen ser det meste ganske fornuftigt ud og helheden begynder at være der. Nedenfor er der billede af stuen, kontor og vores soveværelse.

Det håndværksmæssige er ikke meget bedre end det vi så i forbindelse med døre og gerigter!

Slagpladen, samt filten er stadig ikke ordnet i vores Walkthrough og vasken lader stadig vente på sig. Men vi har fået skifte badekaret, omend vi ikke er supervilde med modellen.

Der er tvivlsomt fuget ved badekaret – skal det gøres ordentligt, skal det flyttes ud igen.

Entre og bryggers samt det ene børneværelse ses nedenfor.

Vi venter stadig på glaspladen og håndvasken til vores gæste badeværelse. Det bliver spændende at se det færdige resultat. Nedenfor er endvidere et børneværelse samt en smutter i forhold til kontrakten, hvor der ikke skulle have været lister på gulvet mellem stue og soveværelse.

Overgangen fra klinker til trægulv er adskilt af en diskret liste som ikke syner af meget. Tænker at en robotstøvsuger nemt kan hoppe over kanten når den skal rundt.

Desværre en gennemgående sjusket omgang fra maleren, hvor filten ikke har dækket fuldt ved toilettet og er revnet ved siden at trykknapperne.

Ikke imponeret over listearbejdet og behandlingen af huset. Er spændt på om træværket kan blive ordentligt rent bagefter.

Tænker det bliver en udfordring at tætne ordentligt med fuge bagved listen ved vores vinduer.

 

Vores glasplade er monteret skævt i forhold til center for bordpladen og stikkontakterne er helt uden for kategori i forhold til placeringen.

 

Generelt en noget hård medfart håndværkerne fra i går har givet huset, som er skrammet og ridset på både vægge og bordplade. Det hænger sammen med det knap så pæne håndværk desværre.

Skuffende at se sit hus blive så ridset og medtaget af skiftende håndværkere!

 

Den franske dør imellem stue og alrum, bliver noget umulig at sætte i lås med den nuværende liste. Der er ingen liste på gæstebadeværelset – så render der vand ud, vil det rende ud i gangen.

Finish er som tidligere helt i skoven og hvordan de har fået listen til at stå så langt og fint fra kanten er mig en gåde.

 

Vores fritrumsspær i belysning fra den monterede lampe. Det er ser lidt ud som om de har blæst isolering ind over – dog ikke i de mængder de selv havde sagt de ville. Så det skal checkes af vores byggesagkyndige tænker jeg.

Begynder at blive bange for kvaliteten af slut afleveringen. Hvis HusCompagniet begynder at lave finish på det vi ser nu her – vil endnu mere blive ødelagt da eks gerigter er sat skæve op og flyttes de, vil det rykke på det hele.

Huset skulle gerne ende i en stand som matcher HusCompagniets demohuse (deres eget udsagn). Der er noget vej endnu må jeg tilstå.

Tag på lynrundtur med i det (på overfladen) næsten færdige hus:

 

Så er der gulve i værelserne

Der var håndværkere i huset da jeg kom lidt før kl. 18. De var i fuld gang med at sætte lister op og gulvet var lagt. Tænker de har været i gang fra morgenstunden og kunne se at de var gået på et par steder.

Så vi skal have gået tingene grundigt efter.

Var lidt svært at komme ret meget rundt, men det lykkedes mig at tage et par billeder af det nye gulv og listerne.

 

Jeg spurgte (på engelsk) om jeg måtte gå ind og se badeværelse og fik snuppet ovenstående billeder på den anden side af vores køkkenalrum hvor de ikke var.

 

Det lykkedes mig også at knipse et af stuen (øverst til venstre) og vores entré samt det ene værelse. Stuen ser noget meget komplet ud nu og det er næsten ikke til at bære at det ikke er nu vi kan flytte ind.

Vi mangler nu kun, at elektrikeren bliver færdig og får monteret vores induktions plade, samt emhætte. Sidst mangler der porte og gulv i garagen – udover fejl og mangler vi har noteret løbende.

Håber måske de kan gå i gang med udbedring af fejl og mangler før tid nu de er så langt. Så er der en chance for at det bliver gjort rigtigt første gang.

Vores fejl på taget er lidt mere omstændig end vi fik oplyst til at starte med, så HusCompagniet er i gang med at finde en “løsning”, så taget kan slutte tæt til muren.

Ferie uge 42-43½

Der har været stille på bloggen siden den 12. oktober – men det har der stort set også på byggeriet. Den 17. oktober var vores 3 klinker i køkkenet dog blevet fikset.

Så nu har vi 3 hele klinker i køkkenet og ledningen ligger nu løst oven på dem i stedet for.

Troldtekt skulle opsættes i uge 42-43, men det må så være uge 43 da der ikke er sket noget i den forgange uge.

Jeg tænker ikke vores håb om at komme lidt tidligere ind er en mulighed, for kigger jeg på den oprindelige plan skulle de være i gang med lofter i dag.

Så indflytningen bliver nok som forventet

Så kom der “låg” på æsken

Det var med lidt en overraskelse at jeg modtog en besked fra vores byggeleder i dag om at der nu var lagt tagsten på huset. Der har været godt gang i den, for der var ingenting klar i går aftes, så der har været knald på.

Tak til vores byggeleder for hurtig action.

Det ser superfint ud – dog med undtagelse ved stuen (nederst til højre) hvor taget har fået vokseværk. Har snakket med vores byggeleder omkring det og vi blev enige om at det var for småt til at lave en overdækket terrasse, så han ville få skiftet en “bane” på taget, så det kom til at passe.

  

Maleren var også umiddelbart blevet færdigt og havde fjernet “bulen” på væggen i serverrummet. Dog står den nu helt rå uden filt – men igen var byggelederen godt klar over situationen og vi er blevet lovet det bliver gjort pænt sammen med de løse ender vi kunne se på mange af væggene.

 

Alle vægge afventer nu den endelige finish. Hvorfor man ikke gør mest muligt, før der kommer lister, lofter og gulv op forstår jeg ikke?

Lidt mere murarbejde

Man kan næsten få fornemmelsen af, at der ikke mures når det er tørvejr. Torsdag-fredag har der desværre ikke været ret meget aktivitet ved huset. De har dog færddigmuret nordvest siden af huset, samt halvdelen af gavlen ved stue området.

Det er lidt hårdt, når der er været perioder hvor tingene er gået noget langsomt grundet det dårlige vejr, og der så ikke sker noget som helst, hvor vejret er tørt og godt.

  

Snakkede med vores byggeleder omkring de 3 klinker i køkkenet, der var skåret til så der var plads til de løse ledninger på gulvet. At køkkenelementerne ville dække det er skam fint nok – men vi ser det som en fejl og ville gerne have det rettet. Hvem ved, måske en gang i fremtiden vi vil have rent væghængte elementer-

De har nu indvilget i at skifte klinkerne så tingene bliver lavet ordentligt.

Sløv solskinsdag

Trods det superflotte vejr, var der ikke sket det helt store i dag. Gavlen var blevet muret op og der er gjort klar på nordsiden til murerne.

En detajle jeg ikke fik taget et billede af forleden, er indgangen til voksen brusernichen (til højre). Der er muret omkring kanten og afsluttet med alu kanter hele vejen rundt. Det ser super godt ud.

  

Der må have foregået noget indenfor, da de havde lagt en presenning i bryggerset, hvor de havde en del af grejet til at stå. Dog ikke lige noget jeg så da jeg listede rundt.

Billedet til højre er fra det lille badeværelse, hvor jeg tænker fugemanden kommer forbi og får de sidste detaljer på plads sammen med gummifugerne.

HusCompagniets Storm P. havde været forbi

Der er nu klinker de steder i huset hvor de skal være. Til min store undren er der varme på ca. 2/3 af rummene – hvilket undrer mig, da det mig bekendt ødelægger hærdningen at forcere processen – her tænker jeg på klinkerne kan blive skruk. Derudover er der ikke termostater sat op – så umiddelbart tøffer vandet bare rundt med en temmelig høj og fast temperatur i nogle af rummene.

Jeg opdagede det kun fordi jeg tog skoene af inden jeg gik ind her til eftermiddag.

Det ser nogenlunde fint ud – dog med undtagelse af en temmelig stor mangel i det lille badeværelse, som mangler en helt fuge hvor hylderne er placeret, hvilket kun kan blive en udfordring at gøre efterfølgende. Er dog givetvis for at give plads til tørring og en “gummifuge mand”, da det nok er et andet hold folk der skal lave gummifugen.

Kunne have opdaget det hvis det var tilfældet, hvis jeg havde haft lidt bedre lys i det andet badeværelse.

  

Det samme i køkkenet – her er jeg blot glad for at de ikke var sat en spand hvor de skulle arbejde udenom, men at der sidder lidt ledninger man ikke lige tager af syntes jeg er temmelig sjusket jeg håber vores byggeleder får lavet om. Problemet er så bare at skidtet skal brækkes op for at blive lavet rigtigt!

Ret tydeligt at de enkelte håndværkere som arbejder for HusCompagniet ikke snakker sammen! Hvilket vi har mærket en del til i forhold til HTH og elektrikerne, hvor jeg selv har stået for koordineringen!

Jeg undrer mig dog stadig over monterings rækkefølgen, da de nu skal til at passe ekstra på klinkerne når der skal spartels op og rettes fejl på murerne, sættes filt på, males og sættes lofter op? Så der skal følges med efter de helt små detaljer når de går videre i processen. Men det skulle der alligevel, set i lyset af de 3 klinker Storm P. lagde i køkkenalrum!

Klinker i Alrum og bryggers:

  

Klinker i voksen badeværelset:

  

Bliver spændende at se hvordan det ser ud når badekaret kommer op, men glad for at vi valgte de lyse klinker.

 

Klinker i gang og pigernes badeværelse: 

 

Igen hjælper klinkerne med at lysne gang og bad fint op, så det skal nok komme til at se lækkert ud når det bliver færdigt.