Det var med lidt en overraskelse at jeg modtog en besked fra vores byggeleder i dag om at der nu var lagt tagsten på huset. Der har været godt gang i den, for der var ingenting klar i går aftes, så der har været knald på.
Tak til vores byggeleder for hurtig action.
Det ser superfint ud – dog med undtagelse ved stuen (nederst til højre) hvor taget har fået vokseværk. Har snakket med vores byggeleder omkring det og vi blev enige om at det var for småt til at lave en overdækket terrasse, så han ville få skiftet en “bane” på taget, så det kom til at passe.
Maleren var også umiddelbart blevet færdigt og havde fjernet “bulen” på væggen i serverrummet. Dog står den nu helt rå uden filt – men igen var byggelederen godt klar over situationen og vi er blevet lovet det bliver gjort pænt sammen med de løse ender vi kunne se på mange af væggene.
Alle vægge afventer nu den endelige finish. Hvorfor man ikke gør mest muligt, før der kommer lister, lofter og gulv op forstår jeg ikke?