Første gennemgang af huset – bliver i skidt og støv

Der var ikke sket noget som helst i huset i dag. Skrev kort med byggelederen for at høre til vores induktionsplade og emhætte, som stadig ikke er sat op. Han mente det skulle komme i dag – men det skete så ikke.

Der er præcis 3 uger til aflevering af huset og på mandag skal vi gennemgå huset for første gang. Problemet med gennemgangen er at alt er dækket af støv, streger og alt muligt lort.

Så strategisk set fra HusCompagniet side, er der til deres fordel – da vi reelt ikke kan pege på en fejl, hvis den er dækket af det svinderi deres håndværkere har efterladt.

Der bliver IKKE tørret noget som helst af, af nogen art inden vi kigger huset over. At de så har tilbudt at støvsuge lidt den dag de selv kommer hjælper os ikke så meget, da vi gerne vil gå huset igennem ordentligt.

Huset er blevet fugtigt ved en del vinduer – tænker det efter de er begyndt at tørre garagen ud!?

Men Black Friday førte dog inventar med sig, så vi har nu fået alle hylderne til vores depot. Derudover er der bestilt ophæng til dem og badeværelses dimser hele vejen rundt.

Sidst fik vi bestilt inventar til HTH skabene fra Kvik i Viborg, som også har solgt os et kæmpe skab til garagen. Der bliver IKKE brugt flere penge ved HTH fra vores side!

Vi har også arrangeret Johannes som selvstændig tømrer til at kommet og hjælpe med at sætte noget af det op, så det kan blive gjort pænt fra starten af.

Så vi bliver ikke ret meget mere klar nu – andet end at vi skal have hentet skabs inventaret hos Kvik i Viborg.

Sidst har vi også fået bestilt det som skal bruges i forhold til krydsfelt og kabling og mangler kun meget lidt for at have det hele. De resterende dele skulle komme tirsdag i næste uge.

Så håber vi at jeg må lave lidt sammen med vores egen elektriker efter første gennemgang.

Materialerne får stadig tørre tæsk

Hedelyngen by night – her kan man se hyggen ude fra, men allerede ved døren er der spor efter maleren fingre på vores antracit dør.

Belysningen ser hyggelig ud – men det er vist godt vi får suppleret med belysning i jorden også.

  

Vores garage holder ikke vand – i bogstavliste forstand. Både ved vores Crawford porte og garage dør var der store mængder vand her til aften.

Og så havde maleren lige malet ledningen i bryggerset og pillet ledningsholderen af.

  

Vore lidt specielle vaske er nu endelig kommet op og er lige så superfine som jeg husker dem. Til venstre er det store badeværelse og til højre er pigernes. I midten kan man se at der er kommet låger i vores walk-through.

Nu håber vi så ikke der kommer for mange andre håndværkere i nærheden af vaskene!

  

HTH har tilsyneladende ment at de monterede stik under vasken var i vejen, for nu er begge “pillet” ud og hænger så og dingler. Må desværre give dem ret, for med de var sat helt op under kanten af vasken og ser man på det ene billedet kan man godt se at der ikke var plads nok!

Til gengæld har HTH ikke skiftet slagpladen, som er blevet rykket noget rundt – så tænker på om den i et hele taget er blevet hæftet, da den sad løs sidst vi var der.

Men den blå tape var i det mindste fjernet!

  

Vores soveværelse er til gengæld blevet værre for hver gang jeg har været forbi. Jeg fatter simpelthen ikke hvad de har gang i, for de har reelt set pløret alle vægge til, hvor de var startet med lidt i hjørnerne forleden dag?

Joken var så at maleren har dækket gulvet af – efter at have pløret rundt med maling og mørtel et par dage uden afdækning.

Afdækningen er stadig en vittighed – det hjælper ikke at dække af når man næsten er færdig!

  

Elektrikeren har nu monteret stikkontakten, så den i det mindste flugter med stænkpladen – som HusCompagniet mener er i center. Så jeg brugte en del tid på at forklare den stakkels elektriker at HTH, og HusCompagniet, holdt på at center var ud fra skuffen – og IKKE ud fra bordpladen (hvilket vil være mest logisk).

Så vi fandt en fælles løsning, så håber den passer når den får “top” på.

Vores hvide køkkenbord bruges stadig som losseplads og arbejdsbord af både HTH og maleren. Det har resulteret i nye mærker.

  

Vores fine lyse fliser har efterhånden fået en noget hård behandling af HusCompagniets håndværkere. Nedenfor er der skygger og afmærkninger efter lidt af hvert. Om maleren har læst bloggen fra i går ved jeg ikke – men pletten på flisen i køkkenet er blevet fjernet, men ser man efter kan det tydeligt ses hvor den var.

Så måske der skal skiftes en klinke i køkkenet?

  

Stuen har de som sidst været ligeglade med at dække af – og dog. Der ligger lidt sporadisk afdækning langs væggen, men så smider man diverse materialer direkte på gulvet i stedet for.

Det er svært at glæde sig til noget, man syntes bliver ramponeret til det sidste.

Malerarbejdet på lister og gerigter er stadig sjusket udført – men ved snart ikke om jeg ønsker de skal gøre mere, når jeg ser hvad de efterlader i kølevandet.

SVINERI fra ende til anden

Skuffende syn

Det var faktisk med et smil hele familien kørte forbi huset inden der skulle stemmes. Et møde vi måske gerne ville have været foruden, for det syn der mødte os var ikke specielt positivt!

Svineri og manglende afdækning fra maleren i HELE huset!

Elektrikerne havde været godt i gang med at fikse et par småting, som eks. vores stikkontakt ved induktionen og har nu fået sat lys i det hele.

Desværre blegnede det ved siden af vores køkkenbord som har været brugt som arbejdsbord

   

De plader som skal monteres på vores køleskab, fryser og opvaskemaskine er blevet flyttet for 4. gang og denne gang er de ikke dækket af, eller sat på noget til at beskytte siderne.

Ridsede køkkenlåger er nok ikke utænkeligt mere?

  

Huscompagniets maler fortsætter sit svineri

Maleren har dækket kanten af på vores helt nye bordplade i bryggerset, men har så efterladt en pæn stribe hvid maling midt på pladen. Det samme gør sig gældende i vores sorte vask i køkkenet, samt den hvide bordplade.

Begge dele viser tydelige spor efter HusCompagniets håndværkere

Det er et totalt skuffende syn at se sine ting blive behandlet sådan – selv efter at have påtalt den manglende hensyn og afdækning flere gange. Hvilket nok er grunden til at vi ikke får svar på de henvendelser vi har gjort.

  

Vores badekar som er blevet skiftet en gang har på samme vis været i kyndige hænder ved maleren – billederne taler desværre for sig selv.

  

Vores skabs arrangement i badeværelserne er møgbeskidte og vi er rimelig sikre på at bordpladen blot monteres ovenpå. Vi kan nu rigtigt se lyset i vores “store” bruser og kan se at fugearbejdet herinde desværre ikke er supergodt – selvom det generelt ser rigtigt fint ud.

Gertigerne er forsøgt at blive gjort pænere, men er døren står stadig skævt i rammen

Vores værelser taler for sig selv – vi er tomme for ord!

 

Vores depot og serverrum har fået en omgang mere i hjørnet. Serverrummet er stadig en historie for sig selv (er ikke på billedet). Ovenfor ses vores helt nye gulv i stuen.

  

Finish – I think NOT!

Ovenfor er der lidt billeder af slut finish på kanterne – jeg tænker det var billigere at lade være, når man ser på resultatet. Billedet til højre er fra vores køkken hvor der er kommet noget der ligner mørtel på en klinke. Bare der ikke er noget der har sat sig i en af fugerne, for det vil efterlade et mærke

De elendige malerarbejde fortsætter desværre og vi kan ikke gøre andet end at se til!

Jeg forstår ikke at HusCompagniet sjusker så meget på mållinjen og ødelægger mere end der rettes op på (sådan føles det). Som kunde bliver man rigtig ked af det syn der har mødt os flere gange, men det slår rigtig hårdt når det nu er de overflader vi dagligt skal se på.

Håndværkersjusk

Midt på dagen i går bliver jeg ringet op af Bring som har en “pakke” til mig med levering til vores nye adresse. Det viser sig at være bordpladen til vores bryggers som havde en fejl og nu stod han så med en ny. Tænker det var en bestilling fra HTH og efter at have snakket med HusCompagniet, aftalte vi at de skulle sætte den i garagen og jeg kunne så sætte den ind når jeg kom fra arbejde.

Tag med på rundtur nederst i indlægget

Valgte selvfølgelig at stikke hovedet indenfor da vi satte pladen ind og var meget spændt på at se karme og døre som var blevet sat op. Desværre var det lidt af et chok, der mødte os.

Slagbrættet i vores walthrough (som jeg havde sagt var for tæt på kanten), var blevet flået af (nederst til venstre). Så nu er filten ødelagt hvor brættet sad, samt ind over døren.

  

Næsten samtlige karme er monteret skævt

Dørene (ovenfor), står ikke specielt skarpt i monteringen og gaber mere i toppen end i bunden, hvilket ses tydeligt på samtlige karme der er monteret.

Garagedøren er også skiftet. Havde faktisk forventet at det hele blev skiftet i form af de mærker karmen havde i forvejen og de nye der er kommet til.

Teknikdelen er nu gemt bag skydelåger, men ligner noget der er løgn da det ikke blev dækket af på noget tidspunkt.

  

Jeg ved ikke hvem der har opsat døre og karme, men forventede nok at det kunne gøres noget bedre end det syn der mødte os. Som udgangspunkt er der tale om 2 stykker træ i toppen som skal ramme 90 grader, hvilket kun var sket på et par enkelte karme.

Ikke alle dørhåndtag er beskyttet og hver gang vi har været forbi, har vi forsøgt at skåne bryggers skydedørene ved at lukke dem op og sætte noget i klemme så døren ikke gik på. Det er blevet fjernet hver gang vi er vendt tilbage?

Vi stod med en generel følelse af, at håndværkerne havde været aldeles ligeglade med det de gjorde.

Man kan vist ikke engang tale om finish denne gang – det er for direkte at se sjusket håndværk, som jeg slet ikke forstår man vil være bekendt at aflevere.

 

Ved ikke om de blå stykker tape indikerer fejl der skal udbedres. I så fald er vi langt fra enige!

  

Skuffende kvalitet

Skuffende syn – håber HusCompagniet tager fat i deres leverandør og får lavet det ordentligt. Problemet er så bare, hvis de fortsætter i samme kvalitet og ødelægger endnu mere af malerarbejdet, som i forvejen ikke var særligt godt.

Tag med på en lyntur rundt i huset:

VVS valg uden møde

Vi er nu gået ind i sidste fase af vores byggeprojekt, hvor jeg i starten af sidste måned spurgte til om der ikke var nogen valg der skulle foretages i forhold til VVS, nu vi havde haft møde i forhold til inventar, el og hårde hvidevarer.

Vi har efterfølgende snakket og skrevet med sælgeren, som sender os en flyer ugen efter vi spørger ind til et VVS møde. En flyer som ikke helt beskriver i detaljer hvad vi får, hvorfor jeg fortsætter min spørgsmåls række.

Det ender i at vi i går takkede ja at betale en merpris på mørkt armatur til køkkenet i håb om at det passer nogenlunde i farve og materiale. Et valg måtte bruge et lokalt køkkenfirma til at hjælpe med, da HusCompagniets HTH leverandør ikke har svaret på de sidste 5 henvendelser fra mig.

Her til morgen bliver vi så heldigvis spurgt om der er andet en køkken armatur, der skal ændres, hvortil jeg tilføjer at vi fra starten har aftalt push-ventiler i vaskene – men at jeg ikke kan se det skrevet nogen steder.

Jeg har her til eftermiddag snakket med deres VVS leverandør Peder (tak for en god og konstruktiv dialog – var dejligt at blive behandlet som en rigtig kunde), som var mere en hjælpsom og kunne guide os på plads med de sidste detaljer. Dog ikke de helt store krumspring, så med fælles indsats fandt vi de rigtige varenumre og en rigtig fornuftig løsning.

Jeg forstår dog stadig ikke hvorfor en kort gennemgang med VVS firmaet ikke er standard – slet ikke ud fra at vores vask på ingen måde vil være pæn med det standard armatur der følger med.

Var ikke forbi huset i dag, men spurgte vores byggeleder om der var sket fremskidt i løbet af dagen. Tænkte her om montøren havde fået det sidste han skulle bruge for at montere køkken og bad færdigt.

Der var blevet opsat indvendige døre, så det bliver spændende at se når vi skal forbi i løbet af i morgen.

Dog er der lavet en fejl i vores Walkthrough, som gør at slaglisten ved skydedøren sidder i vejen for montering af døren. En fejl som jeg selv opdagede og gjorde montøren opmærksom på.

Slaglisten skal flyttes lidt ind i skabet for at gøre plads, men i form af den er sat ca. 80cm fra muren skulle der være lidt plads at give af, så det går nok.

Så er alle mursten sat op

Så er der muret færdigt udenfor og der mangler kun soklen. Det bliver først gjort i næste uge, grundet det dårlige vejr, men fik det at vide med det samme af vores byggeleder. Resultatet ser allerede nu rigtig lovende ud og kan næsten ikke vente til i næste uge, hvor tag og tagrender skulle indtage deres pladser.

  

Nordsiden ser pludselig helt anderledes ud i udtrykket, nu alt udenom er blevet fjernet.

 

Vores superflotte vindueskarme, har i den sidste uges tid ikke fået en speciel god behandling af dem der har ordnet væggene. Ham der lavede dem har lavet et rigtig flot stykke arbejde, som nu kræver lidt reperation, efter de ikke har været dækket af mens der er arbejdet på væggene – men generelt er der heller ikke ligefrem taget hensyn til dem, da de har været brugt som afsætnings plads.

 

Det samme gør sig gældende i forhold til teknikken i bryggerset, som stadig står udækket mens der arbejdes. Spændt på hvordan det ser ud når det skal rengøres.

Men havde været lidt nemmere – og beder – at smide et stykke plast over tingene!

Én måneds murarbejde næsten ovre

Så er huset 95% muret færdigt og de første rulleskift er lavet udenfor. Der mangler nu kun at blive skåret over garagen og lavet rulleskift ved et par vinduer – herefter er selve murarbejdet færdigt.

Derudover har de været godt i gang med at sprøjte spartle væggene indenfor, så de kan blive klar til filt. Nedenfor i midten ses en af væggene i garagen.

  

Køkkenet har også fået en tur og væggen begynder at ligne en rigtig væg, i stedet for blot en rå gang porrebeton.

  

Der er dog stadig en masse knubs, der ikke er rettet til ved kanterne, men kan være det er nogen andre der skal se på det.

 

Vores rørsystem og teknik havde også fået en gang vægmasse, da det ikke var dækket til. Heldigvis var det ikke umiddelbart værre ende jeg kunne tørre det lille panel af.

 

Der mures kun i regnvejr…

…eller det kan man efterhånden få indtrykket af. Siden torsdag (som også var lidt en sløv dag), er sydsiden lavet færdig og der er stillet op til det der ligner færdiggørelsen af nord siden. Det gode vejr i sidste uge bragte ikke så meget med sig – så lige nu ser vi rigtig meget frem til at der mures færdigt og der kan afsluttes med tagrender og tag.

De har været gode til at dække af når de gik hjem, bortset fra i dag, hvor der var masser af isolering som stod frit på det stykke der ikke var muret færdig.

  

Der var så blevet skåret en kraftig rille til højre for vores hoveddør. Tænker det er for at sætte en gummifuge bag nedløbrøret. Bedste bud er for at dæmme op for eventuelle sætnings revner i forhold til længden på hele væggen.

 

Hele huset har fået dækket klinkerne til, da der skal pudses vægge af i løbet af ugen. Det bliver spændende at se resultatet.

Håber blot alle stykker der er knækket af også bliver reparereret.

 

Så vidt vi kunne se, havde de lavet en lille test i vores walk through (billedet i midten herunder). Til gengæld var der stadig ikke fug

  

Jeg kunne dog ikke blive klog på krydset i garagen, hvor der manglede en fuge hele vejen ved overlæggeren?

Vores byggeleder var så rar at sende os en opdateret plan, som ser ud som nedenstående.

Opdateret plan

Uge40, murer færdig udvendigt
Uge41, tag og tagrender færdiggøres
Uge40-41, maler indvendig
Uge42-43, montage af troldtekt
Uge44, montering af køkken

Det er lidt vildt at se hvor tæt vi reelt er på at stå med et færdigt hus. Vi håber selvfølgelig stadig på en “tidlig jul” – så vi får lidt tid at give af i forhold til at komme på plads til jul.

Skuffende fredag

Skuffende at besøge grunden her til eftermiddag hvor der kun var blevet muret en side ved alrummet. Det har ellers været super fint vejr hele dagen, så da vi så de murede fra morgenstunden var forventningerne store da jeg kørte forbi til fyraften.

Fugefejlene fra sidst er der også stadig.

 

Jeg nåede ikke forbi i går, men kunne se at bryggers og alrum nu har fået klinker på. Desværre var der så meget sol at jeg ikke kunne tage billeder af alrummet og ville ikke gå indenfor da jeg ikke var sikker på at alt var ordenligt tørt, men regner med at tage billeder enten søndag eller mandag af de fine klinker.

Det positive der dog at selv på afstand ser klinkerne rigtig godt ud.

Vådrumssikring

Blev ringet op af vores byggeleder i dag, som fortalte at de gik i gang med at lægge klinker i morgen. Havde snakket med ham tidligere om at få en “heads up” på det og som aftalt tidligere ville vi selvfølgelig ikke gå ind i huset, hvis de var gået i gang med det.

Så må vi nøjes med at kigge igennem vinduer når vi “kigger ind” i morgen.

  

Der er dog stadig en del småfejl, som afslåede hjørner og steder hvor tingene ikke helt når sammen. Som eks det hul der blev lavet da de rettede en fejl med en ny fejl, hvor der nu er lidt gennemtræk mellem rummene. Hvilket også er tilfældet ved loftet til vores soveværelse.

  

Afdækningen er så-som-så, men det er trods alt kun mursten der står for skud denne gang.

  

Begge badeværelser er nu blevet vådrumssikret med et par småhakker i ungernes – hvad det så end kommer sig af.

Selvom der er sat affugtere op, er vægene stadig meget våde som det kan ses på ovenstående billede til højre.