Der mures kun i regnvejr…

…eller det kan man efterhånden få indtrykket af. Siden torsdag (som også var lidt en sløv dag), er sydsiden lavet færdig og der er stillet op til det der ligner færdiggørelsen af nord siden. Det gode vejr i sidste uge bragte ikke så meget med sig – så lige nu ser vi rigtig meget frem til at der mures færdigt og der kan afsluttes med tagrender og tag.

De har været gode til at dække af når de gik hjem, bortset fra i dag, hvor der var masser af isolering som stod frit på det stykke der ikke var muret færdig.

  

Der var så blevet skåret en kraftig rille til højre for vores hoveddør. Tænker det er for at sætte en gummifuge bag nedløbrøret. Bedste bud er for at dæmme op for eventuelle sætnings revner i forhold til længden på hele væggen.

 

Hele huset har fået dækket klinkerne til, da der skal pudses vægge af i løbet af ugen. Det bliver spændende at se resultatet.

Håber blot alle stykker der er knækket af også bliver reparereret.

 

Så vidt vi kunne se, havde de lavet en lille test i vores walk through (billedet i midten herunder). Til gengæld var der stadig ikke fug

  

Jeg kunne dog ikke blive klog på krydset i garagen, hvor der manglede en fuge hele vejen ved overlæggeren?

Vores byggeleder var så rar at sende os en opdateret plan, som ser ud som nedenstående.

Opdateret plan

Uge40, murer færdig udvendigt
Uge41, tag og tagrender færdiggøres
Uge40-41, maler indvendig
Uge42-43, montage af troldtekt
Uge44, montering af køkken

Det er lidt vildt at se hvor tæt vi reelt er på at stå med et færdigt hus. Vi håber selvfølgelig stadig på en “tidlig jul” – så vi får lidt tid at give af i forhold til at komme på plads til jul.

Tiden trækker ud

I følge den vejledende plan, skulle ydermuren have været færdig i mandags. Da jeg var forbi i dag, spurgte jeg murerne om de blev færdige i morgen. Svaret var prompte nej, for de manglede både muren, sålbænken og soklen. Der er sat 20 dage af på planen til ydermuren, som p.t. er 23 dage, men er stadig blevet bekræftet i at datoen for overlevering af nøgle holder.

Midt på muren ved garagen skulle der være en stiver til murværk, som skulle fastgøres i spærfod. I så fald må den være på bagsiden tænker jeg?

De er muret forbi jerndrageren, så jeg har bedt vores byggeleder om at checke op på det inden de går videre, da det er ret kritisk det bliver gjort rigtigt. Men ellers ser det rigtig fint ud og man kan virkelige fornemme garagen, efter der er blevet muret omkring søjlerne.

  

Muren ved stuen er skåret til og giver en pæn helhed nu, Tagstenen skulle være leveret i starten af måneden med montering i dag og i morgen. Men i form af murerne er en uge bagud, må vi håbe vores undertag kan klare et stykke tid mere.

  

Vi kommer nok til at vente til midt i næste uge før de er færdige med at mure, men hold da op hvor vil vi efterhånden gerne se det færdige resultat.

 

Snoet tagrende

Går stadig meget sløvt frem med at få muret og i dag er den nederste del ved garagen muret op, sammen med det sidste ved stuemuren. Det mangler så blot at blive skåret til, før det er klar.

  

Tagrenderne har fået deres eget liv (billedet til højre), men tænker de retter den på plads når de skærer til – i morgen? Dog lidt skidt at se, at de gentagne gange efterlader tagrenden på flugt når man tænker på hvor meget vand vi har fået den sidste periode.

  

I forhold til vand, ville det også være lidt rart, hvis der blev dækket lidt af under vinduerne – som generelt står helt åbne for slagregn lige nu.

Elskabet har fået en kabelbakke over sig – men det er knebent noget med den sidste finish og der er en temmelig stor åbning ved kanten.

Døren mellem garage og bryggers bliver brugt meget – så jeg håber fodpanelet er midlertidigt, da det slet ikke er dækket af – og p.t. står der en del værktøj m.v. i bryggers. Så det vil uden tvivl kunne ses på panelet efterfølgende.

Langsom fremdrift, slider på tingene

Murarbejdet har stået på siden den 5. september og går nu ind i sin 4. uge. Det går noget trægt og er begyndt at blive nervøs for vores undertag, som har stået under sol, vind og vejr i et temmelig langt stykke tid.

Nordsiden mod vejen har fået halvdelen muret op og endnu en gavl er skåret til.

  

Det er ikke beregnet til at få tæsk af moder natur og tænker at plastdelen bliver påvirket uanset hvordan man ser det. Nok ikke noget vi vil se resultatet af her og nu, men levetiden på undertaget må tage et par hak ned af stigen.

Træværk og isolering står også godt for skud, ligesom undertaget og efter et par rigtig gode dage med godt vejr, havde vi nok håbet på der var sket mere.

HusCompagniets Storm P. havde været forbi

Der er nu klinker de steder i huset hvor de skal være. Til min store undren er der varme på ca. 2/3 af rummene – hvilket undrer mig, da det mig bekendt ødelægger hærdningen at forcere processen – her tænker jeg på klinkerne kan blive skruk. Derudover er der ikke termostater sat op – så umiddelbart tøffer vandet bare rundt med en temmelig høj og fast temperatur i nogle af rummene.

Jeg opdagede det kun fordi jeg tog skoene af inden jeg gik ind her til eftermiddag.

Det ser nogenlunde fint ud – dog med undtagelse af en temmelig stor mangel i det lille badeværelse, som mangler en helt fuge hvor hylderne er placeret, hvilket kun kan blive en udfordring at gøre efterfølgende. Er dog givetvis for at give plads til tørring og en “gummifuge mand”, da det nok er et andet hold folk der skal lave gummifugen.

Kunne have opdaget det hvis det var tilfældet, hvis jeg havde haft lidt bedre lys i det andet badeværelse.

  

Det samme i køkkenet – her er jeg blot glad for at de ikke var sat en spand hvor de skulle arbejde udenom, men at der sidder lidt ledninger man ikke lige tager af syntes jeg er temmelig sjusket jeg håber vores byggeleder får lavet om. Problemet er så bare at skidtet skal brækkes op for at blive lavet rigtigt!

Ret tydeligt at de enkelte håndværkere som arbejder for HusCompagniet ikke snakker sammen! Hvilket vi har mærket en del til i forhold til HTH og elektrikerne, hvor jeg selv har stået for koordineringen!

Jeg undrer mig dog stadig over monterings rækkefølgen, da de nu skal til at passe ekstra på klinkerne når der skal spartels op og rettes fejl på murerne, sættes filt på, males og sættes lofter op? Så der skal følges med efter de helt små detaljer når de går videre i processen. Men det skulle der alligevel, set i lyset af de 3 klinker Storm P. lagde i køkkenalrum!

Klinker i Alrum og bryggers:

  

Klinker i voksen badeværelset:

  

Bliver spændende at se hvordan det ser ud når badekaret kommer op, men glad for at vi valgte de lyse klinker.

 

Klinker i gang og pigernes badeværelse: 

 

Igen hjælper klinkerne med at lysne gang og bad fint op, så det skal nok komme til at se lækkert ud når det bliver færdigt.

Klinker i gang og alrum

Måtte nøjes med at kigge ind af vinduerne i dag, da de har været i gang med at sætte klinkerne på gulvet og givetvis væggene. Sidstnævnte kunne jeg ikke checke, da det var lidt svært at kigge om hjørner, men alt i alt så det rigtig godt ud.

Syntes at klinkerne er rigtig fine og giver en god lys fornemmelse i stedet for normale grå eller sorte.

 

Jeg undrer mig dog en del over hvordan han er kommet ud, i form af hans træssko stod lige op af skålen på billedet til højre..

Dog var der et par fejl på muren udenfor, hvor der ikke var kommet mørtel nok mellem murstenen – eller rettere det var ikke blevet “sat” ordentligt. Resultatet er småhuller i fugen, men tænker det bliver rettet da ikke var til at overse.

 

Vådrumssikring

Blev ringet op af vores byggeleder i dag, som fortalte at de gik i gang med at lægge klinker i morgen. Havde snakket med ham tidligere om at få en “heads up” på det og som aftalt tidligere ville vi selvfølgelig ikke gå ind i huset, hvis de var gået i gang med det.

Så må vi nøjes med at kigge igennem vinduer når vi “kigger ind” i morgen.

  

Der er dog stadig en del småfejl, som afslåede hjørner og steder hvor tingene ikke helt når sammen. Som eks det hul der blev lavet da de rettede en fejl med en ny fejl, hvor der nu er lidt gennemtræk mellem rummene. Hvilket også er tilfældet ved loftet til vores soveværelse.

  

Afdækningen er så-som-så, men det er trods alt kun mursten der står for skud denne gang.

  

Begge badeværelser er nu blevet vådrumssikret med et par småhakker i ungernes – hvad det så end kommer sig af.

Selvom der er sat affugtere op, er vægene stadig meget våde som det kan ses på ovenstående billede til højre.

Stadig huller i osten

Så er der næsten muret en fjerdedel af huset, trods det danske “sommervejr”. Derudover er der sket en pæn del inde i huset. Der er kommet dampspærre op på alle lofter og det første lag gips er kommet på plads, så nu er det klar til vores Troldtekt når det kommer.

Dog er der stadig lidt “huller” der stadig ikke er blevet lavet, så lige nu er der en utilsigtet gennemgang imellem vores depot og vores teknik rum.

Rummene er rigtigt begyndt at tage form efter der er kommet vindueskarme op.

  

Selvom der stadig er et godt stykke vej – er det begyndt at ligne et hus nu dele af murværket står færdigt og gipsen sidder på alle lofter.

Murede vindueskarme

Så er vores vindueskarme færdige, med det rigtige udspring på 1cm i alle rum. Dog uden i vores soveværelse, da det vil gøre rummet mere fleksibelt hvis vi vælger en anden type seng.

 

Derudover er der blevet rettet op på det lille stykke væg, der var 1cm for tyk i forhold til resten af rummet. Langt bedre løsning end den oprindelige plan, så det er vi superglade for at vi foreslog.

Der er dog stadig store huller i væggen mellem depot og teknik rum.

Der er også kommet dampspær op i alle rum nu, så det er klar til gips som skal være under vores troldtekt lofts plader.

De er begyndt at mure rundt om hjørnet, men er ikke nået så langt grundet det elendige vejr. Men det de har fået lavet ser rigtig fint ud, så vi glæder os meget til at se det færdige resultat udenfor.

Huset står og affugter lige nu, men kan se på det indvendige at der er et godt stykke vej endnu, før væggene er klar til næste skridt.

Godt jeg kom forbi

Var forbi lidt tidligere i dag og rendte i en rigtig flink mand, som var i gang med at lave vores badeværelses gulve og lappe efter at elektrikeren, havde fræset el og tomrør ind i væggen. Ser rigtig godt ud og han vil vådrumssikre i løbet af i morgen.

 

Jeg spurgte til de mursten der var sat ind til at lave karmen i de forskellige rum, hvor jeg kunne se der var sat normale sten til soveværelset og røde sten til resten. Heldigvis, for havde jeg ikke spurgt, var vi ikke kommet til at snakke omkring fremspringet på stenene, som er 1cm i alle rum – på nær soveværelse hvor der ikke skal være noget.

Så vi kunne være endt med en fremspring på ca. 5cm i stedet for 1cm.

 

Men ellers er der klar til at blive tørret ud nu og der står affugtere i kontoret, som skal blæse fugt tilbage udenfor. Håber så ikke der bliver mærker efter at der er sat træ ind for at lukke af for klimaet udefra.

  

Men primært indendørs arbejde i dag, hvor der er blevet støbt en del gulv de forskellige steder, samt opsat dampspærre på alle lofter.