Stille dag – desværre

Stille, sådan rimelig generelt. Generelt er kommunikationen noget aftaget fra HusCompagniet, men dog ikke på HTH stadiet – som har valgt at ignorere de sidste 6 henvendelser.

Var forbi noget sent i dag for at se om vores vaske til badeværelset var dukket op, da vi forstod på HTH montøren at de skulle komme i slutningen af sidste uge.

Der var ikke sket det store, andet end at det manglende skab var sat i køkkenet i stedet for stuen. Der var en del mærker på siden – men håber så kun det er på det plastik der sidder fast og ikke på selve skabet.

Blev så lidt nysgerrig nu fugemanden ikke har været der endnu, så jeg checkede lige hvordan det han sammen med vores badekar. Der er så lavet en fuge, som lige til nøds dækker hvor badekaret står.

Til gengæld er den ikke lavet så den er tæt og der er ikke gjort rent langs kanten før der blev fuget så vidt jeg kan se.

 

De jeg gik rundt og lyste faldt mit blik på “prikken” øverst til højre. Det ligner noget der er brændt på vores troldtekt, men alligevel er pladen blevet monteret.

Håber det er til at skifte, uden at ødelægge noget i forløbet.

Ifølge den vejledende plan skulle EL m.v. være færdig i dag – men tænker de går i gang snarest og at der stadig er lidt tid at give af, så HusCompagniet kan aflevere til aftalt tid.

Dog bliver der en del arbejde i forbindelse med fejlrettelser, men i form af der er afsat 2 uger til det skulle det være muligt at nå uden større problemer.

Vi er begyndt at samle sammen på fejl og mangler, så vi har en chance for at huske tingene til gennemgang sidst på måneden.

VVS besøg – men stadig dårlig finish

HusCompagniets VVS mand var forbi i dag for at sætte de dele op han kunne. Han blev lidt begrænset af, at vi stadig ikke har fået vores vaske til badeværelserne og at armaturet til køkkenet er i restordre indtil februar 2018. Men i form af vi skal vælge vvs fra flyers og email, har vi valgt at vente da det vil være umuligt at finde frem til et alternativ.

Derudover er slaglisterne blevet flyttet i vores walkthrough og nu er der så ødelagt filt på begge sider af hvor skabet skal stå.

 

I “vores” badeværelse er der nu kommet brusestang op i bruseren, samt badekar. Dog har badekaret en fejl ifgl. vores byggeleder, så det vil blive skiftet af producenten.

 

I bryggerset var den nye bordplade blevet sat op, sammen med vask og armatur. Var lidt svært at se farven og spillet, udover den var mørk.

Der er nu også opsat styrings bokse til varme i hele huset. Dog en noget sjusket aflevering hvor ledningerne ligger og flyder ovenpå et møgbeskidt anlæg.

  

I køkkenet har vi fået et midlertidigt armatur – kan ikke vente på at vi får det rigtige!

Gæstebadeværelset har fået toilet og brusestang ligesom “vores” badeværelse har fået. Bliver spændende at se hvordan det ser ud når vi får glasvæggen sat op.

Den faglige stolthed udeblev desværre også i dag på området omkring vores Walk-through og teknikområde.

Man kan få tanken om at går-den, så-går-den er den generelle holdning og at nybyggere blot vil være færdig og det derfor er en ganske god forretning at sjuske sig igennem meget at arbejdet.

Håndværkersjusk

Midt på dagen i går bliver jeg ringet op af Bring som har en “pakke” til mig med levering til vores nye adresse. Det viser sig at være bordpladen til vores bryggers som havde en fejl og nu stod han så med en ny. Tænker det var en bestilling fra HTH og efter at have snakket med HusCompagniet, aftalte vi at de skulle sætte den i garagen og jeg kunne så sætte den ind når jeg kom fra arbejde.

Tag med på rundtur nederst i indlægget

Valgte selvfølgelig at stikke hovedet indenfor da vi satte pladen ind og var meget spændt på at se karme og døre som var blevet sat op. Desværre var det lidt af et chok, der mødte os.

Slagbrættet i vores walthrough (som jeg havde sagt var for tæt på kanten), var blevet flået af (nederst til venstre). Så nu er filten ødelagt hvor brættet sad, samt ind over døren.

  

Næsten samtlige karme er monteret skævt

Dørene (ovenfor), står ikke specielt skarpt i monteringen og gaber mere i toppen end i bunden, hvilket ses tydeligt på samtlige karme der er monteret.

Garagedøren er også skiftet. Havde faktisk forventet at det hele blev skiftet i form af de mærker karmen havde i forvejen og de nye der er kommet til.

Teknikdelen er nu gemt bag skydelåger, men ligner noget der er løgn da det ikke blev dækket af på noget tidspunkt.

  

Jeg ved ikke hvem der har opsat døre og karme, men forventede nok at det kunne gøres noget bedre end det syn der mødte os. Som udgangspunkt er der tale om 2 stykker træ i toppen som skal ramme 90 grader, hvilket kun var sket på et par enkelte karme.

Ikke alle dørhåndtag er beskyttet og hver gang vi har været forbi, har vi forsøgt at skåne bryggers skydedørene ved at lukke dem op og sætte noget i klemme så døren ikke gik på. Det er blevet fjernet hver gang vi er vendt tilbage?

Vi stod med en generel følelse af, at håndværkerne havde været aldeles ligeglade med det de gjorde.

Man kan vist ikke engang tale om finish denne gang – det er for direkte at se sjusket håndværk, som jeg slet ikke forstår man vil være bekendt at aflevere.

 

Ved ikke om de blå stykker tape indikerer fejl der skal udbedres. I så fald er vi langt fra enige!

  

Skuffende kvalitet

Skuffende syn – håber HusCompagniet tager fat i deres leverandør og får lavet det ordentligt. Problemet er så bare, hvis de fortsætter i samme kvalitet og ødelægger endnu mere af malerarbejdet, som i forvejen ikke var særligt godt.

Tag med på en lyntur rundt i huset:

VVS valg uden møde

Vi er nu gået ind i sidste fase af vores byggeprojekt, hvor jeg i starten af sidste måned spurgte til om der ikke var nogen valg der skulle foretages i forhold til VVS, nu vi havde haft møde i forhold til inventar, el og hårde hvidevarer.

Vi har efterfølgende snakket og skrevet med sælgeren, som sender os en flyer ugen efter vi spørger ind til et VVS møde. En flyer som ikke helt beskriver i detaljer hvad vi får, hvorfor jeg fortsætter min spørgsmåls række.

Det ender i at vi i går takkede ja at betale en merpris på mørkt armatur til køkkenet i håb om at det passer nogenlunde i farve og materiale. Et valg måtte bruge et lokalt køkkenfirma til at hjælpe med, da HusCompagniets HTH leverandør ikke har svaret på de sidste 5 henvendelser fra mig.

Her til morgen bliver vi så heldigvis spurgt om der er andet en køkken armatur, der skal ændres, hvortil jeg tilføjer at vi fra starten har aftalt push-ventiler i vaskene – men at jeg ikke kan se det skrevet nogen steder.

Jeg har her til eftermiddag snakket med deres VVS leverandør Peder (tak for en god og konstruktiv dialog – var dejligt at blive behandlet som en rigtig kunde), som var mere en hjælpsom og kunne guide os på plads med de sidste detaljer. Dog ikke de helt store krumspring, så med fælles indsats fandt vi de rigtige varenumre og en rigtig fornuftig løsning.

Jeg forstår dog stadig ikke hvorfor en kort gennemgang med VVS firmaet ikke er standard – slet ikke ud fra at vores vask på ingen måde vil være pæn med det standard armatur der følger med.

Var ikke forbi huset i dag, men spurgte vores byggeleder om der var sket fremskidt i løbet af dagen. Tænkte her om montøren havde fået det sidste han skulle bruge for at montere køkken og bad færdigt.

Der var blevet opsat indvendige døre, så det bliver spændende at se når vi skal forbi i løbet af i morgen.

Dog er der lavet en fejl i vores Walkthrough, som gør at slaglisten ved skydedøren sidder i vejen for montering af døren. En fejl som jeg selv opdagede og gjorde montøren opmærksom på.

Slaglisten skal flyttes lidt ind i skabet for at gøre plads, men i form af den er sat ca. 80cm fra muren skulle der være lidt plads at give af, så det går nok.

Flot inventar arbejde

Vi var forbi i dag sidst på eftermiddagen da vi skulle have taget mål til gardiner. Blev lidt forskrækket da døren ramte en stige i bryggers hvor en monterings mand var i gang med at montere skydelåger i vores bryggers.

Havde nok ikke forventet det billede der så mødte os efterfølgende hvor store dele af begge badeværelser var monteret og resultatet er super flot.

 

Der mangler en bordplade til bryggerset, samt et skab i køkkenet fordi der var et lille mærke i begge dele. Tak til den opmærksomme montør, som derudover har gjort et rigtig flot stykke arbejde indtil videre.

 

Det er imponerende så stor en forskel det gør for helheden nu man kan se elementerne komme i spil. Det bliver superflot og nu kan vi simpelthen ikke vente til december, hvor vi kan rykke alt vores grej ind.

Tak for snakken til montøren og det flotte arbejde! En totalt modsat oplevelse af hvad vi oplevede ved deres konsulent

Lille opdatering – vores vaskeø kom op dagen efter, men syntes lige den skulle med på billedserien.

Troldtekt fædig opsat

Så er Troldtekt arbejdet færdigt i hele huset og lyden er helt fænomenal nu. Desuden giver det allerede nu er rigtig god indikation af hvad der er i vente for os i løbet af December måned.

 

Køkkenalrummet ser ret godt ud nu man igen kan få det fulde billede af hele rummet. Det bliver vildt når der kommer køkken ind i næste uge.

Så er køkkenet landet

Der arbejdes stadig på loftet, som jeg var spændt på at se her i dag, da køkkenet skulle komme i morgen. Det gør det så ikke – det står nu i stuen og loftet i køkkenet er stadig ikke opsat (dog tæt på).

Dog er køkkenet ryddet så der kan arbejds på loftet, uden det går ud over vores inventar. Alle værelser har nu fået loft op og der mangler kun gang, bryggers og det sidste i det lille bad samt køkken.

Dog skal der skiftes nogen plader som har fået hug under håndteringen.

Troldtekt med skønhedsfejl og manglende hensyn

Så sker der endelig noget igen. De er i dag startet på at sætte vores troldtekt lofter op og har indtil videre klarer

  

Stuen er halvvejs i projektet, men ikke uden synlige fejl (billedet midt ovenfor). Det er lidt en skam at pladen ikke er skiftet med det samme, da den nok kommer til at vente på en udskiftning indtil gennemgang af huset.

Samme problem som med vores malerarbejde, men det kommer nok af sig selv da der IKKE tages hensyn til at væggene er malet.

 

Kontoret er også blevet færdigt og det samme er vores lille depot i køkkenet. Det bliver nu spændende at se hvor langt de når i morgen, da vores køkkenelementer bliver leveret fredag.

Jeg håber så at de lukker døren efter sig denne her gang, i stedet for at lade en dør stå åbent! Det er en noget unødig risiko at tage

  

Dobbeltpris for Quooker

Vi havde egentlig forstået på sælgeren, at vi skulle mødes med VVS installatøren, for at se hvad muligheder der var i forhold til vvs – men endte i stedet med at få en flyer (efter vi rykkede for mødet) hvor billedkvaliteten var så dårlig, at vi selv måtte finde de enkelte elementer på nettet.

I følge HusCompagniet har de en god samarbejdsaftale med Grohe, hvorfor de henviste os til at vælge  komponenter i det mærke.

Jeg spurgte på hvad en “opgradering” til en Grohe Red Duo ville koste og fik en pris der var mere en dobbelt så høj som den billigste jeg kunne finde. Hertil kommer så prisen på den hane der medfølger i standarden, hvilket blot gør regnestykket endnu værre.

Det var nemmere at sige til os at vi blot skulle tage det som fulgte med – hvilket nok er hvor vi ender, da vi ikke på nogen måde har råd til de priser vi har fået.

Det samme gør sig gældende i forhold til hvad en lys dæmper kostede på listen. Dog var den knap dobbelt op da man både skal betale for listeprisen for en dæmper, samt en standard afbryder. Samlet pris hvis man selv købte det var ca. 45% billigere.

Fik endvidere besked fra vores byggeleder, at vores inventar kommer på fredag. Tænker at de begynder montagen mandag, men i form af der ikke er lavet noget i forhold til lofter endnu – skal de nok til i gang for ikke at risikere at der sker noget med vores inventar.

 

Ferie uge 42-43½

Der har været stille på bloggen siden den 12. oktober – men det har der stort set også på byggeriet. Den 17. oktober var vores 3 klinker i køkkenet dog blevet fikset.

Så nu har vi 3 hele klinker i køkkenet og ledningen ligger nu løst oven på dem i stedet for.

Troldtekt skulle opsættes i uge 42-43, men det må så være uge 43 da der ikke er sket noget i den forgange uge.

Jeg tænker ikke vores håb om at komme lidt tidligere ind er en mulighed, for kigger jeg på den oprindelige plan skulle de være i gang med lofter i dag.

Så indflytningen bliver nok som forventet