Standard brædder til loftsforskalling?

Så har det meste af hovedbygningen fået “forskallingsbrædder” sat på. Dog er der brugt noget mere “normale” og mere smakllle træstykker til lofterne. Der er brugt 40mm træ i stedet for 20-25mm forksallingsbrædder, hvilket koster ca 2cm af loftshøjden.

Det er en skam, da vi kunne have haft 2cm højere til loftet i alle rum.

  

Det er måske også grunden til at de er sat op skiftevis dobbelt, da brædderne der er brugt er 2/3 brædde af en standard forskallingsbrædde.

  

Fra spærets bund og op, er der ca. 600mm, hvilket giver ca. 1100mm til loftet. Jeg har i dag spurgt vores byggeleder om det var muligt at skære toppen af og sænke gulvet, da der ikke kommer den mængde isolering op. Derudover har jeg spurgt til at der bruges 20mm brædder i stedet for 40mm, da det allerede er kritisk i forhold til loftshøjden.

 

Kan se der er lagt dampspærre ud de fleste steder, men der er også steder hvor der er lagt en sort kant ud. Ovenfor er der begge dele og er lidt forvirret over hvordan den konstruktion skal forstås, så den er jeg nødt til at spørge min byggesagkyndige om.

Ser ud til at eleven løb tør for søm til sidst – der mangler i hvert fald 4 stk. Tænker de bliver taget næste gang de kommer rundt?

Så er der sat spær op

Skal love for at der er sket en del i løbet af dagen. Vores byggeleder ringede her til eftermiddag i forhold til et par spørgsmål jeg havde haft og oplyste at der nu var sat spær op.

   

Alrummet har fået en helt anden dimension nu man kan se saksespærerne. Det giver et klart indtryk af hvad effekt kip loftet kommer til at betyde og er ikke i tvivl om beslutningen med at vende køkkenet var en rigtig beslutning.

Alrum
  

Garagen har fritrumsspær, som skulle give en bredere plads til at komme rundt på samt bedre muligheder for opbevaring. Det giver en god fleksibilitet i forhold til opbevaring af eks. julepynt og andet som man ikke skal bruge så tit.

Garage:
  

Håber dog at midterstykket bliver fjernet, eller skåret ned – for ellers skal man være smølf for at komme frem under loftet.

Vi må så håbe at materialet ikke har taget skade af at ligge over en uge i på pladsen hvor det stortset har regnet i døgndrift