Så er murerne færdige

Så er soklen pudset (billedet under til venstre) og dermed er murarbejdet udenfor færdigt og sidst på ugen skulle der komme tagsten op, så det bliver til et “rigtigt hus”.

Storm P. spøger dog stadig i serverrummet, hvor hullet mellem serverrum og depot godt nok er lappet på depot siden – men modsatte side er filten kørt uden om, da der er en rille som ikke er lappet.

Sjovt som al logik ophører og der blot arbejdes uden om, som med klinkerne i køkkenet. Sidstnævnte bliver heldigvis rettet inden køkkenet ankommer.

Der er stadig mange knubs og finish, der ikke er gjort noget ved. Kanterne vil givetvis blive dækket når der kommer døre i. Men ville nok selv have brugt de par minutter det havde taget for at fylde kanterne.

De har 1½ uge i følge planen til at blive færdig med filt og maling, inden de går i gang med loftet – så meget kan nå at ske endnu.

HusCompagniets Storm P. havde været forbi

Der er nu klinker de steder i huset hvor de skal være. Til min store undren er der varme på ca. 2/3 af rummene – hvilket undrer mig, da det mig bekendt ødelægger hærdningen at forcere processen – her tænker jeg på klinkerne kan blive skruk. Derudover er der ikke termostater sat op – så umiddelbart tøffer vandet bare rundt med en temmelig høj og fast temperatur i nogle af rummene.

Jeg opdagede det kun fordi jeg tog skoene af inden jeg gik ind her til eftermiddag.

Det ser nogenlunde fint ud – dog med undtagelse af en temmelig stor mangel i det lille badeværelse, som mangler en helt fuge hvor hylderne er placeret, hvilket kun kan blive en udfordring at gøre efterfølgende. Er dog givetvis for at give plads til tørring og en “gummifuge mand”, da det nok er et andet hold folk der skal lave gummifugen.

Kunne have opdaget det hvis det var tilfældet, hvis jeg havde haft lidt bedre lys i det andet badeværelse.

  

Det samme i køkkenet – her er jeg blot glad for at de ikke var sat en spand hvor de skulle arbejde udenom, men at der sidder lidt ledninger man ikke lige tager af syntes jeg er temmelig sjusket jeg håber vores byggeleder får lavet om. Problemet er så bare at skidtet skal brækkes op for at blive lavet rigtigt!

Ret tydeligt at de enkelte håndværkere som arbejder for HusCompagniet ikke snakker sammen! Hvilket vi har mærket en del til i forhold til HTH og elektrikerne, hvor jeg selv har stået for koordineringen!

Jeg undrer mig dog stadig over monterings rækkefølgen, da de nu skal til at passe ekstra på klinkerne når der skal spartels op og rettes fejl på murerne, sættes filt på, males og sættes lofter op? Så der skal følges med efter de helt små detaljer når de går videre i processen. Men det skulle der alligevel, set i lyset af de 3 klinker Storm P. lagde i køkkenalrum!

Klinker i Alrum og bryggers:

  

Klinker i voksen badeværelset:

  

Bliver spændende at se hvordan det ser ud når badekaret kommer op, men glad for at vi valgte de lyse klinker.

 

Klinker i gang og pigernes badeværelse: 

 

Igen hjælper klinkerne med at lysne gang og bad fint op, så det skal nok komme til at se lækkert ud når det bliver færdigt.

Stadig huller i osten

Så er der næsten muret en fjerdedel af huset, trods det danske “sommervejr”. Derudover er der sket en pæn del inde i huset. Der er kommet dampspærre op på alle lofter og det første lag gips er kommet på plads, så nu er det klar til vores Troldtekt når det kommer.

Dog er der stadig lidt “huller” der stadig ikke er blevet lavet, så lige nu er der en utilsigtet gennemgang imellem vores depot og vores teknik rum.

Rummene er rigtigt begyndt at tage form efter der er kommet vindueskarme op.

  

Selvom der stadig er et godt stykke vej – er det begyndt at ligne et hus nu dele af murværket står færdigt og gipsen sidder på alle lofter.

Murede vindueskarme

Så er vores vindueskarme færdige, med det rigtige udspring på 1cm i alle rum. Dog uden i vores soveværelse, da det vil gøre rummet mere fleksibelt hvis vi vælger en anden type seng.

 

Derudover er der blevet rettet op på det lille stykke væg, der var 1cm for tyk i forhold til resten af rummet. Langt bedre løsning end den oprindelige plan, så det er vi superglade for at vi foreslog.

Der er dog stadig store huller i væggen mellem depot og teknik rum.

Der er også kommet dampspær op i alle rum nu, så det er klar til gips som skal være under vores troldtekt lofts plader.

De er begyndt at mure rundt om hjørnet, men er ikke nået så langt grundet det elendige vejr. Men det de har fået lavet ser rigtig fint ud, så vi glæder os meget til at se det færdige resultat udenfor.

Huset står og affugter lige nu, men kan se på det indvendige at der er et godt stykke vej endnu, før væggene er klar til næste skridt.