Murede vindueskarme

Så er vores vindueskarme færdige, med det rigtige udspring på 1cm i alle rum. Dog uden i vores soveværelse, da det vil gøre rummet mere fleksibelt hvis vi vælger en anden type seng.

 

Derudover er der blevet rettet op på det lille stykke væg, der var 1cm for tyk i forhold til resten af rummet. Langt bedre løsning end den oprindelige plan, så det er vi superglade for at vi foreslog.

Der er dog stadig store huller i væggen mellem depot og teknik rum.

Der er også kommet dampspær op i alle rum nu, så det er klar til gips som skal være under vores troldtekt lofts plader.

De er begyndt at mure rundt om hjørnet, men er ikke nået så langt grundet det elendige vejr. Men det de har fået lavet ser rigtig fint ud, så vi glæder os meget til at se det færdige resultat udenfor.

Huset står og affugter lige nu, men kan se på det indvendige at der er et godt stykke vej endnu, før væggene er klar til næste skridt.

Godt jeg kom forbi

Var forbi lidt tidligere i dag og rendte i en rigtig flink mand, som var i gang med at lave vores badeværelses gulve og lappe efter at elektrikeren, havde fræset el og tomrør ind i væggen. Ser rigtig godt ud og han vil vådrumssikre i løbet af i morgen.

 

Jeg spurgte til de mursten der var sat ind til at lave karmen i de forskellige rum, hvor jeg kunne se der var sat normale sten til soveværelset og røde sten til resten. Heldigvis, for havde jeg ikke spurgt, var vi ikke kommet til at snakke omkring fremspringet på stenene, som er 1cm i alle rum – på nær soveværelse hvor der ikke skal være noget.

Så vi kunne være endt med en fremspring på ca. 5cm i stedet for 1cm.

 

Men ellers er der klar til at blive tørret ud nu og der står affugtere i kontoret, som skal blæse fugt tilbage udenfor. Håber så ikke der bliver mærker efter at der er sat træ ind for at lukke af for klimaet udefra.

  

Men primært indendørs arbejde i dag, hvor der er blevet støbt en del gulv de forskellige steder, samt opsat dampspærre på alle lofter.

Tagrende uden afløb

Har været en rigtig lortevejr dag i dag og det kunne ses på huset, hvor der ikke var sket helt så meget som vi havde håbet på. Afdækningen fra murarbejdet ikke eksisterende på siderne og isoleringen er desværre blevet godt våd.

Det hjælper heller ikke på situationen at den midlertidige tagrende står så vandet ikke kan rende ud – men derimod render af over kanten. Dog har de dækket fint af, så der ikke kommer vand ind ovenfra ved murværket – men kunne være rart hvis siderne havde fået samme fine behandling.

  

Vi fik endelig vores midlertidige nøgle til huset og kunne komme ind og se hvor langt de var nået med vvs og el. Dog sad håndtaget ved hoveddøren fast og ville ikke bruge kræfter på at åbne døren – tænker ikke det er normalt for en spritny hoveddør?

Kunne også konstatere at der ikke er fuget ved vinduerne endnu, men er glad for at huset er dækket godt af. Blæsten har presset godt med vand ind under vinduet – så var det ikke sat I, havde der været betydeligt mere vand på gulvet.

ProElteknik havde rettet op på fejlen og flyttet stikdåserne på linje med modsatte væg. Som det ses på ovenstående billede til venstre var der tale om ca. 10cm I forskel.

Generelt er der fræset lidt “ekstra” I væggene, men der har også været fart på maskineriet…..

Væggen ved stuen nåede de at blive færdig med – håber så ikke de har muret mens det regnede. Vores indbygnings cisterner er kommet op (var grunden til at jeg ikke kunne komme ind i går) og de har været godt i gang I “teknik hjørnet”.

I stuen lå de første rigtige indvendige materiale – vores klinker. Bliver super spændende at se dem på.

Jeg tog I dagens anledning lige en ekstra video gåtur – nu det ligner mere et rigtigt hus. God tur rundt.

Unødigt vandforbrug

Gentagne gange har jeg sagt at vi gerne så at der blev lukket for vandet når byggepladsen blev forladt, eller som minimum at de fik tætnet slangerne.

Gentagne gange har jeg lukket for vandet når jeg er kørt forbi – men i dag er huset lukket helt af og må blot se til at vandet fosser ud.

Som minimum kunne slangerne bliver tætnet, for der render generelt flere liter vand ud i løbet af dagen.

Desværre forbliver det uløst og henkastes som en bagatel – men bliver til en større vandregning til os, da vi selv står for vandregningen!

Men udover der ikke er taget hånd omkring vandsvineriet, er de begyndt at mure. Så nu bliver det rigtig spændende at se huset – da det nu får farve på ydersiden. Vi må så håbe vi har valgt rigtigt og at vi kan lide farven.

  

Jeg kan dog stadig ikke blive helt klog på den jerndrager, der skal støtte op omkring huset, da den er sat i terrændækket og skruet i porebeton vægen. Regner med at den så skal fæstes mod taget, men hvis de murer op – fæstes den ikke umiddelbart yderligere?

  

Døre og vinduer monteret

Så er huset så godt som lukket af. Der er i hvert fald døre og vinder i hele vejen rundt. Så det var lidt interessant at komme forbi i dag til en låst dør. Men synet var ikke til at tage fejl af – det ser rigtig godt ud.

  

Heldigvis er der ikke sat toiletter ind, så vi kunne kravle ind i huset og se at der var sket en hel del i dag. Vi startede dog vores “rundtur” i garagen, hvor vi tog et lille ekstra kig op på loftet.

  

Elektrikeren havde også haft travlt, men måske lidt for travlt. Nedenfor har vi et udtag til vores SONOS højtaler på den ene væg, og på den anden side er der en stikkontakt hvor der skal være et udtag ovenover.

Vi havde tænkt de skulle flugte, for at det så ordentlig ud, hvilket det også så ud til på tegningen?

  

Vi havde valgt en massiv hoveddør, så det var lidt spændende at se hvor meget lys der rent faktisk kom ind i gangen. Som det står lige nu, ser det ikke helt så tosset ud (er nok lidt svært at se på billedet)

Dog var karmen i glaspartiet blevet ødelagt af en skruemaskine der vist havde stået på max!

 

Køkken, stue og det sydvendte værelse har solarglas, for at undgå overophedning. Det er ikke så nemt at se når man står og kigger ud, men uanset hvad – kommer der stadig masser af lys ind i rummene.

Kablingen nedenfor er hvor vi skal have vores komfur, køle og fryseskab samt induktion. Så hvad ledningen laver på gulvet må blive en overraskelse.