Kære ejer
Den, som har opført eller ombygget din bolig, har gennem Frida Forsikrings Agentur A/S købt en lovbestemt byggeskadeforsikring i forsikringsselskabet Qudos Insureanace A/S, der gik konkurs den 20. december 2018.
Sådan lyder starten på et brev vi fandt i vores postkasse fredag d. 18. januar 2019.
Jeg tænker der er andre der står i samme uheldige situation, som har fået samme temmelig omfattende brev, hvor det er svært at vide om man skal gøre noget og hvad omfang det rent faktisk rammer en selv. Vi har selvfølgelig ikke hørt noget fra HusCompagniet selv og må selv se hvad vi nå frem til.
Frida Forsikring A/S
Vi har tidligere skrevet til Frida Forsikring A/S, som ikke ligefrem må anses som værende gode til at besvare mails, så på forhånd er det allerede lidt op af bakke.
I løbet af de næste 2-3 uger skulle der ligge en afklaring, hvorefter VI SELV skal sørge for den videre proces. Men reelt set ophører vores byggeskade forsikring og er skaderne ikke meldt ind, vil eventuelle skader heller ikke kunne dækkes af Garantifonden.
Jeg tænker dog at huset er opført, så skulle der være noget må det være HusCompagniet, der skal tage vare på det i forhold til at der ikke er sket skader i opførelses tiden
Opdatering 27. januar 2019
Har nu fået tæsket de dokumenter igennem vi har fået fra HusCompagniet. Forsikringen dækker væsentlige byggeskader, der skyldes forhold ved opførelsen af huset, fra overleverings tidspunktet og 10 år frem.
Vi har ikke høre videre fra HusCompagniet omkring deres holdning til sagen og afventer i skrivende stund at Frida Forsikring forhåbentlig finder en løsning på at samle de ramte kunder op og videreformidle aftalerne til en af deres andre underleverandører.
Kontakt os gerne hvis du har brugbar information omkring sagen, eller andet der kan hjælpe de mange uheldige der er ramt af konkursen. Vi vil så dele det her på bloggen med de mange som har kontaktet os.
Vi har d.d. kontaktet Frida Forsikring A/S og så snart vi får noget brugbart fra dem, vil vi dele det her på bloggen.