107 dage efter overtagelse og HusCompagniet har stadig ikke leveret!

Brændt af for 2. gang af “byggelederen”

Da vi i mandags IGEN havde besøg af HusCompagniet for at udbedre fejl og mangler fik vi IGEN at vide, at vores “byggeleder” ville komme forbi. Men som sidste gang, dukkede han aldrig op og vi står stadig uden afklaring på de større ting, hvor HusCompagniet indtil videre har været helt ligeglade med hvad der er blevet lovet – også selvom vi har det på skrift

Følgende er skrevet i kontrakt/tegning men ikke leveret:

  • Fejl ved taget på vest siden ved stuen, hvor vi har betalt temmelig meget for at få taget til at flugte kanten af huset – hele vejen rundt!
  • Ubrudt gulv mellem stue og soveværelse, hvor vi har fået skrevet i kontrakten af gulvet skulle føres rent igennem, hvilket det ikke er grundet gentagne fejl!
  • Indbygget aftræk ved emhætte, så det gik i ét med væggen. Der er monteret en standard metalkasse i stedet for!
  • Vandhane med udtræk. Er betalt og skulle være leveret i starten af februar. Vi ved stadig ikke hvad status er!
  • Bryggers skab skrumet med 10cm i forhold til tegning, hvor vi måtte få vores tømrer til at tilpasse skabene
  • Manglende aftræk i serverrummet, så vi er nødt til at have døren stående åben for nogenlunde at beskytte vores elektronik! De har løbende gjort alt hvad de kunne for at fralægge sig ansvaret, men kan ikke løbe fra hverken kontrakt eller tegning.

Alle mundtlige aftaler benægter de – men heldigvis har vi store dele af det på skrift!

Vores fejl og mangelliste bliver nu opdateret igen efter HusCompagniets sidste besøg og så må vi se hvor vi står efterfølgende! Men efter vi har betalt er HusCompagniet så godt som ligeglade med deres kunder – så havde vi vidst dette, havde vi fået endnu en klausul i kontrakten om at vi kunne holde penge tilbage!

Men sådan arbejer HusCompagniet ikke fik vi at vide – betal alt eller ingen nøgle!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.