Fra herodes til pilatus.

Det er meget fint at man skal snakke med diverse underleverandører til HusCompagniet. Problemet for os er blot at HTH kun kunne tage imod os på en normal arbejdsdag – indenfor normal åbningstid (som så var inden kl 16.00). Der er tale om HTH erhverv, hvilket måske også forklarer service niveauet. At vi skulle køre til Holstebro for at mødes med dem, var blot endnu en streg i HTH regningen.

HTH kontaktede os før Skousen – hvilket ikke var normalen, men nu blev det sådan. Jeg har så efterfølgende været i dialog med Skousen, som så ligger i HERNING. Jeg håbede vi kunne lave en aftale i weekenden, nu vi var ved HTH i Holstebro om torsdagen.

Skousen i Herning ville IKKE have vi kom i weekenden, da det var forbeholdt for “andre kunder“? Så HusCompagniets kunder rangerer tilsyneladende lavere, end dem der kommer ind fra gaden. Lidt vildt når man tænker på, at vi skal bruge hårde hvidevarer til et helt hus! Heldigvis har vi, mig bekendt, kun skrevet under på at bruge mindste beløbet i kontrakten (det beløb som er inkluderet med huset) hos dem. Så at de ikke ser os som ligeværdige kunder, har blot resulteret i at vi har fået et tilbud fra 3. part – som også kan/vil levere og installere uden ekstra omkostninger.

3. part må dog først levere og installere den dag vi overtager huset, men tænker vi nok skal overleve en dags tid eller to, hvis vi udover en god service kan få en god pris.

Vi har nu fået noget af den bedste oplevelse nogen sinde fra 3. part – hvor de endda på forhånd vidste at der ikke var nogen garanti i forhold til at levere hele pakken til os. Vi var forbi Randers storcenter og tænkte vi ville besøge Power, for at se hvad de havde af bud og endte med at snakke omkring vores konkrete bygge projekt.

Vi fik en superb service og en god og gennemgribende gennemgang af produkterne, samt for og imod for de forskellige valg, og står nu med et tilbud fra dem. Så tak til Power i Randers – det var så absolut besøget værd og vi er sikre på at vi nok skal handle hos jer på et eller andet tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.