Status efter et par uger i eget hus
Så har vi været i huset i et par uger og kan allerede nu set at det vil blive en “anelse” problematisk at få udbedret de massive fejl som maleren har efterladt i stort set alle rum.
Det er lykkedes vores egen montør at rette op på den fejl som Powers montør lavede da han var her. Dog var lågen stadig skæv, selvom den havde lagt i pres i en uges tid.
HTH vil vurdere hvad der skal ske – om der skal en ud og kigge på det, eller om de ville sende en nå låge. Endvidere passer det blændstykke over vores ovn ikke – selvom vi har sendt samtlige modeller til dem.
Jeg spurgte til en simpel udtrækshylde over ovnen. Måtte rykke for svar flere gange, hvor jeg selv var kommet med et forslag til en løsning. Sidste rykker gav et svar at de ville have 3-4000kr for at lave en udtrækshylde som er ca. 11cm høj. Grunden er tilsyneladene at vi har et J skab, og ikke et H skab – så det gør løsningen 4 gange så dyr!
Men nok hvad man kunne forvente af HTH, som vi ikke føler har været kundevendlige på noget tidspunkt!
HTH mener det er vores eget problem, ligesom det er blevet vores problem at få monteret lågen på køleskabet igen, efter den er næsten lige. Hvem betaler så for den sidste detajle når vi så skal have den helt lige låge monteret?
Huscompagniet har dog tilbudt at betale vores montør for de ekstra timer det har kostet – men skal han på igen med en ny låge, begynder det at blive noget bøvlet for alle!
Stadig fejl på gulvene
Der er desværre stadig fejl på vores gulve og kan se at gulvet ikke er skiftet helt i soveværelset, da der er maling rester ved kanten. Det var noget bedre at få det hele skiftet så alt var i orden – men nok bare mig, der hellere vil gøre tingene ordentligt første gang – og i det her tilfælde 3. gang.
Der er flere steder hvor gulvene ikke når under listen og der er synligt hul.
Vores tillæg til mangellisten er ikke så slem. De mest kritiske for os her-og-nu er køling af serverrummet som p.t. er tæt på at være ubrugeligt. Derudover savner vi så meget at kunne hæve temperaturen blot et par grader i vores garage, så længe vi stadig har lidt flyttekasser til at stå der.
Hvad vi har erfaret efter vi er flyttet ind:
- epoxy gulv som har fået vand i/under behandlingen
- serverrum overopheder i løbet af få timer
- genvex skaber træk så det bliver ubehageligt
- flækket klinke ved depot
- tilpasnings stykke over ovn passer ikke
- låge på køleskab gaber i top og bund
- depot dør med fejl i nederst hjørne
- magnet i walk-through i toppen er gået løs
- fejl på det ene spejl i walk-through
- gulv i soveværelse er bulet ved samling
- samling under dør ved soveværelse gaber i den ene side
- fejl i samling på gulv i værelse 2
- klinke med et stykke der er gået af i alrum
- vandet er lang tid om at blive varmt
- manglende indsugning til udsugning i garage?
Ny sektion med gode råd og erfaringer
Vi har startet en sektion, hvor vi vil samle op på gode råd, tips og vores erfaringer med leverandører og hvad man får for pengen. Du kan følge med her, hvor vi løbende vil opdatere efterhånden som vi får samlet op på tingene.
Har lige et spørgsmål angående dit serverrum. Nu ved jeg ikke hvor meget udstyr du har derinde, men det lyder til at der ikke er sat noget aktivt køling op?
Hvordan styrer du at det varme luft bliver suget ud bag ved serverne, og det friske “koldere” luft kommer ind foran?
Kunne finde frem til at man skal forvente at bruge 3 gange så meget strøm for aktiv køling, som det strøm ens udstyr benytter. Se f.eks. frikøling-danmark.dk
Hvis der ikke er noget som aktivt køler luften ned til ~15 grader, så er du nok blevet rådgivet helt forkert omkring hvad der er muligt.
Hej Jesper,
Det var netop en af de udståender vi havde da vi snakkede ved overlevering. Sælgeren sagde vi ikke skulle forvente at få det under 10 grader – hvilket i så fald var fint.
Men der er kun lavet aftræk – som så er lukket næsten helt i og derfor er der ikke køligt på nogen måde i serverrum eller depot.
Det er direkte kritisabelt – for ingen af rummene kan bruges ordentligt som der er p.t.
Jeg har lidt netværks udstyr og en server hvor vi har vores tegne film og lokal backup på. Så reelt kan et aftræk klare opgaven hvis der hives varme ud. Det var ikke tanken det skulle være det helt store og udstyret skal nok klare en temperatur på ca. 25 grader.
Men er bange for at som med alt andet der ikke er skrevet ned og printet ud, så kan vi komme i problemer med at få det vi rent faktisk har bestilt – selvom både konen og jeg hørte hvad sælgeren sagde.
Ved overlevering pointerede de at der ikke var køling i rummet – og igen henviste vi blot til hvad de selv havde sagt.
Jeg håber blot at de beviser at de står ved deres kunder og deres løfter og vi får udbedret de ting der er. Meget af malerarbejdet er passé nu hvor vi er rykket ind, men der er stadig en del småting vi skal have lavet. Og større.
I forhold til “køling” har jeg tænkt på om et naturligt aftræk med udsugning ville løse det.
Vi afventer og må se hvad de kommer op med – men træt af, at døren skal stå åben for at det ikke brænder helt af derinde.
Okay, ja, det er rigtig træls, når man ikke har alt på skrift. Det forsøger vi også at få i vores byggeri.
Når du kaldte det serverrum, tænker jeg bare at der måske skulle stå ret meget udstyr 🙂
Jeg regner med at placere vores NAS og andet udstyr i teknikskabet eller måske lige ved siden af, hvor vi også har skab.
Udluftning tænker jeg er nok med en blæser i toppen som blæser det varme luft ud.
Det var dog ikke nødvendigt da vi sidst boede i et HC hus, hvor nas’en bare stod under varmvandsbeholderen.
Der har været flere ting hvor de har ringet og aftalt noget mundtligt hvor der så efterfølgende er blevet tvivlet om hvad de har lovet. Det er super ærgeligt – for bliver man kontaktet af dem på arbejde, står man tit med begrænset adgang til at følge op.
Serverrummet er blot til en enkelt server og vores TV/Internet løsning og derfor var det fint hvis vi kunne have ca. 10 grader som de lovede. Det er så knap 30 grader hvis døren står på klem som det er lige nu, hvilket ikke er godt nok!
Når du skriver topblæser – er det så “bare” en blæser der trækker varmen ud igennem loftet og ud, eller hvordan fungerede det?
Okay, vi har alle dokumenter i Dropbox som jeg har adgang til via iPad’en (og telefonen) så tager bare det med ind i et mødelokale, når der skal snakkes hus.
Med topblæser, mener jeg bare at blæse luften ud i rummet, måske lidt som ved køleskabet/fryser hvor der kommer en rist.
Har du ikke mulighed for at have det udstyr i teknikrummet? og så måske bruge serverrummet til et ekstra depot?
Alt netværk og tv er lavet så det ender i rummet, så det er reelt ikke en mulighed at lave det om. Men reelt er der solgt noget forkert grundet en ordlyd, men uanset hvad er er der ikke leveret det der skulle leveres i form af der skulle være ekstra aftræk i netop serverrummet for at få varmen ud.
Teknikken har ikke plads, da det er en del af vores bryggers skab – og planen var reelt at vi fik et ordentligt teknik/serverrum hvor vores overvågning, alarm og server kunne stå ekstra aflåst uden problemer.
Dokumenter i dropbox havde ikke løst problemet her – da det var en del af selve hus snakken. Vi snakkede heller ikke om hvor store murstenene var, hvilket vil være lidt det samme. Det skulle vi måske have, da taget ikke flugter væggen på vest siden som det skulle – så den skal også løses.