Så ligner det et køkken

Så kom vores køleskab, fryser, opvaskemaskine og ovn endelig fra Power. Det hele var bestilt med montering. Desværre var der problemer lige fra levering til montering,

Lågerne til køl og frys havde stået op (man ligger dem normalt på langs), hvilket havde gjort dem temmelig skæve (billedet til højre og venstre), så montøren fik kun monteret vores opvaske maskine med låge. HTH kunne først levere nye låger i det nye år, men uanset hvad havde vi betalt for montøren som nu var kørt – så skaden var sket.

Dækstykket over ovnen er ca. 2cm for højt, så det måtte vi afmontere for at der var plads til ovnen.

Johannes tømrer reder vores jul

Vores tømrer mente at lågerne var blevet så “lige”, at han godt kunne prøve at montere dem på vores skabe og rette det sidste til med det tilhørende monterings sæt. Så slap vi for at se på de bare hvide og rå skabe julen over.

Lågerne havde lagt i spænd i 4 dage med vægt på, så de buede knap så meget som tidligere.

Resultatet er blevet rimelig godt, dog gaber den ene låge stadig noget i toppen, men dog ikke flere centimeter, som ved første forsøg. Om det sidste kan trækkes på plads på nogen måde ved jeg ikke, men har informeret Huscompagniet om, at lågerne stadig ikke er helt gode endnu.

Lågerne var desværre ikke det eneste problem, idet køleskabet ikke var rettet ordentligt ind havde en monterings forskel på ca. 5mm i forhold til top og bund inde i skabet, Det ville betyde at skabslågen vi være tættere på kanten i bunden end i toppen – så skævheden vil være endnu mere tydelig, hvilket dog ikke kunne ses på lågen ved første forsøg da den buede flere cm ude i både top og bund.

Power’s montør allerede sat skruer i skabs side og det er mildest talt umuligt at bore huller 5mm ved siden af et eksisterende hul uden det går helt galt. Johannes fandt dog en løsning og fik justeret det pænt ind, så det sammen med de næsten lige låger nu står ganske flot (billedet i midten nedenfor).

Dog ikke set fra siden, da den ene låge stadig stikke noget ud i toppen.

Depotet klarede vi selv og det står nu med 18 hylder alt-i-alt og er nok et af de rum vi er mest glade for at have fået. Dog er der ikke nogen form for aftræk i det eller serverrummet – hvilket kan undre os meget. Depot/viktualierum har normalt direkte aftræk til det fri – hvilket nok havde hjulpet en pæn del i både serverrum og depot.

Vores serverrum har rundet de 27 grader efter få timers drift, så vi har nu åbnet døren for at udstyret ikke tager skade. Vi afventer nu en løsning på problematikken, da vi er blevet lovet at serverrummet kunne køles til ca. 10 grader (uden udstyr) – men som det er lavet, er der intet der kan køles. Vi skal dog bare af med varmen så det ikke løber helt løbsk. Så p.t. kan vi ikke bruge vores server/teknik rum som planen var.

Sidst stødte vi på en flækket klinke ved døren til depotet.

Den er meget hårfin og som den er lagt er den flækket da de har skubbet den ind under kanten vil vil tro, da det ikke har været helt nemt.

Garagen mangler stadig lidt komponenter så vi kan hæve temperaturen lidt derude nu vi ikke har brug for at bruge det som køleskab mere. Det står desværre på fejl og mangellisten, som vi afventer at komme videre med.

Fejl og mangelliste

  • e-poxy gulv som har fået vand under/i malingen
  • depot dør har skade i bunden
  • skæv(e) køkkenlåger
  • flækket klinke ved depot
  • dækplade over ovn
  • ingen aftræk i depot
  • ingen aftræk i serverrum
  • + vores fejl og mangelliste fra gennemgangen

2 thoughts on “Så ligner det et køkken

  1. Hej Rene
    Stort tillykke med huset. Godt at se, I er ved at finde jer til rette og det går fremad om end I også finder fejl efter indflytning.
    Vi finder stadig fejl i vores hus 5 måneder efter indflytning. I denne uge fandt vi ud af, at der manglede en ventilations-rist i bunden af skabet med induktionspladen.
    Med hensyn til dine skæve køkkenlåger/skrammer på låger, så har vi oplevet en utrolig god service fra HTH. Såvel skæve låger/skabe samt låger med bitte små skrammer er blevet skiftet. Vi blev kontaktet af vores kontaktperson fra HTH, som spurgte ind til, hvad der var fejl på og hun sagde, at de ville bare skifte alt, som havde fejl. Ikke noget med at male med lak. Jeg fik dog en lak, så jeg evt. senere kan male, hvis det bliver nødvendigt.
    Jeg har lige et lille tip til hvad du kan bruge pladsen over ovnen til. Vi har selv installeret en udtræksplade til bageplader her. Du kan se billeder og beskrivelse på vores hjemmeside under Gode råd/Tips og ideer. http://hus2017.simplesite.com
    Jeg kan se du har gulvvarme i gargagen, hvor meget isolering har du på loftet?
    Vi har ved en fejl fået lagt gulvvarmeslanger i garagen :-), men de er ikke tilsluttet i teknikrummet mere (VVS har afmonteret dem inden aflevering af huset). Vi overvejer nu at få koblet det til igen.
    Håber I får rigtig gang i udbedring af alle jeres fejl og mangler i det nye år og får dem lavet hurtigt.
    God jul og godt nytår til dig og dine piger

    • Hej Berit,

      Tror der er stor forskel på HTH og dernæst har vi ikke fået hårde hvidevarer leveret af Huscompagniet, da det blev alt for dyrt i forhold til hvad vi fik. Vi har selv fået det monteret – og så er spørgsmålet, hvem skal gøre hvad nu?

      Den over ovnen har jeg allerede spurgt til og fik at vide at det kunne man ikke (er ikke første gang jeg hører den fra HTH i Holstebro). Men kan jo sende dem et billede af jeres, for vi har set det andre steder og ville gerne have hullet brugt til noget smart.

      Vi har fuld isolering over det hele i top og bund. Mener der er 550mm på loftet i garagen. Der er trukket rør m.v. og betalt for det hele, men mangler teknikken for at kunne koble til. Så det venter vi på. De havde dog glemt tilslutning i starten, men monterede det efterfølgende.

      Vi har lang vej endnu, men har fået tømt sommerhuset og mangler lige et par ting i vores boxit inden den står på vores 9m2 opbevaring. Kom desværre til skade med ryggen i tirsdags, så tempoet er gået noget ned.

      God jul og godt nytår til jer alle – vi skrives jo nok ved herinde i det nye.

      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.