Som man råber i skoven får man svar

Huscompagniet fortsætter den manglende service

Vi har løbende lavet lister og fulgt op med HusCompagniet, som hver gang ender med at ringe og spørge hvad der mangler at blive udbedret. Det er vel og mærke i de tilfælde hvor de vælger at reagere, da vi som regel skal rykke 3-4 gange for at få noget som helst svar.

Så står man der og skal huske de 29 punkter man har beskrevet af flere omgange, hvorefter deres underleverandører DRYPVIS henvender sig til os for at komme forbi. Det betyder så at vi skal forsøge at koordinere deres underleverandører, men har INGEN mulighed for at kontakt dem, da de skal kontakte os!

En stor del af de fejl ting der skal udbedres, er noget som HusCompagniet har ødelagt når de har været her – så vi tør snart ikke lukke nogen ind i vores hus mere.

Stadig graverende fejl

Vi har desværre stadig en større del graverende fejl som ikke er blevet udbedret endnu, men har set os nødsaget til at tage det i bidder for at kunne styre processen blot en lille smule, nu HusCompagniet ikke gør det!

Med lidt held får vi styr på lidt malerarbejde og det sidste fuge arbejde i denne uge, så der “kun” er følgende liste tilbage – hvilket er slemt nok:

  • Ødelagt epoxy gulv
  • Fejl i elinstallationen i garagen
  • Fejl på udvendige døre
  • Ødelagt trinbræt ved dør

Stadig graverende mangler

Desværre er der flere ting som ikke er i overensstemmelse med hvad vi har bestilt, hvor vi siden den 14. december 2018 har ventet på løsning der sikrer at vi har fået den vare vi har betalt for.

2 thoughts on “Som man råber i skoven får man svar

  1. Hej

    Vi står selv og skal til at bygge og vi bliver lidt bekymret efter at have læst denne blog. Det virker til at I har været meget uheldige og at det kun forsætter. Det burde være i HCs interesse at få styr på sagen og få den lukket…

    Har I fundet en løsning på det varme server-rum, siden den ikke er på listen længere?

    • Hej Heine,

      Tak for for din kommentar.

      Vi har reelt 2 lister som er i spil. Den ene er de fejl og mangler, hvor det leverede sådanset er rigtigt – men hvor de har ødelagt noget eller lavet det forkert.

      Den anden er listen hvor vi ikke har fået det vi har bestilt og det er her serverrummet kommer i spil.

      Listen med fejl og mangler hvor de har ødelagt eller sjusket arbejdes der stadig på og får den opdateret efter de har været her i morgen.

      Den anden er denne her: http://hedelyngen.silents.dk/107-dage-efter-overtagelse-og-huscompagniet-har-stadig-ikke-leveret/ hvor de ikke har leveret det vi har bestilt, men selv er af anden opfattelse, eller synes det blot skal gemmes med en fuge.

      Jeg er enig i at HusCompagniet burde have en interesse i at få tilfredse kunder og få lukket sagerne – men det er ikke det vi ser i forhold til vores forløb desværre. Der er flere og flere som lavet blogs i denne her stil – dog nok ikke helt så detaljeret og fyldestgørende som denne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.