Så fik vi endelig en ny klimadør

Ny klimadør

HusCompagniet ødelagde vores klimadør og dørramme sidst de “pyntede” på deres fejl. De forsøgte at lappe på det af 2 omgange, før de der blev bestilt en ny dør.

Døren kom og blev monteret i går, hvor vi fik påsat et andet dørhåndtag, så det rent faktisk matcher de håndtag vi ellers har i huset. Var ikke noget vi havde tænkt videre over i første omgang, men det giver et pæn helhedsindtryk for vores bryggers.

Desværre er der et hak i døren i toppen – men i forhold til den tidligere skade, er det trods alt til at leve med.

Manglende fokus fra HusCompagniet

Opdagede her til formiddag, at der stadig sad transportbeslag under vores franske dør. Heldigvis er der frihøjde under døren, hvorimod vi fik ødelagt listen ved vores klimadør grunden samme fejl.

Første gang jeg påtalte at døren gik dårligt, fik jeg blot at hvide af HusCompagniet at den skulle gå stramt.

Det viste sig så, at det var transportbeslaget der gik imod.

Endelig en lige køkkenlåge!

Så fik vi endelig monteret vores køkkenlåge på køleskabet, efter en skæv og en for kort låge satte en stopper for det hele. Så vi har betalt for adskillelige monteringer, da HTH har fralagt sig ALT ansvar i forhold til monteringen – selvom der var tale om én defekt vare og én forkert vare.

HusCompagniet henviste blot til at vi skulle snakke med HTH om det, hvilket er under al kritik, da de trods alt påstår at være totalleverandør!

Men nu er lågen kommet på og vores øjne kan hvile på en lige låge fra vores vaske-ø!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.