Den 14. har været en speciel dag for min hustru og mig, da vi mødtes den 14. juni for mange år siden og har haft en tradition for at netop denne dag var lidt specielt.

I dag er det den 14. December, hvor vi på papiret skal overtage vores hus, en drøm vi har haft i mange år og sparet op til i endnu flere. Der har været så mange fejl, mangler og lappeløsninger at vi på ingen måde glæder os til at tage ind og måske modtage nøglen i dag.

Drømmen der brast

Glæden ved at flytte i et nyt og pænt hus har vi droppet alt om – men håber blot at vi i det mindste kan få hvad vi har betalt for. Så lige så glade vi var i sommer for at komme i gang – lige så trætte er vi af situationen i dag og tænker på hvor slemt det havde været, hvis ikke jeg selv havde været så meget inde over som jeg har.

Jo tættere vi er kommet på dagen i dag, jo mere er vi blevet ignoreret, selvom vi løbende har dokumenteret og fulgt op på problemerne

Hvis ikke vi får nogen form for sikkerhed for udbedring af de mest kristiske ting i dag – bliver den 14. ikke dagen hvor vi kom i hus. Det er en rigtig sørgelig situation at stå i her op til jul, da vi ikke har gjort noget forkert,. Endnu mere sørgelig at Huscompagniet virker til bevist at sætte en lille familie i en sådan situation.

Har ikke mistet håbet endnu

I form af den manglende reaktion på vores spørgsmål, kan man foranledes til at tro det har været tiltænkt lige fra starten. Jeg håber og tror på at jeg i dag kan vise et billede af nøglen og skrive at alt er godt og at det nok skal blive løst at de blot har haft lidt for travlt til at svare, så vi kan komme videre og få lukket ned for vores lejebolig og opbevaring. Så vil jeg køre direkte hjem og skrive den største ros til dem her og slette dette indlæg – men indtil da må vi vente og se tiden an.

Vi har ikke mistet troen på en løsning endnu….