Dørhåndtag til depot faldt af
Vi fik skiftet døren til depotet et par måneder efter vi flyttede ind. Dørhåndtaget blev genbrugt, men sad ikke super godt fast og pointerede det overfor HusCompagniet, flere gange og gentagne gange.
Da de kom sidst for at skrue ca 14 manglende skruer i vores troldtekt, glemte de at lave døren. Dette til trods for at de hver gang har fået en udførlig mangelliste at gå på.
Døren har over det sidste lange stykke tid stået med et håndtag der så småt begyndte at ødelægge døren. For få dage siden røg det så helt af som det ses ovenfor. Jeg håber ikke det viser kvaliteten af materialerne.
Men i form af det faldt helt af, er det lykkedes mig at få det sat ordenligt på igen selv – nu der ikke var hjælp at hente.
Døren har fået lidt mærker ved kransen, hvilket jeg advarede HusCompagniet om – men om ikke andet kan vi lukke døren til depotet og mere vigtigt, åbne den igen.
Gør det selv med HusCompagniet
Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, eftersom vi i forvejen selv har stået for næsten alt.Vi har selv tegnet huset og skal selv i mange tilfælde selv tage fat i HusCompagniets underleverendører og kæmpe med dem for at få udbedret fejl og mangler. Når vi så har bedt om hjælp på den front frasiger HusCompagniet sig deres ansvar og peger blot på deres leverandør.
Vi afventer selvfølgelig stadig en afklaring på en “løsning” mellem os og HusCompagniet i forhold til de graverende fejl vi mener der har været i leveringen – hvor de har solgt en del ting, de reelt ikke har kunnet levere. Den afklaring venter vi stadig på over 1 år efter vi overtog huset!