Byggeskadeforsikring – 1 års eftersyn
..eftersynsrapporten er nu færdig – var overskriften i det brev som Frida Forsikring sendte os i starten af ugen. Vi har IKKE haft huset i et år og der har IKKE været nogen forbi og se på huset.
Kopi eftersyn
Der er i dette tilfælde tale om et “kopi eftersyn”, hvor vi reelt selv skal checke det hele i forhold til deres “eftersyn”. Det passer meget godt til HusCompagniet, hvor vi selv hele vejen har skulle følge tilsyn med byggeriet og følge op med DERES underleverandører.
Ignoreres stadig af HusCompagniet
Så hvad det betyder i forhold til selve eftersynes må tiden vise – men de nægter fortsat at udbedre de fejl der er i forhold til kontrakten, eller ignorerer os fortsat.
Hej Rene
Tak for tippet med lamelholdere. De er allerede bestilt, modtaget og monteret hos os.
Vi har også lige modtaget brev fra Frida-forsikring omkring 1 års eftersyn. Der var, som hos jer, også tale om et kopi-eftersyn, hvor der ikke var nogen anmærkninger. Havde det været vores hus, de havde lavet eftersyn på, så havde rapporten nok set lidt anderledes ud, da vi har fundet en del fejl, som vi præsenterede HusCompagniet for ved 1 års gennemgangen i sidste uge.
Jeg håber for jer, at I får HusCompagniet i gang med at rette alle fejlene hos jer.
Hej Berit,
Velbekomme og tak fordi du/I fortsat følger med – selvom vi ikke skriver hver dag. Vi er superglade for vores holdere og bruger dem jævnligt. 🙂
Har bedt om en skriftlig redegørelse fra Frida så vi har den fremadrettet, for HusCompagniet vi ikke gøre mere – så det ender nok med at vores advokat bliver sat på sagen.
Hvornår fik i brevet fra Frida og har I fået hjælp til fejl og mangel listen til 1 års gennemgang?
Mvh
René
Hej René
Vi fik brev fra Frida d. 16/8.
Ang. fejl og mangler, så har vi haft en byggesagkyndig ude og kigge inden gennemgangen med HusCompagniet. Det eneste han fandt, som vi ikke selv havde lagt mærke til, er at rygningssten er udlagt uens og ikke slutter tæt til tagsten, samt slutsten har forkert hældning. Han var i øvrigt ikke særlig grundig og besøget tog mindre end 1 time. Efter hans besøg var vi selv en tur på taget og fandt 14 knækkede/defekte tagsten samt rust i nedløbsrørene. Vi har selv lavet fejl og mangellisten løbende igennem det 1. år og taget billeder af alle fejlene.
Hej igen Berit,
Hvad fejl har I haft til 1 års gennemgang. Jeg synes stadig vi har rigtig mange småting – dog har vi fravalgt en del omkring maler da de har ødelagt langt mere over tid, end de har gjort godt.
Kan ikke huske om I også havde en blog – kunne være interessant at se/sammenligne jeres findings med hvad vi får noteret?
Mvh
René
Hej Rene,
Ifm. 1 års gennemgangen var det os selv, som skulle påpege stort set alle fejl. Servicemanden fra HusCompagniet fandt kun revnen i loftet ved kip.
Vi har en del revnede tagsten, rygningssten som ligger for højt, sokkel som revner og puds der sidder løs. En hel facade, som skal afrenses for murslør.
Resten af listen kan du se på vores blog http://hus2017.simplesite.com under punktet “Gode råd”, har jeg lavet en liste med “fejl og mangler” og den er ikke kort.
Vi har løbende fundet fejl igennem det 1. år i huset og fået dem rettet hen af vejen, så der har været håndværkere på besøg ofte.
Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi har løst de sidste udfordringer/fejl, da det fylder alt for meget i vores hverdag.
Mvh Berit
Kære Alle
Vær venligst opmærksomme på, at i på loftet har nogle sorte “WinWin” vindstopplader, som er monteret ude langs tagfod for at bibeholde ventilation.
Disse “WinWin” plader fra Bygtjek A/S er og har været ulovlig solgt/markedsført, dvs. de er hverken brandhæmmende, UV bestandige eller andet som producenten har lovet, og bør derfor udskiftes til nye og til formålet godkendte plader.
Kontakt evt. Trafik & Byggestyrelsen for mere information.
Mvh. Peter
Hej Peter,
Tak for informationen. Hvordan kan man se at det er den type plader man har fået sat op?
Fandt et billede hvor det fremgår, så jeg giver dem et ring med det samme – da vi har møde med HC på onsdag.
Har lige snakket med Trafik & Byggestyrelsen og de kan ikke hjælpe. De henviser til kommunen – men så er jeg lige vidt. Så jeg vil gerne have noget omkring ulovligheden af pladerne, så jeg kan gå videre overfor HusCompagniet med det.
Håber du kan hjælpe,
René
Hej Peter
Både HusCompagniet og Hybel benytter sig stadig af WinWin plader. Har du evt. en kilde på at de skulle være ulovlige? Jeg har forsøgt at finde noget via google, men har ikke kunne finde noget.
På forhånd tak.