Døre og vinduer monteret

Så er huset så godt som lukket af. Der er i hvert fald døre og vinder i hele vejen rundt. Så det var lidt interessant at komme forbi i dag til en låst dør. Men synet var ikke til at tage fejl af – det ser rigtig godt ud.

  

Heldigvis er der ikke sat toiletter ind, så vi kunne kravle ind i huset og se at der var sket en hel del i dag. Vi startede dog vores “rundtur” i garagen, hvor vi tog et lille ekstra kig op på loftet.

  

Elektrikeren havde også haft travlt, men måske lidt for travlt. Nedenfor har vi et udtag til vores SONOS højtaler på den ene væg, og på den anden side er der en stikkontakt hvor der skal være et udtag ovenover.

Vi havde tænkt de skulle flugte, for at det så ordentlig ud, hvilket det også så ud til på tegningen?

  

Vi havde valgt en massiv hoveddør, så det var lidt spændende at se hvor meget lys der rent faktisk kom ind i gangen. Som det står lige nu, ser det ikke helt så tosset ud (er nok lidt svært at se på billedet)

Dog var karmen i glaspartiet blevet ødelagt af en skruemaskine der vist havde stået på max!

 

Køkken, stue og det sydvendte værelse har solarglas, for at undgå overophedning. Det er ikke så nemt at se når man står og kigger ud, men uanset hvad – kommer der stadig masser af lys ind i rummene.

Kablingen nedenfor er hvor vi skal have vores komfur, køle og fryseskab samt induktion. Så hvad ledningen laver på gulvet må blive en overraskelse.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.