Terrændæk med skønhedsfejl

Så er terrændækket færdigt og klar til at der kan rejses vægge på i næste uge. Selvom det ikke blev dækket af på nogen måde, ser det ud til at resultatet er blevet ok. Nu kan vi efterhånden fornemme hvordan huset bliver i forhold til størrelse og fra i næste uge kommer til det til at gå rigtig hurtigt.

Vi kan se at der bliver lidt mere opkørsel til vores garage end vi havde forventet, så det kan være vores oprindelige plan med granit skærver ikke nødvendigvis er den bedste idé når det kommer til stykket.

  

Nedenfor er vores badeværelser og gulvvarme. Jeg er spændt på om de får isoleret helt op ved slangerne, hvor der er et par blottede slanger som ligger helt frit.

  

Terrændækket bærer MEGET præg af smårevner ved stort set alle steder hvor betonen er “brudt”. Det ser heldigvis ud til at det kun er i overfladen, men i forhold til de andre bygge firmaer vi har set er der 3-4 gange flere smårevner hos os.

 

I forhold til hvor tæt isoleringen ligger til ydersoklen, er der flere steder hvor man kan få en finger ned uden problemer. Jeg håber så ikke det betyder at indervæggen bliver rykket tilsvarende ind i huset da det reelt vil koste dyrbare m2.

Jeg har nævnt det for HusCompagniet, så jeg forventer de er obs på den eventuelle problematik.

Som det også ses nedenfor har man forsøgt at fjerne det beton som er gået over isoleringen – men med et noget blandet resultat syntes jeg.

Derudover mangler der stadig leca ved alle nedløb og efter weekendens vandmasser, står der nu vand ved nogen af dem. Hvis ikke det drænes væk før man går videre, vil der være fugt i isoleringen fra starten af!

2 thoughts on “Terrændæk med skønhedsfejl

    • Hej Mikkel,

      Tak fordi du læser med – selvom der er lidt imellem opdateringerne for tiden.

      Som med så meget andet de har lavet, var beskeden at det var uden betydning. Tænker ikke det har det er kritisk i forhold til det blot var i overfladen de var, men mængden var noget mere end hvad jeg har set ved andre byggerier.

      Mvh,
      René

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.