HusCompagniets samarbejdspartner Qudos er gået konkurs

Kære ejer

Den, som har opført eller ombygget din bolig, har gennem Frida Forsikrings Agentur A/S købt en lovbestemt byggeskadeforsikring i forsikringsselskabet Qudos Insureanace A/S, der gik konkurs den 20. december 2018.

Sådan lyder starten på et brev vi fandt i vores postkasse fredag d. 18. januar 2019.

Jeg tænker der er andre der står i samme uheldige situation, som har fået samme temmelig omfattende brev, hvor det er svært at vide om man skal gøre noget og hvad omfang det rent faktisk rammer en selv. Vi har selvfølgelig ikke hørt noget fra HusCompagniet selv og må selv se hvad vi nå frem til.

Frida Forsikring A/S

Vi har tidligere skrevet til Frida Forsikring A/S, som ikke ligefrem må anses som værende gode til at besvare mails, så på forhånd er det allerede lidt op af bakke.

I løbet af de næste 2-3 uger skulle der ligge en afklaring, hvorefter VI SELV skal sørge for den videre proces. Men reelt set ophører vores byggeskade forsikring og er skaderne ikke meldt ind, vil eventuelle skader heller ikke kunne dækkes af Garantifonden.

Jeg tænker dog at huset er opført, så skulle der være noget må det være HusCompagniet, der skal tage vare på det i forhold til at der ikke er sket skader i opførelses tiden

Opdatering 27. januar 2019

Har nu fået tæsket de dokumenter igennem vi har fået fra HusCompagniet. Forsikringen dækker væsentlige byggeskader, der skyldes forhold ved opførelsen af huset, fra overleverings tidspunktet og 10 år frem.

Vi har ikke høre videre fra HusCompagniet omkring deres holdning til sagen og afventer i skrivende stund at Frida Forsikring forhåbentlig finder en løsning på at samle de ramte kunder op og videreformidle aftalerne til en af deres andre underleverandører.

Kontakt os gerne hvis du har brugbar information omkring sagen, eller andet der kan hjælpe de mange uheldige der er ramt af konkursen. Vi vil så dele det her på bloggen med de mange som har kontaktet os.

Vi har d.d. kontaktet Frida Forsikring A/S og så snart vi får noget brugbart fra dem, vil vi dele det her på bloggen.

 

7 thoughts on “HusCompagniets samarbejdspartner Qudos er gået konkurs

  1. Hej

    Vi er i samme situation og i tvivl om hvad vi skal / ikke skal gøre – og om vi fra næste år og frem har en byggeskade forsikring eller ej.

    Jeg ser frem til at høre om i bliver klogere.

    • Hej Jasper,

      Der går masser af rygter om at HusCompagniet vil “overtage” forsikringen.

      Jeg har ikke set noget officielt på deres hjemmeside, men fik en kopi af et skriv fra en anden HC kunde, hvor det fremgik at de selvfølgelig stadig gav garanti og havde en solid kassebeholdning.

      Problemet er blot at garantien kun er 5 år og forsikringen er 10 år og det fremgår ingen steder at de overtager den del, blot at de fortsat giver garanti.

      Jeg har kontaktet Frida Forsikring der som sidst blot ignorerer vores henvendelser, så sker der ikke mere – vil vi forsøge at kontakte vores sælger for at høre om hvor HC står i sagen. De henviser stadig til 2-3 uger før der er nyt og ifgl deres egen hjemmeside (direkte link til sagen) arbejder de på at føre forsikringerne videre.

      Mvh,
      René

  2. Hej
    Har I hørt mere i denne sag? Vi står selv i sammen situation. Har hus fra Huscompagniet marts 2016.
    mvh
    Kim

    • Hej Kim,

      Vi fik en mail fra Huscompagniet den 27. maj 2019, hvori følgende brev, med overksriften: Information vedr. Byggeskadeforsikring tegnet hos Qudos via Frida Forsikring A/S, var vedhæftet. Jeg ved ikke hvad jeg skal synes om det – men som jeg husker det, er det en regerings indgreb der skulle rede os, såfremt vi ville få brug forsikringen.

      Men vi har selv skullet finde al information, lige indtil vi kom på en liste ved en fra HusCompagniet, som så sendte ovenstående brev til os. Kender til mange som har fået informationen fra vores bygge blog – så det er ikke noget de har gjort meget ved.

      Mvh,
      René

  3. Jeg har nu modtaget dette fra Frida:

    Hej Jasper,

    Beklager den lange svartid.
    Det vi må nuværende tidspunkt er at Huscompagniet kan søge refusion af den indbetalte præmie, men hvor meget der bliver tilbagebetalt vides ikke, så det eneste du kan gøre nu er at tage fat Huscompagniet og bede dem om at du gerne vil have gentegnet din forsikring.

    Venlig hilsen/best regards
    Thomas Møller
    Uw chef
    FRIDA Forsikring Agentur A/S
    Stationsparken 26
    DK-2600 Glostrup

    • Hej Jasper,

      Som jeg læser Huscompgniets svar, så gør de ikke mere i det de mener kunderne er dækket via anden vis.

      Har du en kontakt ved HusCompagniet du kan trykprøve den på? Jeg mener det rigtige ville være at de sikrede en rigtig forsikring 1-1 igen, men tror de mener vi er dækket med de nye regler.

      Mvh,
      René

      • Jeg har fået dette fra Huscompagniet nu

        Hej Jasper,
        I forlængelse af din henvendelse fremsender jeg hermed et kort informationsskriv i forhold til den aktuelle status i sagen vedrørende konkursramte Qudos Insurance A/S.

        Jeg henviser bl.a. til Frida’s hjemmeside, hvor der anføres følgende:

        Der er nu indgået en aftale mellem de fleste af Folketingets partier, der hjælper de af vores kunder, der var forsikret i det nu konkursramte Qudos Insurance A/S. Der er nu fundet en løsning, der sikrer kunderne når dækningen i Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber ophører den 20. juni 2019.

        Du er således sikret dækning efter ophør af den aktuelle forsikringsdækning den 20. juni 2019 og frem til ophør af den 10 årige dækningsperiode.

        Du har hermed mine kontaktdata og er velkommen til at kontakte mig igen, enten per mail eller telefonisk.

        Med venlig hilsen

        Peter Ahlers Sørensen
        Koncern Økonomichef

        Mobil +45 29 13 78 61 | Direkte +45 88 62 21 77 | pas@huscompagniet.dk | Kongevejen 153, 2830 Virum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.