Wicanders Commercial Limed Grey Oak
Jeg skiftede vores højtalere i sommers til et andet mærke som har et sæt gummifødder ved fronten. Til vores store forbavselse så vi at gulvet var blevet ødelagt af højtalerføderne og gik straks i gang med at undersøge hvad de var lavet af.
Wicanders gulv kan ikke holde til at der står noget med en gummi kant på det!
Jeg har snakket med importøren af gulvene i Danmark og de fortæller at de har haft kunder med en barnevogn i stuen som har efterladt lignende mærker!? Jeg tænker her på hvor mange der har gummidutter under deres ting, som i så fald vil efterlade mærker.
Vi taler ikke et billigt gulv her – men et som skulle være slidstærkt og holdbart og hvor producenten giver en fornuftig garanti imod slid.
Vi har ventet på HusCompagniet længe i forhold til et par andre udeståender, så vi ved ikke hvor vi står med denne her. Men for os at se, må der være tale om en produkt eller produktions fejl. Jeg ville kunne forstå hvis der havde været noget på, som kunne ætse eller andet, men der er tale om en ganske normal gummi fod!
Mulig løsning på kontraktfejl
I forhold til alle vores udeståender er vi i dialog med HusCompagniet omkring en løsning. Det vil ikke løse vores største problem som er serverrummet, for det kan de ikke.
Det burde de have tænkt på da de “rådgivede os” og skrev det i kontrakten!
Så vi får 2 m2 varm rum, hvor der så kun er krydsfelt og tvboks, Så må vi se hvor vi kan sætte vores larmende teknik op, for det er ikke inspirerende at have kørende inde på kontoret.
Men reelt mener de ikke at have gjort noget forkert – andet end de burde have sagt de ikke kunne lave det som står i kontrakten. Vi har heldigvis et par ideér selv, så må vi se om de kan laves for en overkommelig sum penge når vi kommer så langt.
Men intet er sikkert før der ligger en 100% beskrivelse og en underskrift!