Sammen med total entreprisen, får man muligheden for at vælge imellem en flok standardpakker hos HusCompagniets samarbejdspartner Skousen. Priserne er listepriser, hvor man så får montering gratis.
Vi valgte kun at få emhætte og induktion fra Skousen, bl.a. grundet service niveauet, men også pga. udvalg og pris. De 2 ting valgte vi, da det var klart det nemmeste at det blev monteret af HusCompagniet, da det er de 2 komponenter der kræver lidt mere af installatøren.
Vi havde en uovertruffen oplevelse af, at være kunde ved Power i Randers og kan kun anbefale at snakke med deres chef i hård hvidevarer, for han havde styr på detaljen og kunne nemt guide os imellem de forskellige ting, så vi nemmere kunne træffe et valg.
Vaskemaskine og tørretumbler endte vi med at købe i Elgiganten i Viborg, men det var reelt kun fordi Power i Randers ikke havde den helt specifikke model. De havde den i hvid, men vi var begge rigtig glade for udtrykket i den med den mørke kant.
De resterende hårde hvidevarer bliver leveret og installeret når vi står med nøglen i hånden.