Flere småfejl og stadig holdt hen i uvished

Holdes stadig hen af HusCompagniet…

Vi havde den 12. september en aftale med afdelingschefen fra HusCompagniet i Herning, hvor han ville komme forbi og snakke vores kontraktmangler igennem. Han valgte at møde op sammen med sin tekniske chef og vi fandt selvfølgelig en ekstra kop og satte på bordet.

Alle punkter blev vendt og der blev åbnet for en videre dialog – dog ville de gerne at vi sagde pyt til en stor del af punkterne. Den blev dog ret hurtigt lukket ned igen, da HusCompagniet i Herning havde følgende kommentar til vores serverrum

Som udgangspunkt anerkender jeg ikke HusCompagniets ansvar ift. køling i serverrummet, men synes selvfølgelig det er træls at I har en anden opfattelse ift. den kommunikation med Kristian

Den kommentar står vi selvfølgelig uforstående overfor da:

  • HusCompagniet har skrevet serverrum på tegningen for at sikre, at alle var enige om, at der skulle placeres teknik i rummet
  • HusCompagniet har selv skrevet ”ekstra udsugning på ventilation i serverrummet” for at sikre, at temperaturen kunne holdes nede som beskrevet i materialelisten.
  • HusCompagniet har selv skrevet ”Det er ikke muligt at få temperaturen under 10 grader i depot uden brug a strømkrævende køling”, for at pointere at de ikke kunne garantere en fast temperatur uden at vide, hvad der blev monteret i rummet.

Som det står skrevet, må man forvente at temperaturen i et tomt rum kan komme ned på omkring de 10 grader – uden montering af et specifikt anlæg.

Vi fik at vide torsdag i sidste uge at de ville vende tilbage snarest – hvilket i skrivende stund ikke er tilfældet.

Sagen her har nu varet i 10 måneder!

Sjusket montering af Troldtekt.

Vi har udskiftet vores alarmsystem til et med central opkobling. I den forbindelse har vi monteret ekstra brandalarmer, som kan kommunikere direkte med alarmen og centralen. Her opdagede vi flere Troldtektplader. som hang og årsagen ses nedenfor.

Langsiderne skal gerne hæftes på modsatte side, hvor pladerne er monteret som på midterste billede. Det er så ikke tilfældet alle steder, hvorfor nogle af pladerne er begyndt at hænge.

Nye fejl efter udbedringer.

Vi har langt om længe fået skiftet vores aluskinne ved garagedøren (billedet til højre). I den forbindelse skulle der bruges en del kræfter for at få listen fri og en ny sat ind. Det har resulteret i at højre alu liste er gået løs i bunden.

Døren til vores depot som er blevet skiftet én gang, er kransen omkring håndtaget, samt håndtaget begyndt at give sig. Det rystende er, at vi sjældent lukker døren helt – men har til lidt på klem som på billedet.

Det lover ikke helt godt for fremtiden i huset.

Skæve låger fra KVIK køkkener

Vi købte indmad og låger til garagen ved KVIK køkkener. Lågerne er på det sidste begyndt at skrabe lidt imod hinanden, men ikke noget vi tænkte så meget over!

Indtil nu her, hvor lågerne ikke kan køre forbi hinanden uden de trækker lågen ved siden af med sig.

KVIK lågerne har slået sig en cm på midten af samtlige låger

Som det ses nedenfor kunne vores tømrer få sine fingre ind på midten når han holdt en loddestok på den foreste låge.

Billederne til højre og venstre er målt ved kanten, hvor toppen viser ca. 1cm fra kant til låge og midten lidt over 2. Lågerne på sporet bagved gør det samme, så de går imod hinanden når der skal åbnes og lukkes.

Vi har i dag skrevet til KVIK, da vi ikke mener det kan være rigtigt at lågerne kan give sig så meget i en fuldt isoleret og opvarmet garage.

Det mener KVIK så heller og de har bedt deres leverandør om at komme med 4 nye låger til os.

Det kan man sku da kalde kundeservice!

Nye “Vi bygger hus med HusCompagnet” links

Vi har modtaget flere links til blogs der omhandler byggeri med HusCompagniet. Vi får dem tilføjet løbende på vores “Andre Bygger Hus Med HusCompagniet” side og hvis du har et link du vil dele med os, er du mere end velkommen til at sende det til os.

Please follow and like us:
error

Første gennemgang af huset – bliver i skidt og støv

Der var ikke sket noget som helst i huset i dag. Skrev kort med byggelederen for at høre til vores induktionsplade og emhætte, som stadig ikke er sat op. Han mente det skulle komme i dag – men det skete så ikke.

Der er præcis 3 uger til aflevering af huset og på mandag skal vi gennemgå huset for første gang. Problemet med gennemgangen er at alt er dækket af støv, streger og alt muligt lort.

Så strategisk set fra HusCompagniet side, er der til deres fordel – da vi reelt ikke kan pege på en fejl, hvis den er dækket af det svinderi deres håndværkere har efterladt.

Der bliver IKKE tørret noget som helst af, af nogen art inden vi kigger huset over. At de så har tilbudt at støvsuge lidt den dag de selv kommer hjælper os ikke så meget, da vi gerne vil gå huset igennem ordentligt.

Huset er blevet fugtigt ved en del vinduer – tænker det efter de er begyndt at tørre garagen ud!?

Men Black Friday førte dog inventar med sig, så vi har nu fået alle hylderne til vores depot. Derudover er der bestilt ophæng til dem og badeværelses dimser hele vejen rundt.

Sidst fik vi bestilt inventar til HTH skabene fra Kvik i Viborg, som også har solgt os et kæmpe skab til garagen. Der bliver IKKE brugt flere penge ved HTH fra vores side!

Vi har også arrangeret Johannes som selvstændig tømrer til at kommet og hjælpe med at sætte noget af det op, så det kan blive gjort pænt fra starten af.

Så vi bliver ikke ret meget mere klar nu – andet end at vi skal have hentet skabs inventaret hos Kvik i Viborg.

Sidst har vi også fået bestilt det som skal bruges i forhold til krydsfelt og kabling og mangler kun meget lidt for at have det hele. De resterende dele skulle komme tirsdag i næste uge.

Så håber vi at jeg må lave lidt sammen med vores egen elektriker efter første gennemgang.

Please follow and like us:
error

Skabe og skabs inventar

Så fik jeg lang om længe hul igennem til Kvik og fik lavet et tilbud på indmad til vores skabe, samt garage. I form af vi har snakket forbi hinanden og ikke kom videre før jeg ringede, så står vi nu uden montør til opgaven.

Vi valgte Kvik, så selvom vi ikke kan få tingene monteret med det samme, er prisen noget bedre end HTH’s.

Der skal bruges 2 indretninger til vores Walk through (midten), som bliver gemt bag skydelåger der allerede er monteret i huset. Dernæst inventar (til højre), som skal placeres bag låger i vores bryggers.

Sidst skal der monteres et 5m langt skab med skydelåger i garagen, hvor der bliver sat et enkelt modul. Resten får vi lavet i stil med vores depot rum med masser af hyldeplads.

Vi vælger en sæt løststående skabe til pigernes værelser, for at kunne flytte dem rundt efter hvad der passer bedst. Dem har vi dog ikke sat os 100% fast på endnu.

Please follow and like us:
error