107 dage efter overtagelse og HusCompagniet har stadig ikke leveret!

Brændt af for 2. gang af “byggelederen”

Da vi i mandags IGEN havde besøg af HusCompagniet for at udbedre fejl og mangler fik vi IGEN at vide, at vores “byggeleder” ville komme forbi. Men som sidste gang, dukkede han aldrig op og vi står stadig uden afklaring på de større ting, hvor HusCompagniet indtil videre har været helt ligeglade med hvad der er blevet lovet – også selvom vi har det på skrift

Følgende er skrevet i kontrakt/tegning men ikke leveret:

  • Fejl ved taget på vest siden ved stuen, hvor vi har betalt temmelig meget for at få taget til at flugte kanten af huset – hele vejen rundt!
  • Ubrudt gulv mellem stue og soveværelse, hvor vi har fået skrevet i kontrakten af gulvet skulle føres rent igennem, hvilket det ikke er grundet gentagne fejl!
  • Indbygget aftræk ved emhætte, så det gik i ét med væggen. Der er monteret en standard metalkasse i stedet for!
  • Vandhane med udtræk. Er betalt og skulle være leveret i starten af februar. Vi ved stadig ikke hvad status er!
  • Bryggers skab skrumet med 10cm i forhold til tegning, hvor vi måtte få vores tømrer til at tilpasse skabene
  • Manglende aftræk i serverrummet, så vi er nødt til at have døren stående åben for nogenlunde at beskytte vores elektronik! De har løbende gjort alt hvad de kunne for at fralægge sig ansvaret, men kan ikke løbe fra hverken kontrakt eller tegning.

Alle mundtlige aftaler benægter de – men heldigvis har vi store dele af det på skrift!

Vores fejl og mangelliste bliver nu opdateret igen efter HusCompagniets sidste besøg og så må vi se hvor vi står efterfølgende! Men efter vi har betalt er HusCompagniet så godt som ligeglade med deres kunder – så havde vi vidst dette, havde vi fået endnu en klausul i kontrakten om at vi kunne holde penge tilbage!

Men sådan arbejer HusCompagniet ikke fik vi at vide – betal alt eller ingen nøgle!

Please follow and like us:
error

Fejlrettelser

Snakkede med vores byggeleder omkring et par fejl her til eftermiddag, som han siger bliver udbedret.

Det rør som skulle føres direkte ind i serverrummet er landet lige på den anden side af væggen mellem depotet og serverrummet. Desværre skal en bid af gulvet brækkes op for at trække røret ordentligt ned så det lander som på tegningen.

  

Kontoret (værelse 1), har en note hvor der skulle pudses 10 mm af på siden af væggen for at den vil få samme tykkelse som resten af væggen. Efter et par snakke med vores byggeleder foreslog jeg dem at fræse kanten af det korte stykke i stedet for, da det efter min overbevisning vil være en lang bedre løsning for huset.

 

Det har de invilget i her i dag (tak til vores byggeleder) så kanten på billedet bliver skåret af. Den første del af væggen lige før værelset vil så kun blive ca 80mm tyk, men hellere det en resten skulle være 100mm.

Please follow and like us:
error

Færdige tegninger

Så lykkedes det! Vi har nu en tegning af vores kommende hus, som næsten matcher alle vores ønsker. I bund og grund kan vi ikke klage – bortset fra en skæv grund, som har gjort at vores overdækkede terasse måtte fjernes da vi ikke kunne få lov til at gå 18cm mod byggegrænsen – selvom der er 8meter til nærmeste nabo på vest siden.

Huset er trukket mod syd og har indkørsel til garagen fra øst siden.

Går man nord om huset kommer man forbi bryggers med et stort vindue, til hovedindgangen som er en fast dør, med glas parti. Facaden mod vest har et lidt specielt knæk, hvor man kan komme ud til terasse/have igennem en stor dobbeltdør med solarglas.

Huset er bygget op omkring et stort bryggers med loft i kip, hvor spisepladsen er placeret hvor der er allemest lys. Modsat er der en kæmpe vaske-ø på 3 meter, som kan bruges sammen med børnene som kan sidde ved bordet og deltage i madlavningen.

Mod øst er voksenafdelingen med Walk Through, stort badeværelse med kar samt soveværelse i forbindelse med stuen. På den måde kan der være helt ro når børnene er lagt i modsatte ende af huset.

Husets modsatte ende holder to store børneværelser, godt badeværelse samt bryggers, som ligger i direkte forbindelse med garagen.

Garagen er lavet, så det bliver muligt at placere en skabsvæg mod huset i hele husets bredde, hvis det ønskes. Det giver en optimal opbevaringsmulighed, uden at det står frit fremme. Det er en ting vi kommer til at vente med – men skal klart udnyttes på et senere tidspunkt.

Set fra syd er der adgang til garagen, samt udgang til haven fra alrum igennem 2 store dobbeltdøre, samt 2 sidedøre. Alle monteret med solglas for at beskytte mod overophedning de gange vi har sol i Danmark.

Mod øst kører man ind til garagen, som har 2 fuld automatiske porte. Endvidere er der plads til at parkere foran portene når der er gæster.

Så skal vi blot i gang med samme tur i forhold til HTH, som jeg må indrømme har skuffet en del i forhold til sparring. Men det er tilsyneladende der man sparer ved HusCompagniet. Heldigvis havde de en god konstruktør, som var hurtig til at reagere og tilrette og melde tilbage hvad der var godt og skidt på mine forslag. Så mine ideér kunne hurtigt prøves af.

Men resultat springer stadig ud fra vores eget oplæg – som vi heldigvis var/er noget bedre end Huscompagniets oprindelige oplæg.

Please follow and like us:
error

HTH Skitseforslag 1

Vi fik et opkald fra HTH i går om at vi hurtigst muligt skulle komme til møde hos dem, så måtte rydde vores kalender og skal til dem på torsdag.

I mellemtiden har de lavet et skitse forslag på elementer, som er baseret på en gammel tegning – og ikke mindst en meget mørk klinke. Det hele ser temmelig snævert og mørkt ud og virker en tand presset og hastet igennem. Der mangler som eks siddepladserne ved vaskeøen og dobbelt vask i det store bad.

Derudover kan man undre sig over, at det har valgt 2x60cm elementer der hvor induktionen på 80cm skal placeres.

Nedenfor kan du se et par af de modtagne tegninger

Jeg har sendt dem, den seneste skitse og om ikke andet håber vi at få styr på køkken, bryggers og bad på torsdag. Depot og WalkIN tager vi muligvis ud af ligningen – alt efter hvad der er tilbage på budgettet.

HusCompagniet tager listepriser ved HTH til det beløb de sætter af. Det er ca. 40% mere end det man kan få det til selv. Man får dog 20% på efterfølgende køb – men stadig dyrt. Hvis man vælger at trække beløbet ud, får man desværre kun ca det halve med – så der er ikke ret meget valg.

Vi skulle dog have sat nok af til at nå det meste – men det ved vi mere præcis på torsdag.

Please follow and like us:
error

Skitseforslag 6

Så er vi virkelige nede i de små detaljer for at få kabelen til at gå op og for at få huset så funktionelt som muligt.

Michael fra HusCompagniet foreslog at vi flyttede teknikskabet til den brede side væk fra vinduet, så vi kunne få et større vindue i vores bryggers. Det valgte vi at gøre og så blev der plads til et smalt skab til støvsuger og kost.

  1. Manglede dobbelthylde i det store bad
  2. Dør til bad og walkin flyttet lidt mod syd, så den går fri af toilet
  3. Vinduer og vægge flugter og flyttes helt mod øst, sammen med væg i Walkin (giver ca. 10cm mere til Walkin)
  4. Alrum/Stue dør flyttes lidt ned for at gå fri når den åbnes helt
  5. Vaske-ø laves med fulde elementer på begge sider
  6. Komfur område laves som 2×80 i stedet for 2×60 elementer
  7. Glasdør fra gang til alrum
  8. Dør centreres ved depot for at få 20-25cm hylder på hver side
  9. Dobbeltdør ved stue, for at matche alrum
  10. Enkeltdør mod øst i alrum
  11. Gæstebad udvidet med 10cm mod nord for at undgå forhæng
  12. Stort vindue i bryggers med lille skab og teknik bag skydelåger

Det næsten færdige result kan ses her. Der er vist ikke plads til ret mange cm fejl når man går tegningen igennem. Så det bliver spændende om HTH er klar på en mm løsning, som passer 100% – for ellers kommer kabalen ikke til at gå op.

Please follow and like us:
error

Skitseforslag #5

Så har vi modtaget den første “rigtige” skitse og må sige at det tegnede godt ved første øjekast. Der hvor det så ikke tegnede så godt var at blive spurgt om hvilke vinduer vi ville have solar glas i?

Sidenoten til tegningen, er så at tegneren går på ferie i næste uge, så vi skal reelt være færdig i denne uge for at nå det hele.

Følgende mangler i forhold til den tegning jeg fremsendte er bl.a

  • Døren i det store bad åbner modsat
  • Der er ikke dobbelte døre i alrum mod syd
  • Der er ikke solarglas påtegnet
  • Værelse 2 er er ikke 13m2 (fik dog en kort forklaring af tegneren, så den er fair nok – og nu rettet)
  • Dør fra gang til alrum er ikke i glas.

Derfor blev jeg så ringet op af HTH, der hurtigst muligt skulle have et møde med os – hvilket så er torsdag. Dagen før tegneren går på ferie! Vi har så fået 1 uge til at reagere på tegningen, hvilket er fair nok – men tænker hvad der sker, hvis ikke vi bliver færdig med køkkensnakken på torsdag.

Der bliver i hvert fald ikke mulighed for at gøre sig de store ændringer, hvis det kræver at en mur skal flyttes – dog mener de ikke det bør give problemer i forhold til lidt små justeringer.

Jeg fik så en snak sidst på dagen med Michael fra HusCompagniet, som var en yderst behagelig og hjælpsom ung mand. Fik snakket lidt i forhold til døre, solarglas og badeværelser og han rettede det meste og sendte mig en ny tegningen inden han lukkede ned.

Så den næsten færdige tegning må siges at være ret tæt på min oprindelige tegning og der mangler kun et par detaljer for at vi reelt kan godkende den. Og så selvfølgelig lige vores HTH møde på torsdag.

Please follow and like us:
error

Arkitekten og det oprindelige mål

Efter en længere dialog med tegninger frem og tilbage, er vi reelt endt med at have designet vores eget hus. Hvis vi gennemgår de ønsker og krav vi havde fra starten, må vi siges at være kommet godt på vej til det endelige mål.

  1. Stue på (22-24m2)
  2. Køkken alrum med koge/vaske ø (34-38m2)
  3. Walkin i forbindelse med soveværelse
  4. Stort badeværelse ved soveværelse (min 8m2)
  5. 2 store børneværelser (min 12m2)
  6. Kontor (min 10m2)
  7. Bryggers, evt. kombineret med entré
  8. Depot
  9. Teknik/Server rum
  10. Dobbelt garage med 2 porte (60m2)
  11. Gennemgående store klinker eller plankegulv i alle rum, med glidende overgang
  12. Loft i kip i alrum
  13. Støjabsorberende og ens lofter i hele huset

 Og kode ordet – MASSER AF LYS.

Vinkelhus skitse af René Vindum

For første gang i vores liv har vi fået 13 rigtige. Alle vores ønsker ser ud til at blive opfyldt, med det budget vi har at arbejde med (måske er vi gået lidt over). Men alt-i-alt, har vi fået tegnet os et rigtig funktionelt hus.

I forhold til HusCompagniets oprindelige tegning, har vi rent faktisk fået et større hus. Sådan virker det i hvert fald når man ser på de forskellige værelser og rum.

Så nu er det spændende om de rent faktisk kan tegne huset færdig og få det opført inden for den tidsramme vi har til rådighed. Men her må vi vente på at den tekniske tegning bliver færdig, så vi kan søge om byggetilladelsen.

Men her og nu vil jeg skrive arkitekt på mit visitkort!

Please follow and like us:
error

Skitseforslag #2

Efter vi sendte rettelser retur til dem, sendte vi lidt flere forslag. Bla. at det kunne være en god idé at flytte entréen til nordsiden da den side af huset/grunden ellers ikke ville blive brugt.

Skitseforslag #2

HusCompagniets skitse 25-04-2017

Igen forstår jeg ikke hvor de 180m2 forsvinder hen, men åbenlyst ligger der ca 2 i området ved entréen som ikke har noget reelt formål. Endvidere er det blevet til 2 børneværelser som langt fra er de ønskede 12m2 stykket. Men depotet kan til gengæld bruges som gæsteværelse nu.

For os at se, var det næsten blevet til det værre nu, så jeg klippede lidt i deres tegning for at komme med et par ideér.

  1. Overdækningen er blevet inddraget
  2. Det har givet et større badeværelse (se bort fra de 2 toiletter, da det blot er klippe klistre der har efter det ekstra)
  3. Begge børneværelser burde kunne laves omkring den ønskede størelse, uden at de skulle gøres helt deforme
  4. Depotet er lavet mindre og en forskydning i den øverste del af huset skulle kunne give plads til en fornuftig størelse depot.

 

Forslag til ændringer af HusCompagniets Skitse 25-04-2017

Kommentarerne, sammen med skitsen ovenfor, blev sendt retur til HusCompagniet så de forhåbentlig kunne opfylde blot nogen af vores ønsker i forhold til værelserne til vores piger.

Please follow and like us:
error

Skitseforslag #1

Det er næsten umuligt at få noget som helst ud af byggefirmaerne i form af en grovskitse, for den får man ikke før man går i gang. Så efter en længere snak frem og tilbage lykkes det os at få HusCompagniet til at tegne et skitse forslag til os.

Skitseforslag #1

Skitserettelse fra Huscompagniet 21-04-2017

Da jeg modtog forslaget, var jeg ikke imponeret over at der rent faktisk var tale om et hus på 181m2 og overdækket terasse.

Jeg sender dem så en række forslag til ændringer, samt makeringer på deres tegning, så de har mulighed for at komme med et bedre forslag.

Eks påpeger jeg følgende helt åbenlyse fejl:

  1. Ren spild plads med 2 entréer
  2. Døren til depotet går ind i rummet, så man reelt ikke kan have ret meget derinde
  3. I stedet for ét bredt vindue, vil vi gerne have 2 smalle på langsiden så man har en pæn tv væg
  4. For at få lidt ekstra lys ind i forhold til pkt.3, skal der så i stedet være en dobbeltdør på siden
  5. Dårlig indretning ved at placere døren i modsatte side af et allerede eksisterende gangareal. Dette skal flyttes til samme væg som den franske dør
  6. Masser af gulvplads til ingen nytte – kunne evt bruges til skabe på modsatte værelse
  7. Skabe under depot kunne laves til teknik rum, som var ét af de helt oprindelige krav
  8. Ved at dreje bryggers 90 grader er der ikke brug for den ekstra entré

Kommentarer til HusCompagniets skitse 21-04-2017

Dette var bl.a. en af grundene til at vi ikke ville skrive under på forkant. Vi ville sikre at de reelt kunne tegne og bygge det hus vi ville have.

Please follow and like us:
error