Skitseforslag #5

Så har vi modtaget den første “rigtige” skitse og må sige at det tegnede godt ved første øjekast. Der hvor det så ikke tegnede så godt var at blive spurgt om hvilke vinduer vi ville have solar glas i?

Sidenoten til tegningen, er så at tegneren går på ferie i næste uge, så vi skal reelt være færdig i denne uge for at nå det hele.

Følgende mangler i forhold til den tegning jeg fremsendte er bl.a

  • Døren i det store bad åbner modsat
  • Der er ikke dobbelte døre i alrum mod syd
  • Der er ikke solarglas påtegnet
  • Værelse 2 er er ikke 13m2 (fik dog en kort forklaring af tegneren, så den er fair nok – og nu rettet)
  • Dør fra gang til alrum er ikke i glas.

Derfor blev jeg så ringet op af HTH, der hurtigst muligt skulle have et møde med os – hvilket så er torsdag. Dagen før tegneren går på ferie! Vi har så fået 1 uge til at reagere på tegningen, hvilket er fair nok – men tænker hvad der sker, hvis ikke vi bliver færdig med køkkensnakken på torsdag.

Der bliver i hvert fald ikke mulighed for at gøre sig de store ændringer, hvis det kræver at en mur skal flyttes – dog mener de ikke det bør give problemer i forhold til lidt små justeringer.

Jeg fik så en snak sidst på dagen med Michael fra HusCompagniet, som var en yderst behagelig og hjælpsom ung mand. Fik snakket lidt i forhold til døre, solarglas og badeværelser og han rettede det meste og sendte mig en ny tegningen inden han lukkede ned.

Så den næsten færdige tegning må siges at være ret tæt på min oprindelige tegning og der mangler kun et par detaljer for at vi reelt kan godkende den. Og så selvfølgelig lige vores HTH møde på torsdag.

Please follow and like us:
error

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.