1 års kopi eftersyn – 6mdr før tid?!

Byggeskadeforsikring – 1 års eftersyn

..eftersynsrapporten er nu færdig – var overskriften i det brev som Frida Forsikring sendte os i starten af ugen. Vi har IKKE haft huset i et år og der har IKKE været nogen forbi og se på huset.

Kopi eftersyn

Der er i dette tilfælde tale om et “kopi eftersyn”, hvor vi reelt selv skal checke det hele i forhold til deres “eftersyn”. Det passer meget godt til HusCompagniet, hvor vi selv hele vejen har skulle følge tilsyn med byggeriet og følge op med DERES underleverandører.

Ignoreres stadig af HusCompagniet

Så hvad det betyder i forhold til selve eftersynes må tiden vise – men de nægter fortsat at udbedre de fejl der er i forhold til kontrakten, eller ignorerer os fortsat.

Lamelholdere

Lamelholdere

….er et søgeord, der giver et væld af montage plastik til lamel systemer. Jeg vidste man kunne få en fastmonteret model til at sætte på væggen – hvor man blot skulle skubbe lamellerne ind bagved.

En æstetisk og simpel løsning.

Desværre havde vores egen gardinmand ikke den type jeg var på jagt – men havde dog et par forslag som han fremviste.

Ikke flere krøllede lameller

Vi har nu monteret et sæt ved alle døre, hvor nogle er dobbeltsidet og det virker rigtig fint.

Når der er trukket fra og for ses de ikke og tager et split sekund at sætte fast når vi åbner vores døre – hvilket vi som alle andre har gjort en del i de sidste måneder.

Næste skridt i sagen

Sommerferien er nu forbi og alle er ved at være tilbage fra ferie. Så vi skal på den igen i forhold til at få HusCompagniet i tale, men de har indtil videre ikke vist nogen form for interesse i en løsnings dialog!

Stadig sidst i køen ved HusCompagniet!

Fransk dør gået i stykker

Vi fik skiftet vores franske dør efter vi overtog vores ikke færdige hus, grundet fejl. Selv samme dør gik så i stykker i går aftes da vi ville løsne døren, så begge sider kunne åbnes.

Splitten i døren knækkede af og nu kan døren hverken det ene eller det andet. Ikke just imponerende, i form af vores 15 år gamle hus stadig havde de originale franske døre monteret.

Generelt problemer med Rational vinduer og døre

Over den sidste tid, er flere døre og vinduer begyndt at gå temmelig dårligt og er i gang med at samle info sammen til HusCompagniet. Det kan ikke være rigtigt at døre og vinduer allerede binder, under 1 år efter de er monteret.

Stadig sidst i køen ved HusCompagniet!

Ovenstående sendes til HusCompagniet, sammen med en rykker for den liste ved døren der stadig ikke er skiftet. Vi har endvidere kontaktet PRO EL Teknik i Herning, da vi har haft problemer med lysdæmperne de har monteret. I bedste HusCompagniet stil, har de ligeledes valgt at ignorere vores henvendelse.

Sidst har vi stadig ikke fået svar fra vedr. leverance manglerne, hvorfor vi er gået i gang med en økonomisk vurdering i forhold til at gøre krav på de omtalte mangler.

Der er ingen tvivl om at HusCompagniet ikke har leveret det som de har lovet!

HusCompagniet ignorerer indgåede kontraktforhold

HusCompagniet render fortsat fra sit ansvar

Vi har ikke hørt fra HusCompagniet siden den 22. maj 13:46, hvor de henviser til at vi for egen regning kan sætte et køleanlæg op i serverrummet for at komme varmen til livs.

Derudover vil de skjule fejlen med taget, med en zinkindækning, som vil skæmme hele huset!

Da alt tyder på det bliver en kamp – og en aftale ikke er en aftale – har vi nu samlet op på de punkter, hvor HusCompagniet ikke har leveret det, som er bestilt i forhold til kontrakt og tegning. Der er ikke her tale om fejl og mangellisten på de mere end 13 sider – men direkte mangler i forhold til hvad vi har skrevet under på i kontrakten!

HusCompagniet ignorerer fortsat sine kunder!

Nedenstående mail er sendt til HusCompagniet 11. juni – som en opfølgning på en mail fra den 25. maj. Dags dato har vi stadig ikke modtaget svar!

“Kære Kristian,

Som opfølgning min mail 25. maj vil jeg henvise til vedhæftede skriv, samt nedenstående uoverensstemmelser i forhold til kontrakten som ikke er bragt i orden. Nedenstående punkter henviser til dig, da der er tale om afgivelser i forhold til kontrakt og tegninger og ikke i forhold til skader og lignende mangler.

Tag konstruktion

Bestilt uden udhæng med arkitekt tagrende i blank zink. Taget ved stuen følger ikke kanten af huset som på tegningen og som bestilt. HusCompagniet har ikke fremlagt en løsning på dette. Dette er påtalt allerede før levering!

Serverrum

Serverrum har ikke fået ekstra aftræk som på tegningen og temperaturen kan på ingen måde komme i nærheden af det som er beskrevet i kontrakten. ”Det er ikke muligt at få temperaturen under 10 grader uden brug af strømkrævende køling” – hermed må det forventes at der kan leveres en temperatur tæt på de 10 grader. HusCompagniet har ikke fremlagt en løsning på dette. Dette er påtalt allerede før levering! 

Depot

”Det er ikke muligt at få temperaturen under 10 grader uden brug af strømkrævende køling” – hermed må det forventes at der kan leveres en temperatur tæt på de 10 grader.

Emhætte inddækning

Løsningen er en metalkasse omkring røret, hvor der på tegningen fremgår at der skal være en gipskasse – så væg og inddækning går i et.

Gulv

”Ingen metallister med mindre der skiftes materiale på gulv” står der i kontrakten, men gulvet mellem stue og soveværelse er alligevel brudt. Det er forsøgt udbedret, man da gulvet ikke er lagt i et stræk flugter de ikke, hvorved det kun er muligt ved at skifte hele gulvet.

Bryggerskab

Teknikdelen overholder ikke tegningen og fylder ca. 10cm mere end angivet – hvilket har resulteret i at skabet er blevet ca. 10cm mindre end angivet på tegning.

Vi ser frem til at modtage dit svar.”

 

Biohort Avantgarde XXL

Så er vores haveskur opsat

Så fik vi endelig pakket vores Biohort skur op og fik det monteret. Det er en anelse større end det vi havde i vores gamle hus – så der er lidt det mere luft at gøre godt med.

Det er nogenlunde ligetil at samle, men kræver et par ekstra hænder når det skal rejses. Dertil er det rart at have en ekstra hånd når der skal sættes skruer igennem fra yderside til inderside, hvor det ikke er til at undgå at skruerne falder ned.

Næste punkt bliver at få flyttet al havegrej ud i skuret, så vi kan få malet det sidste af garagen – så vi forhåbentlig kan få vores biler i varme og tørvejr til vinter

Selvom det er et “blik” skur, er det en ret solid kvalitet

Der kan tilkøbes en masse ekstra til skuret, men vi har blot monteret det direkte på filserne uden den ekstra bund. Vi havde et par ekstra redskabsholdere – men valgte at købe en smal metal reol at sætte ind, i stedet for de originale hylder som koster ret så mange penge.

Så fik vi endelig en ny klimadør

Ny klimadør

HusCompagniet ødelagde vores klimadør og dørramme sidst de “pyntede” på deres fejl. De forsøgte at lappe på det af 2 omgange, før de der blev bestilt en ny dør.

Døren kom og blev monteret i går, hvor vi fik påsat et andet dørhåndtag, så det rent faktisk matcher de håndtag vi ellers har i huset. Var ikke noget vi havde tænkt videre over i første omgang, men det giver et pæn helhedsindtryk for vores bryggers.

Desværre er der et hak i døren i toppen – men i forhold til den tidligere skade, er det trods alt til at leve med.

Manglende fokus fra HusCompagniet

Opdagede her til formiddag, at der stadig sad transportbeslag under vores franske dør. Heldigvis er der frihøjde under døren, hvorimod vi fik ødelagt listen ved vores klimadør grunden samme fejl.

Første gang jeg påtalte at døren gik dårligt, fik jeg blot at hvide af HusCompagniet at den skulle gå stramt.

Det viste sig så, at det var transportbeslaget der gik imod.

Endelig en lige køkkenlåge!

Så fik vi endelig monteret vores køkkenlåge på køleskabet, efter en skæv og en for kort låge satte en stopper for det hele. Så vi har betalt for adskillelige monteringer, da HTH har fralagt sig ALT ansvar i forhold til monteringen – selvom der var tale om én defekt vare og én forkert vare.

HusCompagniet henviste blot til at vi skulle snakke med HTH om det, hvilket er under al kritik, da de trods alt påstår at være totalleverandør!

Men nu er lågen kommet på og vores øjne kan hvile på en lige låge fra vores vaske-ø!

Så er skuret endelig ankommet

Så er vores Biohort Avantgarde skur ankommet

Vores Biohort Avantgarde skur ankom i går – noget senere end forventet desværre. Så vi må vente til vejret er lidt mere med os inden vi får det sat sammen og placeret tæt ved indkørslen.

Når skuret er sat, kan vi få de sidste ting ud af garagen så den kan blive helt færdig. Vi er gået i gang med at male den, men mangler stadig noget og besluttede at vente til skuret var sat op, så vi slap for at flytte tingene flere gange.

Pro Elteknik kom forbi i dag og skiftede den lampe jeg på ingen måde kunne få reperaret selv.

Stor forskel på de udendørs lamper – denne her kan man faktisk se er nu!

Vores græs blev desværre sået lige da vores forsommer ramte, så der er faktisk ikke ret meget græs at se. Så vi skal nok efterså på et tidspunkt desværre. Vi ville gerne have vandet da vi få sået græsset, men blev frarådet det. Desværre er der græs der hvor vi vandede hækken, hvor “plænen” fik lidt.

Udnyttelse af plads over ovnen

HTH havde ikke en løsning på pladsen mellem ovn og mikrobølgeovn, så jeg tog den “nemme” løsning og satte stykket fast på lågen, så det går med op når vi åbner til mikrobølgeovnen.

Nu er der plads til ovn pladerne og andet tilbehør vi ikke nødvendigvis skal bruge hver dag og vores sokkelskuffer kan nu bruges til alt det vi gerne vil.

Problemer med lysdæmper og Ikea pærer

LED GU10 Projekt – Plan B.

LK FUGA Lysdæmper LED-S 120VA skuffede os desværre fælt i vores LED pære projekt og vi måtte opgive de ellers ret så fornuftige LEDARE LED fra Ikea, som gav et rigtig hyggeligt varmt lys når det blev dæmpet.

Alle pærer var pakket op, så vi valgte at bruge dem udenfor i stedet for da de er temmelig energirigtige og giver et ret godt lys. Ca 4 gange mere end de strømslugere der fulgte med.

Den nye IKEA GU10 LEDARE pære virker IKKE med LK FUGA LED dæmpere!

Det tog noget tid at komme ind til lamperne, da de ikke havde fået den bedste behandling af HusCompagniet, men det lykkedes at få dem alle skiftet.

Batteribyen til redning

Jeg tog en snak med Klaus fra Batteribyen for at høre om billige alternativer og købte lidt forskelligt til test fra ham. Endte med en LED pære til 59kr, som var dæmpbar som jeg nu har placeret i de rum hvor lyset bruges mest – og der er brug for lidt ekstra lys i perioder.

Vi fravalgte Dimm2Warm modellen, da forskellen (i forhold til prisstigningen), ikke var mærkbar nok. Her gør Ikeas et noget bedre stykke arbejde. Desværre bliver LK lysdæmperen noget varm under brug, så vi valgte at skifte dem.

Vores løsning er derfor blevet en anelse dyrere.

Udevendigt 26 IKEA GU10 a 29kr
Invendigt     12 Civilight a 59kr

Total (indtil videre) 1.462kr

Badeværelse, walkthrough og bryggers afventer vi en LED pære der kan dæmpes nok da både Ikea’s og Civilight stadig giver omkring 100 lumen når de er dæmpet max.

Klaus fra Batteribyen kendte godt til problematikken men havde desværre ikke en pære på lager der kunne bruges – endnu.

Uden at have skiftet de sidste har vi indtil videre sparet lidt over 8.900kr i forhold til, hvis HusCompagniet satte LED pærer i fra starten. Skifter vi til den billige Civiligt i de sidste rum, vil prisen være lige over 800kr, hvorved vi så så stadig har sparet 8.000kr.

Vores oprindelige LED GU10 projekt

Ødelagte udelamper

Ødelagte Nordlux lamper

Så er vores standard GU10 pærer begyndt at springe og besluttede at gå i gang med pæreskifte projektet. HusCompagniet “skuffer” heller ikke denne gang, med den manglende afdækning af lamperne, hvor murstøv er kommet ned i gevindet, så jeg var nødt til at smøre det.

Derudover har de brugt en skruemaskine og skruet alle skruer for hårdt i. Ikke nok med det, så har HusCompagniets underleverandør Pro Elteknik, brugt en torx i stedet for en umbraco top. Så efter en aftens arbejde lykkedes det mig at redde 12 af 13 lamper.


Den sidste er blevet ødelagt med forkert værktøj!

HusCompagniet har sædvanen tro, blot sendt en besked til deres underleverandør, hvor vi intet har hørt fra.

Jeg har skrevet med Nordlux i Aalborg og de sender mig en håndfuld nye skruer så jeg selv kan lave de lamper, hvor det er lykkedes at få skruerne ud.

Bemærk at skruerne på ovenstående billede har samme hoved fra fabrikken – hvilket ikke er tilfældet efter et håndværkerbesøg fra HusCompagniet.

Hyggekrog i friske farver

Vores stue er vægtet af grå, sort og hvide farver – kun afbrudt af vores stuebord som har en lidt friskere farve. Vi valgte at male en “kasse” på væggen, som matcher stuebords arrangementet og vores lidt retro lampe.

Resultatet er blevet ret ok og mangler nu kun at få et billede op.

Om vi kaster os ud i at lave en “kontra væg” i samme stil på modsatte side må tiden vise – men resultatet her er blevet ret overbevisende synes vi selv.

 

Så er der plantet omkring huset

Men vi venter på vand

Efter en større omgang jordkørsel, fik vi endelig sat sået vores græsplæne og sat vores hæk fra Ellengaard. Det har siden begge dele blev gjort, været godt varmt, så vi håber lige nu på lidt silende regnvejr ovenpå de varme dage, så vi kan få gang i vores plæne.

Sjovt nok skulle man mene at det var et hus, men vi føler først nu at det begynder at blive et hus. Nok mest fordi HusCompagniet ikke kommer forbi igen og igen i et væk.

Men helheden gør rigtig meget, så resultatet skal nok blive godt.

Mangler “kun” et skur

Vi mangler efterhånden kun vores skur udenfor, så vi kan få styr på garagen. Det vil sige styr på hvad der står der – for HusCompagniet har stadig et ødelagt e-poxy gulv der skal tages hånd om. Vi har fået besked om at tømme garagen – men hvor den skal tømmes hen aner jeg ikke!

Havde HusCompagniet hørt efter vores gentagne advarsler om fugtigt gulv, havde vi ikke haft problemet