Stadig sidst i køen ved HusCompagniet!

Fransk dør gået i stykker

Vi fik skiftet vores franske dør efter vi overtog vores ikke færdige hus, grundet fejl. Selv samme dør gik så i stykker i går aftes da vi ville løsne døren, så begge sider kunne åbnes.

Splitten i døren knækkede af og nu kan døren hverken det ene eller det andet. Ikke just imponerende, i form af vores 15 år gamle hus stadig havde de originale franske døre monteret.

Generelt problemer med Rational vinduer og døre

Over den sidste tid, er flere døre og vinduer begyndt at gå temmelig dårligt og er i gang med at samle info sammen til HusCompagniet. Det kan ikke være rigtigt at døre og vinduer allerede binder, under 1 år efter de er monteret.

Stadig sidst i køen ved HusCompagniet!

Ovenstående sendes til HusCompagniet, sammen med en rykker for den liste ved døren der stadig ikke er skiftet. Vi har endvidere kontaktet PRO EL Teknik i Herning, da vi har haft problemer med lysdæmperne de har monteret. I bedste HusCompagniet stil, har de ligeledes valgt at ignorere vores henvendelse.

Sidst har vi stadig ikke fået svar fra vedr. leverance manglerne, hvorfor vi er gået i gang med en økonomisk vurdering i forhold til at gøre krav på de omtalte mangler.

Der er ingen tvivl om at HusCompagniet ikke har leveret det som de har lovet!

Please follow and like us:
error

HusCompagniet ignorerer indgåede kontraktforhold

HusCompagniet render fortsat fra sit ansvar

Vi har ikke hørt fra HusCompagniet siden den 22. maj 13:46, hvor de henviser til at vi for egen regning kan sætte et køleanlæg op i serverrummet for at komme varmen til livs.

Derudover vil de skjule fejlen med taget, med en zinkindækning, som vil skæmme hele huset!

Da alt tyder på det bliver en kamp – og en aftale ikke er en aftale – har vi nu samlet op på de punkter, hvor HusCompagniet ikke har leveret det, som er bestilt i forhold til kontrakt og tegning. Der er ikke her tale om fejl og mangellisten på de mere end 13 sider – men direkte mangler i forhold til hvad vi har skrevet under på i kontrakten!

HusCompagniet ignorerer fortsat sine kunder!

Nedenstående mail er sendt til HusCompagniet 11. juni – som en opfølgning på en mail fra den 25. maj. Dags dato har vi stadig ikke modtaget svar!

“Kære Kristian,

Som opfølgning min mail 25. maj vil jeg henvise til vedhæftede skriv, samt nedenstående uoverensstemmelser i forhold til kontrakten som ikke er bragt i orden. Nedenstående punkter henviser til dig, da der er tale om afgivelser i forhold til kontrakt og tegninger og ikke i forhold til skader og lignende mangler.

Tag konstruktion

Bestilt uden udhæng med arkitekt tagrende i blank zink. Taget ved stuen følger ikke kanten af huset som på tegningen og som bestilt. HusCompagniet har ikke fremlagt en løsning på dette. Dette er påtalt allerede før levering!

Serverrum

Serverrum har ikke fået ekstra aftræk som på tegningen og temperaturen kan på ingen måde komme i nærheden af det som er beskrevet i kontrakten. ”Det er ikke muligt at få temperaturen under 10 grader uden brug af strømkrævende køling” – hermed må det forventes at der kan leveres en temperatur tæt på de 10 grader. HusCompagniet har ikke fremlagt en løsning på dette. Dette er påtalt allerede før levering! 

Depot

”Det er ikke muligt at få temperaturen under 10 grader uden brug af strømkrævende køling” – hermed må det forventes at der kan leveres en temperatur tæt på de 10 grader.

Emhætte inddækning

Løsningen er en metalkasse omkring røret, hvor der på tegningen fremgår at der skal være en gipskasse – så væg og inddækning går i et.

Gulv

”Ingen metallister med mindre der skiftes materiale på gulv” står der i kontrakten, men gulvet mellem stue og soveværelse er alligevel brudt. Det er forsøgt udbedret, man da gulvet ikke er lagt i et stræk flugter de ikke, hvorved det kun er muligt ved at skifte hele gulvet.

Bryggerskab

Teknikdelen overholder ikke tegningen og fylder ca. 10cm mere end angivet – hvilket har resulteret i at skabet er blevet ca. 10cm mindre end angivet på tegning.

Vi ser frem til at modtage dit svar.”

 

Please follow and like us:
error

Biohort Avantgarde XXL

Så er vores haveskur opsat

Så fik vi endelig pakket vores Biohort skur op og fik det monteret. Det er en anelse større end det vi havde i vores gamle hus – så der er lidt det mere luft at gøre godt med.

Det er nogenlunde ligetil at samle, men kræver et par ekstra hænder når det skal rejses. Dertil er det rart at have en ekstra hånd når der skal sættes skruer igennem fra yderside til inderside, hvor det ikke er til at undgå at skruerne falder ned.

Næste punkt bliver at få flyttet al havegrej ud i skuret, så vi kan få malet det sidste af garagen – så vi forhåbentlig kan få vores biler i varme og tørvejr til vinter

Selvom det er et “blik” skur, er det en ret solid kvalitet

Der kan tilkøbes en masse ekstra til skuret, men vi har blot monteret det direkte på filserne uden den ekstra bund. Vi havde et par ekstra redskabsholdere – men valgte at købe en smal metal reol at sætte ind, i stedet for de originale hylder som koster ret så mange penge.

Please follow and like us:
error